TRANSPORTMINISTEREN
19. marts 2020
2020-2032
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 374:
Kan transportministeren oplyse om muligheden for at etablere en 2+1 vej
på A11 på strækningen mellem Struer og tilkørslen til motorvejen ved Hol-
stebro, som vil forbedre fremkommeligheden fra Struer til motorvejssyste-
met betragteligt og dermed kompensere for den øgede belastning, som
etableringen af motorvejen har skabt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende:
”Den pågældende strækning har i dag en belagt bredde på ca. 10,6 m. Dette
var tidligere nok til 3 kørespor, men efter moderne vejstandard skal asfalten
være min. 12,05 m bred, mens der anbefales en bredde på 13 m. Etablering
af 2+1 vej er derfor ikke mulig, da vejbredden på strækningen ikke er til-
strækkelig.
En opgradering til 2+1 vej vil desuden medføre restriktioner for ejendom-
mene langs vejen, som ikke vil kunne svinge til venstre ind og ud fra deres
ejendom, pga. øget risiko for ulykker ved denne manøvre.
Trafikken på Rute 11 mellem Holstebro og Struer var før åbningen af mo-
torvejen ca. 12.000 køretøjer i døgnet. Dette er efterfølgende steget til
12.500 i 2019, svarende til en stigning på 4%, hvilket er lidt højere end den
generelle stigning på landevejene. Der er ikke konstateret udfordringer med
kapaciteten på rute 11, på trods af at 12.500 køretøjer i døgnet umiddelbart
er i den høje ende i forhold til en 2-sporet vejs kapacitet.
Rute 11 opgraderes til 90 km/t i 2020, hvilket forventes at forbedre frem-
kommeligheden på strækningen.”