TRANSPORTMINISTEREN
5. maj 2020
2020-2909
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. marts 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 413:
I artiklen ”Motorveje står til at blive centrum for den næste klimakamp” bragt i
Politiken d. 9. februar 2020, fremhæver transportministeren, at en del af for-
udsætningerne for infrastrukturberegninger trænger til at blive opdateret, her-
under først og fremmest skadevirkningen ved at udlede CO2 i atmosfæren. I
samme artikel angives det, at Finansministeriet netop nu regner på at opdatere
prisen på at skade klimaet. Kan ministeren i den forbindelse oplyse 1) hvornår
et nyt beregningsgrundlag forventes præsenteret, samt 2) hvilken betydning en
ny model vil have for allerede udførte VVM-undersøgelser?
Svar:
Jeg ud fra, at der henvises til det nuværende arbejde med GrønREFORM i regi
af Finansministeriet. Hensigten med denne model er for det første at kunne
regne på, hvilken betydning et tiltag i én sektor samlet set vil have for CO2-
udledningen på landsplan, og for det andet at kunne vurdere de samlede øko-
nomiske konsekvenser ved klimatiltag. Det forventes, at udviklingen af model-
len vil være færdig i 2021.
Arbejdet med GrønREFORM omfatter ikke en opdatering af enhedsprisen for
CO2. I den samfundsøkonomiske metode på transportområdet foretages der
jævnligt opdateringer på baggrund af ny tilgængelig viden. Det gælder også for
enhedsprisen for CO2.
En revideret enhedspris for CO2 vil ikke have betydning for allerede udførte
VVM-undersøgelser. Men de samfundsøkonomiske beregninger, der foretages i
tillæg til en VVM-undersøgelse, vil dog forholdsvist enkelt kunne opdateres på
baggrund af en revideret enhedspris for CO2.