Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2174079_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
3. april 2020
2020-2301
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. marts 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 393:
Er ministeren enig i, at provenuet fra de indkomne dagsgebyrer ved kørsel
uden lovpligtig ansvarsforsikring med fordel kunne anvendes til styrkelse af
trafiksikkerheden, eksempelvis til Drivers Event-arrangementer, der har til
formål at forebygge ulykker blandt vilde unge bilister?
Svar:
DFIM er den private garantiordning, der skal udbetale erstatning efter færd-
selsloven, hvis det skadevoldende køretøj er uforsikret. DFIM er oprettet og
administreres af forsikringsbranchen.
Dagsgebyrordningen blev indført ved en ændring af færdselsloven, der trådte i
kraft den 1. januar 2019.
Formålet med indførslen af dagsgebyrordningen er at sikre finansiering af
DFIM’s udbetaling af erstatning for skader forvoldt
af uforsikrede køretøjer,
således at de ikke skal finansieres over præmiebetalinger hos almindelige, lov-
lydige forsikringstagere.
Dagsgebyrordningen er således et værktøj, som man ved lov har givet DFIM til
at sikre tilstedeværelsen af de midler, som er påkrævet for at opfylde den pligt
til erstatningsudbetaling, som DFIM er pålagt i medfør af færdselsloven. Mid-
lerne fra dagsgebyrordningen tilfalder derfor ikke staten, men derimod DFIM.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den ændring af færdselsloven, hvorved
dagsgebyrordningen blev indført, at dagsgebyrets størrelse skal fastsættes med
udgangspunkt i DFIM’s udgifter til erstatningsudbetalinger for skader
forvoldt
af såvel uforsikrede som ukendte køretøjer samt administration af ordningen
(personale, IT mv.). Det er således forudsat, at der skal være balance mellem
DFIM’s indtægter fra indkomne dagsgebyrer og de samlede udgifter.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om ministeren er enig i, at provenuet fra de indkomne dagsgebyrer ved kørsel uden lovpligtig ansvarsforsikring med fordel kunne anvendes til styrkelse af trafiksikkerheden, til transportministeren
2174079_0002.png
Side 2/2
Dagsgebyrets størrelse er i ansvarsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1618 af
18. december 2018 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer) på den baggrund
fastsat til 250 kr. pr. dag køretøjet er uforsikret. Det er forudsat i lovbemærk-
ningerne til den ændring af færdselsloven, hvorved dagsgebyrordningen blev
indført, at beløbet skal kunne justeres løbende, hvis det over en årrække måtte
vise sig, at gebyrindbetalingerne overstiger DFIM’s samlede udgifter, eller hvis
de i modsat fald ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne.
Hvis DFIM har overskud ved dagsgebyrordningen i ét regnskabsår, betyder det
ikke, at DFIM kan anvende overskuddet til andre aktiviteter (herunder f.eks.
donering af midler til projekter af færdselssikkerhedsfremmende karakter). Det
fremgår klart af forarbejderne til lovændringen, at indkomne dagsgebyrer alene
kan anvendes til finansiering af DFIM’s udgifter forbundet med erstatningsud-
betalinger og administration af ordningen. Et overskud i ét regnskabsår vil så-
ledes skulle stå i en reserve, der kan dække eventuelt fremtidige underskud, så
regningen ikke sendes videre til forsikringstagerne gennem øgede præmier i
kommende år.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht