Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2171361_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
30. m arts 2020
2020-2354
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 7 1 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. marts 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 398:
Hvad er ministerens vurdering af den flytype, som flyver mellem København og
Rønne, set i forhold til klima- og miljøpåvirkningen og sammenlignet med an-
dre flytyper?
Svar:
Der er i udgangspunkt forskel på de enkelte flytyper, hvad angår energieffekti-
vitet, virkningsgrad mv., men det kan være svært at opstille generelle retnings-
linjer og sammenligninger mellem flytyper, fordi faktorer som flyenes ha-
stighed, kapacitet og rækkevidde også spiller ind på, hvilke flyruter flyene an-
vendes til.
Flyruten mellem København og Rønne betjenes normalvis af flyselskabet DAT,
hvor selskabet flyver med såkaldt turbopropfly, som blandt andet er kendeteg-
net ved at have propeller. Turbopropfly anvendes ofte på kortere distancer, som
fx til indenrigsflyvning i Danmark. Det skyldes, at de flyver mere effektivt ved
lavere hastigheder og forbruger mindre brændstof over disse distancer.
Af de Transportøkonomiske enhedspriser, som ligger til grund for Transport-
og Boligministeriets Regnearksmodel for Samfundsøkonomisk Analyse (TE-
RESA-modellen), er det opgjort, at et turbopropfly udleder mindre CO
2
og lave-
re luftforurening pr. km. end et såkaldt turbofanfly (jet).
I udgangspunktet kan brugen af turbopropfly på ruten mellem København og
Rønne, som er en kortere distance, derfor anses som have en relativt lav ere
klima- og miljøpåvirkning, end hvis ruten blev betjent med jetfly .
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht