TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om ministeren vil oplyse eller skønne ulykkesfrekvensen for cykeltransport i bymidterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg og oplyse eller skønne andelen af tilbagelagte kilometer for motoriserede elløbehjul i disse fire bymidter, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

10. juli 2020

2020-2057

Transportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 28. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål

(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmål nr. 387:

Vil ministeren oplyse eller skønne ulykkesfrekvensen for cykeltransport i by-

midterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg og oplyse eller skønne an-

delen af tilbagelagte kilometer for motoriserede elløbehjul i disse fire bymidter?

Svar:

Jeg skal hermed afgive en endelig besvarelse af spørgsmålet.

Som det er spørgeren bekendt, har Færdselsstyrelsen den 27. februar 2020

afgivet en evalueringsrapport om forsøgsordningerne for små motoriserede

køretøjer, herunder motoriserede løbehjul. Evalueringsrapporten bygger på det

datamateriale, der har været tilgængeligt, og på datamateriale, der via forskelli-

ge målrettede studier (interviews, spørgeskemaer, observationer m.v.) er fore-

taget specifikt med henblik på belysning af forskellige områder af evalueringen.

Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at det fremgår af

Færdselsstyrelsens evaluering, at datamaterialet fra de kilder, der mere traditi-

onelt anvendes ved evalueringer af trafikmæssige forhold (som f.eks. Vejdirek-

toratets ulykkesstatistik og DTU´s Transportvaneundersøgelsen), på nuværen-

de tidspunkt er begrænset for så vidt angår de små motoriserede køretøjer.

For alligevel at have mulighed for at afgive den af Folketinget ønskede evalue-

ring allerede ét år efter forsøgsordningernes ikrafttræden, har Færdselsstyrel-

sen valgt at supplere datagrundlaget med data indsamlet fra flere forskellige

kilder. Dette er ifølge evalueringen sket med henblik på at belyse de forskellige

områder så godt som muligt set i forhold til den begrænsede datamængde.

Som det ligeledes fremgår af Færdselsstyrelsens evaluering kommer både me-

toden og datagrundlaget med en række forbehold. Det primære forbehold er, at

det tilgængelige datamateriale er meget begrænset og derfor forbundet med

betydelig statistik usikkerhed.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om ministeren vil oplyse eller skønne ulykkesfrekvensen for cykeltransport i bymidterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg og oplyse eller skønne andelen af tilbagelagte kilometer for motoriserede elløbehjul i disse fire bymidter, til transportministeren

Side 2/3

Endvidere dækker det tilgængelige data mindre end ét kalender år. Hvis man

kun anvender ulykkesdata for et enkelt år, risikerer man, at tilfældigheder eller

særlige forhold det pågældende år får stor betydning for ulykkesmængden. Det

tager således tid, før der foreligger tilstrækkeligt med data til, at en evaluering

bliver statistisk valid.

Det anføres af Færdselsstyrelsen, at der således ikke efter styrelsens opfattelse

kan drages konklusioner i forhold til forskellige færdselssikkerhedsmæssige

aspekter, men at der af materialet alene kan udledes et øjebliksbillede af intro-

duktionen af en række nye køretøjstyper i trafikbilledet.

Jeg har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører ulykkes-

frekvensen for cykeltransport anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse. Vejdi-

rektoratet har oplyst følgende:

”Ulykkesfrekvens

beregnes ved at holde antallet af ulykker op mod kør-

te/cyklede kilometer, det såkaldte trafikarbejde, og kan derfor siges at beskrive

den individuelle risiko for at være involveret i en ulykke i forhold til ens færd-

sel. Ulykkesfrekvensen udtrykkes oftest som antal ulykker pr. 1 mio. vognkilo-

meter.

Trafikulykker kan deles ind i ulykker med og uden personskade. Derfor kan

frekvensen også gøres op som enten ulykkesfrekvens, hvor alle ulykker indgår,

eller personskadeulykkesfrekvens, hvor kun ulykker med personskader regnes

med. Vejdirektoratet beregner og præsenterer ulykkesfrekvenser for statens

veje på kort på hjemmesiden og i den årlige publikation Statsvejnettet. Dette

gøres på grundlag af politiregistrerede ulykker og der indgår både ulykker med

og uden personskade. Trafikarbejdet er beregnet ud fra trafiktal fra Vejdirekto-

ratets mange tællestationer som er placeret på statsvejene rundt om i hele lan-

det. Der bruges kun tal for motorkøretøjer.

Cyklisters trafikarbejde i bymidten i de større byer i Danmark bliver ikke regi-

streret af Vejdirektoratet, da cyklisterne her færdes på de kommunale veje og

stier. Vejdirektoratet har adgang til visse tællinger som laves på det kommunale

vejnet. Men det er kommunerne selv, som har de mest retvisende oplysninger

om cykeltrafikken. Der er dog stor forskel på, i hvilket omfang og med hvilken

metode, cykeltællinger bliver foretaget i de enkelte byer og hvordan dette bliver

omregnet til et tal for cykeltrafikarbejdet. Der findes heller ikke en entydig de-

finition af ”bymidten” for de forskellige byer.

Det er muligt at efterspørge oplysninger fra kommunerne om cykeltrafikken,

men med baggrund i ovenstående, er det Vejdirektoratets opfattelse at en be-

regning af ulykkesfrekvensen eller personskadeulykkesfrekvensen vil resultere i

tal med meget stor usikkerhed, og det vil ikke være ansvarligt at bruge tal med

så meget usikkerhed til sammenligningsgrundlag.”

Side 3/3

Som det anføres af Vejdirektoratet, er Vejdirektoratet ikke i besiddelse af op-

lysninger om ulykkesfrekvensen for cykeltransport i bymidterne i København,

Aarhus, Odense og Aalborg, ligesom det efter Vejdirektoratets opfattelse ikke

vil være muligt at udregne en retvisende ulykkesfrekvens på baggrund af oplys-

ninger fra kommunerne. Jeg har derfor desværre ikke mulighed for at bidrage

med de oplysninger, som spørgeren ønsker vedrørende cykeltransport.

Jeg har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, der vedrører antal

kørte kilometer på motoriserede løbehjul anmodet Færdselsstyrelsen om en

udtalelse. Færdselsstyrelsen har oplyst følgende:

”For at afdække andelen af tilbagelagte kilometer for motoriserede løbehjul i

København, Aarhus, Odense og Aalborg er det nødvendigt at kende omfanget af

kørslen på såvel lejede som privatejede motoriserede løbehjul.

Færdselsstyrelsen har som et led i evalueringen af forsøgsordningen for moto-

riserede løbehjul modtaget en række oplysninger fra de udlejningsvirksomhe-

der, som udlejer motoriserede løbehjul i Danmark. Denne data afdækker om-

fanget af kørslen på motoriserede udlejningsløbehjul i de fire byer, i perioden

fra forsøgsordningerne trådte i kraft i januar til udgangen af november 2019.

Det fremgår af evalueringen af forsøgsordningerne for små motoriserede køre-

tøjer, som blev offentliggjort i midten af marts, at det ud fra 2.185 observatio-

ner på landsplan skønnes, at 69 % af kørslen på motoriserede løbehjul foregår

på lejede løbehjul, mens 31 % foregår på privatejede løbehjul. Med udgangs-

punkt i denne fordeling, samt data fra udlejningsvirksomhederne, skønner

Færdselsstyrelsen, at andelen af tilbagelagte kilometer (afrundet til hele tusin-

de) i de fire byer pr. udgangen af november 2019 fordeler sig som følger:

København: 7.376.000 km

Aarhus: 150.000 km

Odense: 454.000 km

Aalborg: 10.000 km

Det skal bemærkes, at ovenstående skøn er baseret på den gennemsnitlige for-

deling på landsplan af lejede og privatejede motoriserede løbehjul. Data fra

evalueringen viser, at der er store lokale forskelle i denne fordeling, hvorfor

tallene er forbundet med en betydelig usikkerhed.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht