TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. november 2019
2019-6435
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 28. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter øn-
ske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål 47:
Kan ministeren oplyse, hvordan de danske krav til anhængertræk på mikrobiler
adskiller sig fra de tyske, polske og svenske krav, og i givet fald hvorfor vi i
Danmark stiller de krav?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen
kan oplyse, at krav til nye køretøjers tekniske indretning og
udstyr primært reguleres af EU-typegodkendelsesreglerne for motorkøretøjer.
Internationale regler
Reglerne om tilkoblingsanordninger (anhængertræk) reguleres af forordning
661/2009/EF af 13. juli 2019 om krav til typegodkendelse for den generelle
sikkerhed for motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, kompo-
nenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Det er i forordnin-
gen bestemt, at komponenter til mekanisk sammenkobling af vogntog skal op-
fylde bestemmelserne i UNECE-regulativ 55, supplement 1.
Det er vigtigt at bemærke, at det er alene er bilfabrikanter, der kan fastsætte
tilladte tilkoblede vægte, det vil sige, hvor tunge påhængskøretøjer bilen må
trække.
Det er derfor ikke tilladt for nationale myndigheder at godkende tilkoblingsan-
ordninger på biler, hvor bilfabrikanten ikke tillader tilkoblede vægte. Dette
hænger sammen med, at det er bilfabrikanten, der er ansvarlig for, at bilerne er
sikre og stabile at køre med, inden for de af bilfabrikanten fastsatte vægtgræn-
ser.