Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2208649_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
12. ju n i 2020
2020-3860
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 7 1 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 433:
Mener ministeren, at det er muligt at lade udvidelsen af Københavns Lufthavn
og igangsættelsen af de forskellige etaper i byggeriet afhænge af politisk fastsat-
te milepæle inden for den grønne omstilling, som eksempelvis om andelen af
brændstof til fly, der kommer fra electrofuels, har nået en bestemt procentan-
del af det samlede brændstofbehov, eller om elfly udgør en større andel af den
samlede flyflåde, som betjener Københavns Lufthavn?
Svar:
Jeg mener, at grønne milepæle i nogle sammenhænge kan være et effektivt
redskab til at fremme den grønne omstilling, men jeg mener ikke, at de i denne
sammenhæng skal kobles op til selve udbygningen af Københavns Lufthavn.
Udbygningen af Københavns Lufthavn vil have til formål at sikre et fortsat højt
serviceniveau for passagerer og luftfartsselskaber i Københavns Lufthavn. Det-
te indebærer eksempelvis at sikre den nødvendige indretning af infrastrukturen
til at kunne modtage mere moderne fly, herunder fremtidige elfly. Udbygnin-
gen af Københavns Lufthavn kan således være et led i at sikre, at flyvninger til
og fra Københavns Lufthavn foregår med nye og moderne fly, som forventeligt
støjer mindre og har en lavere CO2-udledning.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht