Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2189686_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2020
2020-4499
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra (MFU) Nils Sjøberg (RV).
Spørgsmål nr. 481:
Ministeren oplyser i sit svar på TRU alm. del
spørgsmål 10 og 367, at der er
behov for at gennemføre en ny undersøgelse af, hvad det vil hvad det vil koste
at etablere dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg. Vil ministeren oplyse, hvor
meget denne undersøgelse forventes at koste, hvor lang tid den vil tage, og hvad
den forventes at omfatte?
Svar:
Som jeg i min besvarelse af TRU alm. del
spørgsmål 10 og 367 gør opmærk-
som på, har anlæggelsen af dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg ikke væ-
ret undersøgt i detaljer siden 1993. Hvis man ønsker at gå videre med projektet,
vil det derfor være nødvendigt at gennemføre en ny undersøgelse. Dette skal
ske inden man kan træffe endelig beslutning om anlæg af dobbeltsporet.
Jeg vil inden forhandlingerne om en ny grøn investeringsplan sørge for, at der
foreligger oplysninger om, hvad en ny undersøgelse af etableringen af dobbelt-
spor mellem Tinglev og Padborg vil koste og skulle omfatte, herunder også hvor
lang tid en ny undersøgelse vil tage.
Hvorvidt vi på baggrund af dette oplæg, samt oplæg til andre projekter, skal
igangsætte en undersøgelse af dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg bliver i
sidste ende et prioriteringsspørgsmål og afhænger i sagens natur af, hvad der er
opbakning til i Folketinget.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht