Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2159566_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. marts 2020
2020-1568
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 340:
Vil ministeren redegøre for, om forsinkelsen af validator-rapporter fra leveran-
døren vedr. sikringsanlægget på Randers station skyldes leverandøren, når det i
notatet ´Banedanmarks brug af signaltekniske validatorer´ udarbejdet af Ba-
nedanmark og sendt til Transportudvalget (TRU alm. del bilag 134) fremgår, at
´På denne baggrund etablerede Banedanmark en enhed, der koordinerer allo-
kering af alle validatorressourcer, både i Banedanmark og hos rådgiverne´ og
at det derfor må formodes, at det er Banedanmark, der selv styrer fordelingen
af validatorer og dermed, hvornår validator-rapporter kan færdiggøres
også
hos private leverandører?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som har oplyst følgende:
”Kontrakten med Bombardier om leverance af nyt sikringsanlæg i Randers blev
indgået i februar 2017 som en totalentreprise, hvor valideringen indgår som en
delmængde. Bombardier er derfor juridisk ansvarlig for at sikre aftaler om brug
af de rette validatorressourcer i henhold til projektets tidsplan.
Idet det ikke oprindelig var taget i betragtning, at valideringen af det nye sik-
ringsanlæg også omfattede en validering af grænsefladen mellem Ebilock-
anlægget og 1954b-blokken mod syd, har Banedanmark haft ansvaret for at
foretage denne. Dette arbejde kunne først startes endeligt af Banedanmark
efter, at Bombardier leverede valideringsrapporter for typen og anlægget.
Bombardiers oprindelige tidsfrist for aflevering af disse rapporter var den 30.
marts 2018, men de blev først leveret til Banedanmark den 15. november 2019.
Det kan tilføjes, at på tidspunktet for indgåelse af kontrakten med Bombardier
(februar 2017) var Banedanmarks valideringsenhed ikke etableret. Det skete på
baggrund af dels arbejdet i 2017 med Signalprogrammets nye udrulningsplan,
dels Banedanmarks og ingeniørvirksomhedernes erfaringer i 2017/18 med
mangel på validatorer, jf. Banedanmarks
notat ”Banedanmarks brug af signal-
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om forsinkelsen af validator-rapporter fra leverandøren vedr. sikringsanlægget på Randers station skyldes leverandøren, til transportministeren
2159566_0002.png
Side 2/2
tekniske validatorer”
af 13. december 2019 (TRU alm. del bilag 134 af 20. de-
cember 2019). Banedanmark har således ikke foretaget koordinering af vali-
datorressourcer, som har sinket Bombardier.”
Jeg henholder mig til Banedanmarks svar ovenfor.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht