Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2156697_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
28. februar 2020
2020-1426
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. februar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 332:
Den 1. januar 2019 trådte reglerne om krav om brug af styrthjelm for førere af
knallert og motorcykel i kraft, så det ikke længere er muligt at blive fritaget for
pligten til at bære styrthjelm på grundlag af en lægeattest. Reglerne har til hen-
sigt at ramme eksempelvis rockere,
som med ’fiktive’ lægeerklæringer kunne
fritages fra at køre med styrthjelm. Er ministeren enig i, at reglerne ikke har til
hensigt at ramme almindelige lovlydige, ældre borgere med eksempelvis høre-
handicap og klaustrofobi? Og ser ministeren for nuværende og fremadrettet
mulighed for at kunne hjælpe disse borgere, så de kan blive fritaget for pligt
til
at køre med styrthjelm?
Svar:
Reglerne for fritagelse for anvendelse af styrthjelm blev skærpet den 1. januar
2019, således at det ikke længere er muligt at opnå fritagelse for at anvende
styrthjelm, når man kører på motorcykel og knallert. Allerede erhvervede læge-
attester og dispensationer fra at benytte styrthjelm var imidlertid gyldige indtil
1. juli 2019.
Baggrunden for regelændringen var, at det var svært for politiet at vurdere
ægtheden af de udstedte lægeattester, der fritog motorcykelførere fra at bruge
hjelm. Politiet oplyste, at de oplevede, at navnlig personer fra rocker- og ban-
demiljøet ikke bar styrthjelm og i vidt omfang var i stand til at fremvise en læ-
geattest fra egen læge, som fritog dem fra kravet af helbredsmæssige grunde.
Dertil er der markant større risiko for at blive dræbt eller alvorligt skadet i tra-
fikken ved kørsel på motorcykel eller knallert, når man sammenligner med
andre transportformer. Det er derfor under alle omstændigheder ikke hen-
sigtsmæssigt at tillade kørsel på motorcykel eller knallert uden styrthjelm.
Det beklageligt, at ændringen også har ramt borgere, der på baggrund af syg-
dom har benyttet sig af fritagelsesmuligheden, og som nu oplever at have fået
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren er enig i, at de nye reglerne om krav om brug af styrthjelm for førere af knallert og motorcykel, ikke har til hensigt at ramme almindelige lovlydige, ældre borgere med eksempelvis hørehandicap og klaustrofobi, til transportministeren
2156697_0002.png
Side 2/2
indskrænket deres mobilitet. Jeg har imidlertid svært ved at se, hvordan vi kan
genindføre en mulighed for fritagelse fra pligt til styrthjelm af helbredsårsager,
og samtidig sikre, at en sådan mulighed ikke igen kan misbruges.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht