Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2173625_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. april 2020
2020-2329
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. marts 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af Henning
Hyllested (EL) og Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 396:
Vil ministeren redegøre for gældende EU- og nationale regler og administrativ
praksis om krav til oplysninger om bilers konstruktion, indretning m.v. til brug
for beredskab og redningsfolk ifm. eksempelvis biluheld? Ministeren bedes i
den forbindelse redegøre for, om oplysningskravene gælder for henholdsvis
benzin- og dieselbiler, elbiler og biler på andre drivmidler, samt om reglerne
gælder for bilproducenter/-importører/-forhandlere. Ministeren bedes endvi-
dere vurdere, hvor der er mulighed for at forbedre reglerne, administrativ
praksis eller uddannelse af beredskab og redningsfolk og redegøre for, hvad der
er et EU-anliggende, og hvad der kan gøres nationalt. Spørgsmålet stilles med
henvisning til
artiklen ”Brandfolk risikerer livet ved elbiler: Per anede ikke,
hvad han skulle gøre” bragt
på dr.dk den 25. februar 2020.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som udtaler følgende:
”Regler
for motorkøretøjers tekniske indretning og udstyr er harmoniseret i
EU-typegodkendelsesreglerne.
Færdselsstyrelsen bemærker, at der ikke findes EU-regler, som stiller krav om,
at bilproducenterne skal udarbejde oplysninger specifikt til beredskabs- og
redningsfolk om bilers konstruktion og indretning m.v. Det gælder hverken for
elbiler eller biler, der kører på benzin, diesel eller brint.
Der findes imidlertid en lang række andre krav, som biler skal opfylde før de
kan typegodkendes. Blandt andet er der krav om, at elektrisk drevne køretøjer
skal være godkendt i henhold til UNECE regulativ 100 om elektrisk sikkerhed,
som blandt andet indeholder krav om brandsikkerhed og krav om, at højspæn-
dingsdele og ledninger skal mærkes med særlige advarselssymboler. Desuden
er der EU-krav om, at visse reparations- og vedligeholdsinformationer skal
oplyses af fabrikanten, før bilen kan få en EU-typegodkendelse.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om ministeren vil redegøre for gældende EU- og nationale regler og administrativ praksis om krav til oplysninger om bilers konstruktion, indretning m.v. til brug for beredskab og redningsfolk ifm. eksempelvis biluheld, til transportministeren
2173625_0002.png
Færdselsstyrelsen kan endvidere konstatere, at der ad frivillighedens vej fore-
går et intensivt samarbejde mellem bilfabrikanter og lokale brandmyndigheder
om at udarbejde vejledninger til redningsmandskab f0r de individuelle el- og
hybridbiler, samt at disse vejledninger er frit tilgængelige på de respektive fa-
brikanters hjemmesider.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at brandfolkene i den omtalte artikel på
dr.dk ikke efterspørger yderligere information end den, som fabrikanterne alle-
rede stiller til rådighed.
På den baggrund anses der på nuværende tidspunkt ikke at være behov for nye
EU-regler, som pålægger bilproducenter at udarbejde oplysninger om eldrevne
bilers konstruktion og indretning specifikt til beredskabs- og redningsfolk.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at Færdselsstyrelsen har været i dialog med
Beredskabsstyrelsen om den nationale indsats samt behovet for vejledning i
forbindelse med brande og ulykker med elbiler. Beredskabsstyrelsen har på
denne baggrund, i marts 2020, udarbejdet et notat om omfanget og håndterin-
gen af denne type brand- og redningsopgaver med elbiler.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående og i øvrigt oplyse, at Beredskabsstyrel-
sens notat samt seneste vejledning om indsats ved uheld med elkøretøjer er
vedlagt som bilag til dette svar.
Jeg hæfter mig særligt ved, at Beredskabsstyrelsen i deres notat oplyser, at
de har aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe med de kommunale redningsbered-
skaber, som har til formål at afdække de udfordringer, som redningsberedska-
bet står over for ved håndteringen af bl.a. brande i elbiler.
Derudover oplyser Beredskabsstyrelsen, at de har til hensigt at opdatere deres
vejledning om indsatsen ved uheld med elkøretøjer bl.a. med afsæt i de kom-
munale redningsberedskabers erfaringer samt med inddragelse af relevant
viden fra nabolande, forskningsverdenen og elbilbranchen.
Side 2/3
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om ministeren vil redegøre for gældende EU- og nationale regler og administrativ praksis om krav til oplysninger om bilers konstruktion, indretning m.v. til brug for beredskab og redningsfolk ifm. eksempelvis biluheld, til transportministeren
2173625_0003.png
Side 3/3