Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2167600_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
24. m arts 2020
2020-2219
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 7 1 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. februar 2020 (Omtryk: 6. marts 2020, æn-
dret adressat) stillet mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 363:
D
et tager gennemsnitligt 19 dage fra udstedelsesdato før fartbøder fra den au-
tomatiske trafikkontrol (ATK) modtages hos biludlejningsselskaberne. Det gør
det svært for biludlejningsselskaberne at få trukket pengene fra et eventuelt
depositum, da den pågældende udenlandske bilejer til den tid ofte har fået til-
bagebetalt sit depositum og er taget ud af landet igen. De udenlandske chauffø-
rer kan således spekulere i ikke-betaling ved hastighedsovertrædelser begået i
en udlejningsbil, da det bliver en almindelig oplevelse, at en konstateret ha-
stighedsovertrædelse ikke strafforfølges, og biludlejningsselskaberne i sidste
ende hæfter for bøden. Vil ministeren på den baggrund svare på følgende
spørgsmål?
• Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der er oprettet et system,
hvor det er udlejningsselskaberne og ikke de konkrete lovovertrædere, der skal
betale bøderne?
• Vil ministeren tage initiativ til at ændre det betingede objektive strafansvar
således, at de uhensigtsmæssige konsekvenser imødekommes og den præventi-
ve effekt ved ATK genetableres?
Hvis ikke ministeren vil tage initiativ til at ændre det objektive strafansvar,
vil ministeren så tage initiativ til, at politiets sagsbehandlingstid med ATK-
sager fremskyndes, så de rigtige overtrædere betaler bøden i stedet for udlej-
ningsselskaberne?
Svar:
Det er vigtigt, at der i samfundet er en generel opfattelse af, at hastigheds-
overtrædelser også strafforfølges og ekspederes med den fornødne hurtig-
hed. Ellers vil det kunne have en negativ indvirkning på færdselssikkerhe-
den. ATK
både de mobile biler og stationære standere
er kendetegnet
ved, at bilisten ikke stoppes og registreres ved hastighedsovertrædelsen,
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: MFU spm. om fartbøder til udenlandske billister i udlejningsbiler, til transportministeren
2167600_0002.png
Si de 2/3
men blot fotograferes, hvorfor behovet for en effektiv inddrivelse er essenti-
elt.
Jeg mener netop, at et betinget objektivt ejeransvar i ATK-sager er en effek-
tiv måde at inddrive hastighedsovertrædelser på, samtidig med at det under-
støtter en generel opfattelse af, at hastighedsovertrædelser strafforfølges
konsekvent og hurtigt til gavn for færdselssikkerheden. Jeg ser derfor ikke
et behov for, at reglerne om betinget objektivt ejeransvar i ATK-sager æn-
dres.
At udlejningsvirksomhederne kan opleve en uhensigtsmæssighed ved denne
ordning blev berørt under udvalgsbehandlingen af lovforslaget. Af svaret på
REU L 74 B (2013/2014), spm. 22, fremgår:
”Virksomheder,
der udlejer/udlåner køretøjer, vil kunne regulere udlej-
nings/udlåningsforholdet, således at virksomheden kan inddrive bøden, selv
i de tilfælde, hvor politiets henvendelse om den registrerede hastighedsover-
trædelse måtte blive modtaget af ejeren (brugeren) efter endt udlej-
ning/udlåning. Virksomheder har desuden mulighed for at registrere oplys-
ninger om den fører, som et køretøj udlejes/udlånes til, og i hvilket tidsrum
køretøjet har været udlejet/udlånt, således at rette fører kan identificeres
efterfølgende. Det bemærkes herved, at oplysninger om tid og sted for ATK-
registreringen af det pågældende køretøj anføres i politiets henvendelse til
ejeren (brugeren).”
Jeg mener fortsat, at udlejningsvirksomhederne har mulighed for at privat-
retligt at regulere sig ud af denne uhensigtsmæssighed ved ordningen.
Inddrivelse af bøder hører under justitsministerens ressort, hvorfor jeg har
indhentet e
t bidrag herfra. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet
har, for så vidt angår den del af spørgsmålet, der angår
politiets sagsbehandling i ATK-sager, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i ATK-
sager fra måletidspunkt (gerningstidspunkt) til udsendelse af første brev i
2019 var 18,5 dage.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at sager med måletidspunkt i 2020 på
nuværende tidspunkt har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 9 dage,
fra målingen er foretaget, til det første brev sendes til den registrerede
ejer/bruger af køretøjet.
Henset til at der alene er forløbet lidt over to måneder af 2020, skal Rigspo-
litiet dog for en god ordens skyld bemærk
e, at den nuværende gennem
snitli-
ge sagsbehandlingstid ikke nødvendigvis er retvisende for, hvordan resten af
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 363: MFU spm. om fartbøder til udenlandske billister i udlejningsbiler, til transportministeren
2167600_0003.png
Si de 3/3
året generelt kommer til at se ud. Rigspolitiet har dog løbende fokus på, at
sagsbehandlingstiden er så kort som mulig.
Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at det betingede objektive ejeransvar
kun omfatter sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne i færd-
selsloven konstateret ved Automatisk Trafikkontrol, hvor der ikke er
spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsfor-
bud (dvs. hvor hastighedsoverskridelsen er på højst 30 pct.). Er hastigheds-
overskridelsen på over 30 pct., sender politiet et brev til ejerens (brugerens)
e-boks vedlagt fotografiet af hastighedsoverskridelsen. I brevet bliver ejeren
(brugeren) anmodet om at oplyse, hvem der var fører af køretøjet på det
pågældende tidspunkt.
Formålet med at indføre det betingede objektive ejeransvar var at effektivi-
sere sagsbehandlingen i de omhandlede sager og sikre, at de ekspederes med
den fornødne hurtighed, således at overtrædelser af hastighedsgrænserne
sanktioneres konsekvent og hurtigt.
I den nuværende procedure i ATK-sager anvender sagsbehandleren kun få
sekunder på at behandle billeder, hvor hastighedsovertrædelsen er på højst
30 pct. (betinget objektiv ejeransvar), da der alene skal ske kvalitetssikring
af, om nummerpladen er aflæst korrekt, og ikke som i hastighedssager over
30 pct., hvor der samtidig skal ske billedbehandling, således at føreren kan
genkendes til en straffesag. Der er i disse sager flere minutter til forskel på
sagsbehandlingstiden. En tilbagerulning af reglerne om det betingede objek-
tive ejeransvar vil således have både betydelige økonomiske og ressource-
mæssige konsekvenser for politiets behandling af hastighedsovertrædelser
målt med ATK.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at proceduren for behandling af ATK-
målinger i sagsbehandlingssystemet ATKS (Automatisk TrafikKontrolSy-
stem) som udgangspunkt foregår på samme måde uanset ejerforhold og kø-
retøjets anvendelse. Der gælder således ikke en særlig procedure for udlej-
ningskøretøjer.
Det er Rigspolitiets vurderi
ng, at der med indførelsen af det betingede objek-
tive ejeransvar i 2015 er sket en styrkelse af politiets retshåndhævelse, idet
henlæggelsesprocenten for ATK-sager fra politiets mobile ATK-vogne er
faldet fra ca. 38 pct. i 2014 til ca. 16 pct. i 2019, da der i sager med betinget
objektivt ejeransvar ikke er krav om, at føreren kan genkendes ud fra bille-
det, men blot at nummerpladen kan aflæses.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht