Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. april 2020
J nr.
2020 - 2090
Transportudvalget har i brev af 3. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål 431
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne
Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål 431
Hvor stor en andel af brændstoffet til de fly, som letter fra Københavns Lufthavn,
vil kunne komme fra electrofuels i 2030, og hvilke investeringer vil det kræve at
maksimere andelen af brændstof, som kommer fra electrofuels, i 2030?
Svar
Electrofuels kan være et væsentligt bidrag til at fortrænge fossile brændstoffer og
opnå CO
2
-reduktioner på vej mod klimaneutralitet i 2050, hvor direkte elektrificering
ikke er mulig. Det gælder bl.a. for luftfartsindustrien.
Produktionen af electrofuels er på nuværende tidspunkt stadig på et tidligt udvik-
lingsstadie, og der eksisterer ikke kommerciel produktion af electrofuels, der kan
konkurrere med alternative fossile brændstoffer i luftfarten eller i andre brancher.
Det er derfor svært at skønne over, hvor stor udbredelsen af electrofuels vil være i
2030.
Det skal nævnes, at electrofuels ikke er de eneste bæredygtige brændstoffer, der
kan anvendes i luftfarten. I dag er det således muligt at anvende en særlig type
biodiesel, der kan iblandes konventionelt flybrændstof, tilsvarende iblandingen i
diesel til landtransport. Udbredelsen er dog begrænset som følge af relativt høje
omkostninger sammenlignet med konventionelt flybrændstof.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1