Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2174732_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
06. april 2020
Dato
2020-2660
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. marts 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 407:
Er de danske havne efter ministerens opfattelse organiseret på en måde, så de
kan optage fordelagtige lån hos KommuneKredit til investeringer i infrastruk-
turen, uden at lånene er ulovlige i henhold til EU’s statsstøtteregler, fordi hav-
nene også ejer suprastruktur, som der ikke må tages offentligt støttede lån til,
og som ikke i havnene er tilstrækkeligt forretningsmæssigt adskilt fra infra-
strukturen?
Svar:
Erhvervshavne kan efter havneloven organiseres som kommunale havne,
kommunale selvstyrehavne, helt eller delvis kommunalt ejede aktieselskabs-
havne eller private havne.
Havne, der er organiseret som kommunale havne eller kommunale selvstyre-
havne, kan optage lån i KommuneKredit til finansiering af investeringer i hav-
neinfrastruktur i overensstemmelse med statsstøttereglerne, herunder gruppe-
fritagelsesforordningen. Kommunale havne kan efter havneloven alene påtage
sig opgaver, der er relateret til infrastruktur, mens kommunale selvstyrehavne
under visse betingelser også kan udføre opgaver relateret til suprastruktur.
Gruppefritagelsesforordningen indeholder ikke krav om adskillelse af aktivite-
ter, når der ydes støtte til havneinfrastruktur. Efter havneforordningen, der
finder anvendelse for TEN-T-havne, gælder der heller ikke krav om, hvordan
havnene skal være organiserede. Der gælder alene et krav om regnskabsmæssig
adskillelse, for så vidt angår offentligt støttede havnetjenester og offentligt støt-
tet oprensning.
Ligesom gruppefritagelsesforordningen gælder havneforordningen umiddel-
bart og direkte i medlemsstaterne og forudsætter dermed ikke implementering
i national lovgivning. Havnene skal derfor overholde havneforordningens reg-
ler, uanset om dette måtte fremgå af havneloven.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om det er ministerens opfattelse, at de danske havne er organiseret på en måde, så de kan optage fordelagtige lån hos KommuneKredit til investeringer i infrastrukturen, uden at lånene er ulovlige i henhold til EU’s statsstøtteregler, til transportministeren
2174732_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht