Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2231114_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
14. august 2020
2020-1727
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 347:
Med henvisning til den igangsatte undersøgelse af en mulig BRT-løsning på
Østbanen vil ministeren oplyse, hvorledes den vedligeholdelsesmæssige miljø-
belastning for skinner er i forhold til en løsning med fjernelse af skinnerne og
asfaltering af tracéet, herunder forbruget af jern og andre råstoffer?
Svar:
Vejdirektoratet har i forlængelse af
rapporten ”Grøn,
regional BRT-løsning på
Østbanens Tracé” den 10. juni 2020
regnet på den samlede CO2-udledning
forbundet med anlæg og vedligehold af en BRT-løsning på Østbanen. Vejdirek-
toratet har med udgangspunkt i rapporten regnet på to forskellige hastigheds-
scenarier på henholdsvis 80 km/t med en vejbredde på 5,1 m og 100 km/t med
en vejbredde på 5,6 m.
Beregningerne for begge hastighedsbegrænsninger er baseret på en forventet
levetid på 50 år, og der er indregnet CO2-udledning for vedligehold af vejen ved
to nye slidlag undervejs. Der er altså vurderet en levetid på slidlaget på 25 år.
Dette er længere levetid for slidlag end normalt for slidlag på statsveje, hvor
den forventede levetid for slidlag er på ca. 16 år. Den længere levetid skyldes, at
trafikken på BRT-vejen vil være betydeligt lavere end trafikomfanget på en al-
mindelig statsvej.
Beregningerne viser, at CO2-udledningen for 1 kilometer af vejens anlæg og
vedligehold over 50 år udgør 221 ton CO2 for et driftsoplæg på 80 km/t og 242
ton CO2 for et driftsoplæg på 100 km/t.
Dette svarer til 4,2 ton CO2 pr. år. pr. kilometer for en BRT-drift med 80 km/t,
og en udledning på 4,8 ton CO2 årligt for en BRT-drift med 100 km/t. såfremt
udledningen fordeles jævnt ud på alle år.
Med henblik på at kunne sammenligne vejinfrastrukturens miljøbelastning
med jernbanens har Transport- og Boligministeriet hørt Movia, om de råder
over beregninger for infrastrukturens CO2 udledning på Østbanen.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvorledes den vedligeholdelsesmæssige miljøbelastning for skinner på Østbanen er i forhold til en løsning med fjernelse af skinnerne og asfaltering af tracéet, herunder forbruget af jern og andre råstoffer, til transportministeren
2231114_0002.png
Side 2/2
Movia har oplyst, at deres miljøregnskab blandt andet indeholder udledningen
fra Lokaltog A/S. Udledningen er opgjort i forhold til driften af selve togene og
infrastrukturen. For så vidt angår infrastrukturen opgøres udledningen af CO2,
NOx og partikler kun i et driftsmæssigt perspektiv. Der bliver dog ikke set på
den udledning, der skabes i forbindelse med produktionen, anlæggelsen eller
vedligeholdelsen af hverken tog, spor eller stationer.
Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at udarbejde den ønskede
sammenligning.
Jeg kan supplerende oplyse, at Banedanmark p.t. arbejder på en model, der der
har til hensigt at kunne beregne CO2 udledning fra anlæg, fornyelse og vedlige-
holdelse af jernbaneinfrastrukturen. Modellen forventes baseret på LCA (Life
Cycle Analysis) med brug af blandt andet EPDér (Environmental Product
Declaration) for materialer samt opgørelser over CO2 udledninger fra entre-
prenørmaskiner i forbindelse med anlæg, fornyelse og vedligehold af jernbane-
infrastruktur.
Hensigten er, at modellen kan blive brugt til i tidlige faser at angive et overslag
og CO2 budget for jernbaneinfrastruktur med det sigte at klimaoptimere udfø-
relsen. Modellen vil om muligt gøre brug af det arbejde, Vejdirektoratet i øje-
blikket har i gang med at fordanske den norske model VegLCA, så modellen,
hvor relevant, bygger på de samme EPDér for materialer og emissionsfaktorer
for entreprenørmaskiner. Målsætningen er således, at det på sigt skal være
muligt at sammenligne udledninger fra jernbaneinfrastrukturen med udled-
ninger fra vejinfrastrukturen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht