TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om ministeren vil redegøre for gældende EU- og nationale regler og administrativ praksis om krav til oplysninger om bilers konstruktion, indretning m.v. til brug for beredskab og redningsfolk ifm. eksempelvis biluheld, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

Vejledning

Indsats ved uheld med elkøretøjer

2016

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om ministeren vil redegøre for gældende EU- og nationale regler og administrativ praksis om krav til oplysninger om bilers konstruktion, indretning m.v. til brug for beredskab og redningsfolk ifm. eksempelvis biluheld, til transportministeren

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

Indhold

Side

Baggrund

De forskellige typer elkøretøjer

Elkøretøj

Hybridkøretøj

Plugin hybridkøretøj

Brintkøretøj

Den overordnede indsats

Ved brand

Ved frigørelse

Ved bugsering

Egne notater

Kildehenvisninger og andre materialer

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Baggrund

De første masseproducerede elkøretøjer blev introduceret i Danmark i starten af 2011. Siden da udgør

en større og større andel af de købte biler elbiler og hybridbiler. I 2012 lancerede Tesla Model S. Dette

førte til at der i Danmark kom markant flere elbiler på vejene.

Det er nødvendigt, at redningsberedskabets personel er bekendt med elkøretøjers særlige

egenskaber, så der kan gennemføres en forsvarlig indsats, når køretøjerne involveres i uheld. Denne

vejledning skal støtte mandskabet og lederne på skadestedet i deres håndtering af denne form for

uheld.

De forskellige typer elkøretøjer

Der findes en del forskellige typer elkøretøjer på markedet i dag. Køretøjer, som drives helt eller

delvist af en elektrisk motor, kan deles op i følgende overordnede kategorier:

1. Elkøretøj

2. Hybridkøretøj

3. Plugin hybridkøretøj

4. Brintkøretøj

Fælles for disse typer køretøjer er, at der er strømførende komponenter som batterier og ledninger i

køretøjet, som har væsentlig større spændinger, end redningsmandskabet typisk er vant til i biler.

Mandskabet skal så vidt muligt undgå at arbejde med eller have kontakt med disse komponenter og

ledninger med høje spændinger.

Kommentar:

Ifølge IEC 61140:2016 (International Electrotechnical Commission) ligger niveauet for højspænding

over 1500 V jævnspænding (d.c.). Når spændingsniveauet er mindre end eller lig med 1500 V d.c., er

der ifølge IEC ikke tale om højspænding men lavspænding. For vekselstrøm ligger niveauet for

højspænding over 1000 V a.c.

Dette betyder, at der i teknisk forstand ikke er tale om højspænding i bilernes elektriske system.

Når orden ”højspænding”

bruges i denne vejledning, skal det ses i relation til den spænding, der

normalt findes i biler med konventionelle forbændingsmotorer.

Teknologisk Institut har anbefalet, at hvis kontakt eller arbejde med de elektriske komponenter i

situationen vurderes nødvendigt, så skal mandskabet bruge isoleret værktøj, der er godkendt til

spændinger på op til 1000 volt. Desuden skal der anvendes personlige værnemidler, som

beskyttelsesbriller og gummihandsker ved eventuel kontakt med de elektriske komponenter i bilen.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Et eksempel på et sæt isoleret værktøj til venstre med kraftige gummihandsker og beskyttelsesskærm til højre.

I elkøretøjer anvendes der skiltning som advarer mandskabet mod faren for elektrisk stød. Denne

skiltning er synlig alle de steder i bilen, hvor der er fare for at komme i kontakt med de høje

spændinger fra driftsbatteriet.

Elfare skiltningen som advarer mod elektriske høje spændinger.

1. Elkøretøj

–

et køretøj med et stort og kraftigt batteri og en eller flere elmotorer til fremdrift.

Batteriet kan levere spænding på helt op til 700 volt. Bilen skal oplades fra en stikkontakt eller

særlig ladestander, hvorefter den bruger strømmen fra batteriet til driften af køretøjet. Der findes

elbusser i nogle af Danmarks største byer.

Eksempler på elkøretøjer er: Renault Fluence, Nissan Leaf, Volvo C30 electric, Tesla, Mitsubishi i-

MiEV / Citroën C-Zero / Peugeot iOn samt Mega og Modec lastbiler. Nogle biler er ombygget fra

benzinbiler, fx Citroën C1 og Fiat Micro-Vett.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Kendetegn

På et elkøretøj vil der typisk være logoer, som tydeligt indikerer, at bilen drives frem af

elektricitet. Eksempelvis bruges logoer som: All-Electric, Full-Electric, Electric, Zero-Emission

(Z.E.), Leaf, drivE osv. Et elkøretøj har ingen udstødningsrør. Ladestikket vil typisk være anbragt

bag et traditionelt tankdæksel. Ladestik kan også findes foran eller bag på elkøretøjet.

Eksempler på logoer som anvendes på elkøretøjer

–

her fra Peugeot iOn.

Instrumenteringen i et elkøretøj vil altid indeholde en måler, som på en eller anden måde

indikerer reststrøm på batteriet. Måleren er typisk placeret synligt på instrumentbrættet, hvor

for eksempel en omdrejningstæller eller tankmåler normalt er placeret. Den indikerer

restkilometer, en procentvisning af reststrøm eller en form for spænding.

Et eksempel på instrumenteringen i et elkøretøj.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Elbiler står til opladning ved en særlig ladestander eller fra stikkontakt ved hjemmet.

2. Hybridkøretøj

–

et køretøj med et forholdsvist lille batteri og en elmotor til supplering af bilens

fremdrift. Køretøjet har en forbrændingsmotor til primær fremdrift. Batteriet kan ikke oplades fra

stikkontakt, men oplades af bilens generator. Bilerne har normal benzinpåfyldning og ingen

ladestik. F. eks. Toyota Prius, Toyota Auris og Honda Insight. Desuden findes hybridbusser i

mange af landets store byer.

Toyota Auris Hybrid.

Kendetegn

Hybridkøretøjer kendetegnes typisk ved at have ordet ”hybrid” i logoet bagerst eller forrest på

bilen. De kan også kendes ved, at der i motorrummet ses en mindre forbrændingsmotor og en

elmotor lagt ved siden af hinanden.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Logo fra hybridkøretøj.

Instrumenteringen i hybridkøretøjer består ofte af en skærm eller måler, som indikerer

fordelingen af, hvorfra køretøjet henter sin kraft til fremdrift.

Instrumenter i hybridkøretøjer, med den store kraftfordelingsskærm typisk placeret centralt i

instrumentbordet. Dette eksempel er fra en Toyota Prius.

3. Plugin hybridkøretøj

–

et hybridkøretøj med batteri, der kan oplades fra en stikkontakt eller

særlig ladestander. Batteriet er væsentligt større og kraftigere end hybridkøretøjets, men typisk

mindre end elkøretøjets. Bilen kan drives frem af enten elmotor eller af forbrændingsmotor eller

af begge kombineret. Eksempler på denne type køretøj er Opel Ampera og Toyota Prius Plugin.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Opel Ampera plugin hybridkøretøj med ladestik lige under venstre sidespejl.

Kendetegn

Udover at have de samme markeringer som for hybridkøretøjer kan plugin hybridkøretøjer

genkendes på, at de også er forsynet med et ladestik foran, bagpå eller i siden af køretøjet; typisk

bag et traditionelt tankdæksel. Desuden har bilen en normal benzinpåfyldning.

Instrumenter i plugin hybridkøretøjer, med den store kraftfordelingsskærm typisk placeret centralt i

instrumentbordet. Dette eksempel er fra plugin hybriden Opel Ampera.

4. Brintkøretøj

–

i denne sammenhæng forstås et køretøj, hvor produktionen af el sker i en såkaldt

brændselscelle, der drives af brint (også kaldet hydrogen). Brændselscellen omdanner brint og ilt

til vand ved en elektrokemisk proces samtidig med, at der udvikles elektricitet.

Køretøjet har typisk en større brinttank i bagagerummet eller i undervognen. Køretøjet kan være

forsynet med et batteri som ved hybridkøretøjet.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Hyundai FCEV til venstre og Opel HydroGen4 til højre.

Kendetegn

Brintkøretøjer kan genkendes på samme måde som hybridkøretøjer. Ordet ”hydrogen”,

FC eller

”Fuel Cell”

vil typisk indgå i et logo på bilen.

Ofte vil der også stå ”Zero emission” eller

lignende

forskellige steder på køretøjet.

Zero

emission

Fuel cell

H2 Gas

Et eksempel på logoer på et brintkøretøj.

Et eksempel på placering af brinttanke.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Den overordnede indsats

Den overordnede indsats ved uheld med elkøretøjer kan inddeles i tre kategorier.

1. Ved brand

2. Ved frigørelse af fastklemte

3. Ved bugsering

Fælles for de tre opgaver er, at der ikke umiddelbart er fare for, at mandskabet får elektrisk stød fra

køretøjets højspændingssystem, idet batteriet og de elektriske komponenter kan betragtes som et

lukket system, der er uafhængigt og er adskilt fra køretøjets øvrige konstruktion.

1. Ved brand

El-, hybrid- og plugin hybridkøretøjer

Frakobl evt. ladning:

Hvis køretøjet står til ladning skal redningsmandskabet som det første sørge

for at frakoble køretøjets ladestik

–

enten ved køretøjet eller ved ladestanderen.

Begræns branden:

Hvis der er brand i eller omkring batterierne kan denne køles og evt. slukkes

med vand eller skum.

Litium ion batterier har en kritisk temperatur. Hvis denne overskrides vil batteriet dekomponere

ved en selvaccelererende proces, der ender med, at det brænder eller eventuelt tryksprænger.

Den kritiske temperatur kan være mellem 90 og 250 grader Celsius afhængig af batteritype. Der

kan bruges et termisk kamera til at undersøge batteriets temperatur.

Køling af batteriet kan sikre, at det ikke overopheder og kan eventuelt standse brandspredningen

fra celle til celle i batteriet.

Efter en eventuel slukning af branden bør mandskabet sikre sig, at temperaturen i batteriet ikke

stiger igen. Det vil forårsage at dekomponeringsprocessen starter op igen. Her kan der igen

bruges termisk kamera. Batterier kan på grund af denne proces generere varme længe efter, at

den initielle brand er slukket og efter bilen, selv ved brug af et termisk kamera, synes afkølet. Af

denne grund bør biler placeres sådan, at de ikke udgør en fare for omgivelserne, hvis de bryder i

brand igen. Alternativt bør bilerne holdes under observation i mindst 24 timer efter ulykken.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Mandskabet bør være i en afstand af mindst 5 meter ved slukning af brand i højspændings-

batterier i elkøretøjer.

Slukning:

Hvis det brænder i den resterende del af bilen og ikke i batteriet, skal der slukkes på

normal vis. Mandskabet skal undgå at slå hul i motorhjelmen, da man risikerer at ramme

komponenter med høje spændinger.

Brintkøretøjer

Brintkøretøjer:

Ved brand i brintkøretøjer gælder samme taktik som for elkøretøjer. Mandskabet

skal være opmærksomt på ødelagte brintslanger og brinttank.

Hvis der siver brint ud, kan der bruges vandtåge til at sikre området umiddelbart omkring

køretøjet.

Sikkerhedsventilen på brinttanken udløses normalt ved temperaturer på over 100 grader Celsius.

Det kan tage op til 5 min. før tanken er tom. Brint (Hydrogen) er lettere end luft.

Et brintkøretøj tankes med flydende brint

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

2. Ved frigørelse af fastklemte

De fem faser:

De overordnede fem faser ved frigørelse af fastklemte fra almindelige køretøjer er

også gældende for elkøretøjer.

De fem faser er:

Overblik og sikring

Skab adgang

Skab plads

Endelig frigørelse

Teknisk evaluering

Særligt for kæderedning

Kæderedning er en frigørelsesmetode, som i de tilfælde, hvor en fastklemt persons tilstand er kritisk,

giver redningsberedskabet mulighed for hurtigt og effektivt at udfri den fastklemte. Kæderedning

udføres ved at trække med kæder i forenden og bagenden af køretøjet således at der hurtigt skabes

plads i området omkring de to forreste sæder. Dette sker i samråd med det præhospitale beredskab.

Hvis det vurderes, at der skal bruges kæderedning til at skabe plads til det sundhedsfaglige personel

skal mandskabet være meget opmærksom på at dette udføres således at batterierne ikke påvirkes

unødvendigt og at ledninger til driftsstrømmen ikke blotlægges eller rives over.

En ældre Volvo

”åbnes” hurtigt ved hjælp af træk og modhold med kæder

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Opmærksomhedspunkter ved Indsatstaktikken i 1. fase

Det skal konstateres, om det forulykkede køretøj er et elkøretøj. Tændingsfunktionen skal afbrydes,

nøglen skal fjernes mindst 10m væk fra køretøjet. Dette gøres for at undgå en utilsigtet aktivering af

tændingen. Nogle køretøjer har et trådløst tændingssystem,

også kaldet ”proximity key” eller ”keyless

system”, som gør, at bilen kan betjenes, blot nøglen er inden for en radius af 10 m.

Hvis nøglen ikke findes i bilens tænding kan der være tale om et trådløst tændingssystem. Nøglen kan

være hvor som helst i køretøjet eller på personen. Mandskabet skal derfor være opmærksomt på, at

når 12 volts batteriet afbrydes vil denne trådløse tændingsfunktion typisk blive sat ud af drift.

Et eksempel på en ”proximity” (nærheds) nøgle som evt. kan placeres i et aluminiumsforet etui for at standse

signalerne mellem bil og nøgle.

Et af de farlige aspekter ved indsats på elkøretøjer er at motoren stort set er lydløs dvs. motoren skal

ikke ”startes” på samme måde som en benzin-

eller dieselmotor. Køretøjer kan pludseligt sætte i gang

og køre hvis føreren træder på speederen eller hvis sker en kortslutning i el systemet.

Derfor skal køretøjet opklodses for at sikre mod pludselig igangsætning. Hvis det er muligt, så træk

håndbremsen og sæt gearvælgeren i position P

for ”Park”.

Hvis elmotoren starter, må køretøjet ikke

kunne bevæge sig.

Sikkerhedsafbrydere:

Typisk vil elkøretøjer have et eller flere

”normale” 12 volts batterier,

som skal

afbrydes på samme måde som for ikke eldrevne biler. Disse batterier er placeret forskellige steder

såsom i motorrummet, i bagagerummet, under bagsæderne mv. F.eks. kan havariblinket tændes for

at vise, om der fortsat er strøm på bilen. Havariblinket slukker, når køretøjets 12 volt strømsystem er

afbrudt.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Strømmen fra de større og langt kraftigere fremdriftsbatterier må ikke afbrydes på samme måde, som

for 12 volts batterier. Typisk vil der være en sikkerhedsafbryder indbygget i køretøjet. Hvis denne

sikring eller afbryder kan findes, bør den fjernes eller slukkes for at sikre køretøjet.

Disse sikkerhedsafbrydere sidder forskellige steder i bilerne alt efter fabrikat og model. De typiske

placeringer er i motorrummet, bagerst i køretøjet, i bunden eller i bagagerummet.

Som eksempler på sikkerhedsafbrydere er billederne herunder fra en Renault Fluence og en Opel

Ampera. Renault har sikkerhedsafbryderen placeret i bunden, bagerst i højre side. Opel har

sikkerhedsafbryderen placeret mellem forsæderne.

Sikkerhedsafbryder placeret bag højre baghjul på en Renault og mellem forsæderne på Opel.

Afmontering af beskyttelsesdæksel til sikkerhedsafbryder.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Det grønne

håndtag trækkes i

pilens retning

Et eksempel på udtagning af sikkerhedsafbryderen i Renault til venstre og Opel til højre.

Hvis en af de aktive sikkerhedsanordninger er udløst, f.eks. hvis en airbag udløses i en Renault

Fluence, vil systemet selv automatisk afbryde for strømmen fra de kraftige fremdriftsbatterier.

Beskyttel

seskasse

400V

Batteri

400V

ledninger

Et eksempel på et 400 volt batteri placeret bag bagsæderne på en Renault Fluence

med 400 V ledninger ført i en beskyttelseskasse.

Redningsmandskabet bør så vidt muligt ikke røre ved de kraftige batterier eller ved de orangefarvede

strømførende kabler.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Opmærksomhedspunkter ved indsatstaktikken for 2., 3. og 4. fase

Gældende for de resterende faser, hvor der eventuelt klippes og trækkes i køretøjet, er

udgangspunktet, at de ledninger i elkøretøjer, som fører driftsstrømmen til elmotoren, har en kraftig

orange farve. Disse ledninger er af sikkerhedsmæssige hensyn placeret inde under og i midten af

køretøjet

–

typisk gemt væk bag en beskyttelsesplade.

Enkelte elkøretøjer kan have en solcelle indbygget i bilens tagkonstruktion til produktion af strøm.

Lavspændingsledningerne til denne slags anlæg føres typisk i bilens c-stolpe.

Der må ikke klippes eller skæres i disse ledninger, ligesom mandskabet skal være opmærksom på ikke

at rive ledningerne over ved brug af f. eks. kædetræk.

I motorrummet og ved batteriets placering vil højspændingsledninger være synlige og tilgængelige.

Her skal redningsmandskabet være særlig opmærksom på at undgå kontakt med ledningerne og

kontakterne.

50-700 Volt

12 Volt

Motorrum på et elkøretøj. De kraftige, strømførende orange ledninger og 12 volt batteriet til højre.

Forbrændings

motoren

50-700V

Forbrændings

motoren

50-700V

elmotoren

50-700V

elmotoren

Motorrum på et hybridkøretøj med forbrændingsmotor og el-motor.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

50-700V

Et eksempel på orange højspændingsledninger ført under og i midten af bilen. På billedet til venstre er der påsat

en beskyttende skærm indover højspændingsområdet.

Batteri

50-700V

Til venstre ses batteriet fra et åbent bagagerum. Til højre ses ledningsnettet bagved passagersædet i elkøretøjet.

Mindre frem-

driftsbatteri

12V

Et eksempel på placeringen af et mindre fremdriftsbatteri i et hybridkøretøj. 12 volts batteriet er i dette tilfælde

også placeret i bagagerummet i bagerste højre hjørne.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

3. Ved bugsering



Afsluttende indsats:

Når redningsmandskabet har afsluttet deres indsats, bør de være

opmærksomme på eventuelle særlige farer forbundet med et elkøretøj, som skal bugseres.

Mandskabet bør hele tiden overvåge temperaturen i batteriet på det forulykkede køretøj.

Køling iværksættes ved kritiske temperaturstigninger som nævnt under brand.



Pludselig igangsætning:

Sørg for at køretøjet er blokeret ved at gearvælgeren er i P og evt.

ved hjælp af stopklodser indtil bugseringen påbegyndes. Et elkøretøj kan pludselig sætte i

gang, hvis der fortsat er spænding i el-systemet.



Fabrikanternes anvisninger:

Det er vigtigt at følge fabrikanternes anvisninger ved bugsering af

et elkøretøj. For nogle elkøretøjer betyder dette, at køretøjet eksempelvis ikke må slæbes

efter bugseringsvognen.

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Egne notater

__________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________

Vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer

oktober 2016

Kildehenvisninger og andre materialer

Denne vejledning er oprindeligt udarbejdet af Beredskabsstyrelsen i 2011 i samarbejde med

Trafikstyrelsen og Teknologisk Institut og på baggrund af faglige input og materialer fra forskellige

fabrikanter og andre interessenter. Vejledningen er sidenhen blevet vedligeholdt af

Beredskabsstyrelsen.



Billederne i denne vejledning er primært

hentet fra Renault Danmarks og Volvos ERG’s

(Emergency Rescue Guide) samt taget af Henrik Paulsen til

www.rescuedays.dk



Du kan læse yderligere om elkøretøjer i artikler i bladet Brandvæsen (nr.9 fra november

2010)



Du kan bestille en særlig lommebog vedrørende håndteringen af elkøretøjer på

Erhvervsskolernes Forlag



Du kan bestille eller downloade en lærebog om frigørelse fra køretøjer på

Beredskabsstyrelsens hjemmeside