Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 42
Offentligt
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2020
2019-6354
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 42:
Arealreservationen til Ring 5 (transportkorridoren) går gennem eller tæt forbi
seks Natura 2000 områder, men det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning, at
der er direkte forbud mod planlægning af vejanlæg i Natura 2000 områder. Vil
ministeren:
A) Bekræfte, at det vil være i strid med reglerne om Natura 2000 områder, at
anlægge vej eller jernbane gennem områderne? B) Oplyse, om staten ved at
planlægge vej i korridoren overtræder forbuddet mod planlægning af vejanlæg?
C) Oplyse, hvorfor transportkorridoren efter 46 år fortsat opretholdes med
konsekvenser for grundejerne i området, der oplever særlige begrænsninger i
muligheden for at disponere over deres ejendom hvis det er således, at der ikke
lovligt kan anlægges vej eller jernbane i transportkorridoren?
Svar:
Jeg har på baggrund af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Erhvervsmini-
steriet, da reglerne for fysisk planlægning i hovedstadsområdet hører under
deres ressort.
Ad A)
Erhvervsministeren har oplyst mig:
”Vedrørende underspørgsmål A kan Erhvervsministeriet oplyse, at transport-
korridorer har indgået i den bindende fysiske planlægning for hovedstadsom-
rådet siden 1982. Med hjemmel i planlovens § 5 j, stk. 3 og stk. 4 er korridorer-
nes forløb fastlagt i Fingerplan 2019
–
landsplandirektiv for hovedstadsområ-
dets planlægning.
Korridorerne er en langsigtet arealreservation, som har til formål at sikre mu-
lighed for fremføring af større trafikanlæg og tekniske anlæg centralt i fingerby-
strukturens storbyområde med de mindst mulige samfundsmæssige omkost-
ninger og miljøgener.