Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2164140_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
17. marts 2020
2020-2001
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 365:
Vil ministeren kommentere materialet fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fore-
træde for udvalget den 25. februar 2020 om udvidelse af Rute 15 mellem Her-
ning og Ringkøbing, jf. TRU alm. del
bilag 251
Svar:
Jeg forstår det fremsendte bilag sådan, at Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker
en 2+1 vej mellem Herning og Ringkøbing for at sikre et veludviklet vejnet til
vestjyske erhvervsområder og sikre fremkommeligheden mellem Øst- og Vest-
danmark og større byer, både i forhold til tungt gods og medarbejdermobilitet.
Jeg har stor forståelse for kommunens ønske om, at sikre kapacitet og frem-
kommelighed på vejnettet både for borgere og virksomheder.
Vejdirektoratet er i øjeblikket ved at udarbejde en VVM-undersøgelse for en
udbygning af rute 15 mellem Ringkøbing og Herning. Kommissoriet for opga-
ven findes her på projektets hjemmeside (link). Undersøgelsen forventes at
kunne offentliggøres i 1. halvår 2021.
Jeg har yderligere bedt Vejdirektoratet kommentere kommunens materiale.
Vejdirektoratet oplyser følgende:
”I 2013 gennemførte Vejdirektoratet en forundersøgelse af udbygning af rute 15
fra Ringkøbing til Herning. Som ét af elementerne i denne undersøgelse blev
gennemført en såkaldt erhvervsundersøgelse, der havde fokus på erhvervslivets
udfordringer i relation til vejinfrastruktur og mulige gevinster ved en forbed-
ring af særlig rute 15. Denne erhvervsundersøgelse understøtter kommunens
materiale.
Formålet med den pågående VVM-undersøgelse er at belyse mulighederne for
at udbygge den eksisterende vej med henblik på at forbedre fremkommelighed
og trafiksikkerhed samt at begrænse vejens gener for to mindre bysamfund på
strækningen.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 365: Spm. om kommentar til materiale fra Ringkøbing-Skjern Kommunes foretræde for udvalget den 25. februar 2020 om udvidelse af Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing, til transportministeren
2164140_0002.png
Side 2/2
VVM-undersøgelsen vil belyse en løsning, hvor hele strækningen udbygges til
et vejprofil med 2+1 spor på frie strækninger kombineret med delstrækninger
med 1+1 og svingbaner ved krydsninger med skærende veje, således som det
fremgår af kommissoriet. Desuden vil undersøgelsen belyse en etapevis udbyg-
ning af strækningen, hvor der fokuseres på størst mulige gevinster i forhold til
omkostningen ved udbygning.
For alle forslag beskrives trafikkens omfang og fordeling samt de forventede
effekter på rejsetid, trafikarbejde, støj og trafiksikkerhed sammenholdt med en
situation, hvor vejen ikke udbygges (et såkaldt ”0-alternativ”).
På baggrund af
anlægsoverslag og beregnede effekter gives en vurdering af de samfundsøko-
nomiske gevinster (intern rente) for alle forslag.
En 2+1-vej vil først og fremmest skabe bedre og trafiksikre overhalingsmulig-
heder til gavne for fremkommeligheden. Der er ikke på nuværende tidspunkt
gennemført analyser af i hvilket omfang en vejudbygning kan muliggøre æn-
dringer i restriktionerne for lange og omfangsrige særtransporter på rute 15.
Dette indgår i de igangværende analyser.”
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at det er min ambition at forhandle en bred
aftale om de fremtidige infrastrukturinvesteringer, hvor klima- og miljøhensyn
i langt højere grad skal tænkes ind. Det kræver bl.a. investeringer i kollektiv
transport og cyklisme.
Men det er også vigtigt, at vi investerer i moderne, velfungerende og sikre veje
til fremtidens grønne biler. Vi skal sikre, at de trængselsudfordringer, som både
privatbilister og erhvervslivet oplever rundt om i landet, bliver imødekommet.
Den konkrete prioritering vil i sidste ende komme an på, hvad der er opbakning
til i Folketinget. Jeg ser derfor også frem til at drøfte de langsigtede infrastruk-
turinvesteringer med Folketingets partier.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht