TRANSPORTMINISTEREN
1. april 2020
2020-1945
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Malte Larsen (S).
Spørgsmål nr. 360:
I hvilket omfang tilflyder der økonomiske tilskud eller andre former for støtte
fra Transport- og Boligministeriet og andre offentlige institutioner til Dagbla-
denes Distributionsnet?
Svar:
Der ydes ikke tilskud eller anden støtte fra Transport- og Boligministeriet til
Dagbladenes Distributionsnet.
Men jeg kan oplyse, at der under Kulturministeriet findes en såkaldt mediestøt-
teordning, som er rettet imod medierne med henblik på at yde støtte til pro-
duktion af det redaktionelle stof. Hvorvidt der eventuelt måtte være andre for-
mer for støtte fra andre offentlige institutioner, vil jeg vende tilbage om.
Vedrørende den såkaldte mediestøtteordning er der blevet indhentet et bidrag
fra Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, som jeg skal henholde mig til:
”Det
er i Mediestøtteloven specificeret, at tilskuddets størrelse beregnes på
baggrund af mediets redaktionelle omkostninger. Tilskuddet kan maksimalt
udgøre 35 pct. af de samlede redaktionelle omkostninger for et givent medie.
Konkret betyder det, at et givent medie maksimalt kan få dækket 35 pct. af de
udgifter, mediet har haft til produktion af redaktionelt indhold. I praksis udgør
tilskuddet til medier omkring 20
–
25 pct. af mediernes samlede redaktionelle
omkostninger. Derudover er det maksimale årlige støttebeløb for de enkelte
medier 27,5 mio. kr.
Med ansøgning om redaktionel produktionsstøtte skal medsendes opgørelse
over redaktionelle omkostninger samt revisionserklæring vedrørende nyheds-
mediets redaktionelle omkostninger, begge dele på baggrund af det senest af-
sluttede regnskabsår. Revisionserklæringen er obligatorisk og skal være udar-
bejdet efter internationale revisionsstandarder.