TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. november 2019
2019-6370
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. oktober 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 45:
Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Vejen Kommune vinder
vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet
efter bogen” i JydskeVestkysten den
23. oktober 2019 samt redegøre for, om og i så fald hvilke initiativer ministeren
vil tage for at forhindre lignende sager fremover?
Svar:
Jeg tager til efterretning, at Vejdirektoratet har stadfæstet Vejen kommunes
ekspropriationsbeslutning efter vejloven vedrørende Skovgårdsvej, og at lods-
ejeren har valgt ikke at indbringe sagen for domstolene.
Lad mig indledningsvist slå fast, at der er god samfundsøkonomisk fornuft i, at
en kommune kan beslutte at gennemføre lokale projekter i forbindelse med, at
staten udfører anlægsarbejde i kommunen. I den situation kan anlægsarbejdet
koordineres til mindst mulig gene for borgerne. Det er der lang praksis for i
forbindelse med udførelse af statslige anlægsprojekter, og det har jeg ikke til
hensigt at ændre grundlæggende på.
Højesteret kom i 2015 frem til, at Banedanmark ikke kunne foretage ekspropri-
ation til et kommunalt tilslutningsprojekt med hjemmel i elektrificeringsloven.
Dette har Transport- og Boligministeriet taget til efterretning, og derfor bliver
der ikke længere eksproprieret til kommunale tilslutningsprojekter efter elek-
trificeringsloven.
Jeg skal generelt henvise til svar på TRU (alm. del) spørgsmål 152, folketings-
samlingen 2018-2019, om konsekvenserne ved Højesteretsdom i sagen, som
blev besvaret af den tidligere transport-, bygnings- og boligminister.
Der er dog andre muligheder for, at der kan eksproprieres til kommunale til-
slutningsprojekter som led i statslige anlægsprojekter, herunder elektrificerin-
gen af jernbanen.