TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm. om ministeren vil oversende det lovkompleks, som regulerer opkrævning af flyafgift fra fly der lander i danske lufthavne, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

BKG

Bestemmelser 2017-11-15 nr. 10135

om betaling for benyttelse af lufthavne

(Lufthavnstakster)

Udgave 4, 16. november 2017

I medfør af § 1 a, § 71, stk. 1 og 3, § 149, stk. 10, og § 153 a, stk.

1, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 13. oktober

2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 6, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 453 af 11. maj 2017 om Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse

af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:

1. Anvendelsesområde

1.1 Denne BL fastsætter bestemmelser om lufthavnstakster for

benyttelse af de lufthavne i Danmark, som er åbne for

erhvervsmæssig lufttrafik, og hvor den årlige trafik overstiger 5

mio. passagerbevægelser, hvorved forstås summen af ankommende

passagerer og afgående passagerer, jf. dog pkt. 1.2. og 1.3.

1.2 Uanset pkt. 1.1 finder denne BL anvendelse for den lufthavn

i Danmark, der har flest passagerbevægelser.

1.3 Afsnit 11 gælder for alle lufthavne i Danmark, som er åbne

for erhvervsmæssig lufttrafik.

1.4 Hvis flere lufthavne er organiseret i et lufthavnsnet, gælder

denne BL for alle lufthavne i lufthavnsnettet, medmindre Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen bestemmer, at en lufthavn i det

pågældende lufthavnsnet skal undtages.

1.5 Denne BL gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1.6 På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside

offentliggøres en liste over de lufthavne, hvis lufthavnstakster

reguleres efter denne BL.

2. Definitioner

2.1

Luftfartsmæssig WACC (Weighted Average Cost of Capital)

En forrentningssats til forrentning af investeret luftfartsmæssig

kapital for de luftfartsmæssige aktiver i den enkelte lufthavn eller

lufthavnsnet. Den luftfartsmæssige WACC fastsættes som

kapitalomkostningen baseret på CAPM-metoden (Capital Asset

Pricing Model).

2.2

Anormale indtægter

Indtægter, der er særligt usædvanlige på grund af deres størrelse,

art eller hyppighed, og som vil være misvisende, hvis de bliver

anvendt som grundlag for fastsættelsen af lufthavnstaksterne.

2.3

Anormale omkostninger

Omkostninger, der er særligt usædvanlige på grund af deres

størrelse, art eller hyppighed, og som vil være misvisende, hvis de

bliver anvendt som grundlag for fastsættelsen af lufthavnstaksterne.

2.4

Kommerciel WACC (Weigthed Average Cost of Capital)

En forrentningssats til forrentning af investeret kommerciel kapital

for de kommercielle aktiver i den enkelte lufthavn eller lufthavnsnet.

Den kommercielle WACC fastsættes som kapitalomkostningen

baseret på CAPM-metoden (Capital Asset Pricing Model).

2.5

Kommercielle anlæg og ydelser

Andre anlæg og ydelser, der er geografisk tilknyttet lufthavnen,

og som ikke er:

2.5.1 Luftfartsmæssige anlæg og ydelser, jf. pkt. 2.6.

2.5.2 Anlæg og ydelser, der i pkt. 2.6.1-2.6.3 i definitionen af

luftfartsmæssige anlæg og ydelser er angivet som undtagelser.

2.5.3 Hotelanlæg.

2.6

Luftfartsmæssige anlæg og ydelser

De anlæg og ydelser, som udelukkende leveres af

lufthavnsdriftsorganet, og som er knyttet til start, landing,

afmærkning af lufthavnen, parkering af fly samt passager- og

fragtekspedition, inklusive securityforanstaltninger, med undtagelse

af de anlæg og ydelser, der er omfattet af følgende:

2.6.1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for

luftfartstjenester.

2.6.2 Bekendtgørelse nr. 933 af 9. december 1997 om adgang til

ground handling-markedet i danske lufthavne, bortset fra

centraliserede infrastruktur, der er luftfartsmæssige anlæg godkendt

af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens

§ 8.

2.6.3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og

bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.

2.7

Lufthavn

Et område, der er specielt indrettet til landing, start og manøvrering

af luftfartøjer, herunder også eventuelle tilknyttede anlæg, der er

nødvendige af hensyn til flytrafikken og service af luftfartøjer, bl.a.

nødvendige anlæg til betjening af den erhvervsmæssige lufttrafik.

2.8

Lufthavnsbruger

En fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for flybefordring

af passagerer, post og/eller fragt til eller fra den pågældende

lufthavn.

2.9

Lufthavnsdriftsorgan

Et organ, som eventuelt i tilknytning til andre aktiviteter, i henhold

til nationale love, bestemmelser eller kontrakter har fået til opgave

at administrere og forvalte lufthavnsinfrastrukturen eller

lufthavnsnet-infrastrukturen og at koordinere og kontrollere de

aktiviteter, der udføres af de forskellige virksomheder, der opererer

i de pågældende lufthavne eller lufthavnsnet.

2.10

Lufthavnsnet

En gruppe lufthavne, der er behørigt udpeget som sådan af

medlemsstaten, og som drives af samme lufthavnsdriftsorgan.

2.11

Lufthavnstakster

En betaling for brug af anlæg og ydelser, der udelukkende stilles

til rådighed af lufthavnsdriftsorganet, og som er knyttet til landing,

start, afmærkning af flyvepladsen, parkering af fly samt passager-

og fragtekspedition. Lufthavnstaksterne skal fremgå af

takstregulativet for lufthavnen.

2.12

Referenceår

Kalenderåret 2 år forud for det år, hvor den indeværende

reguleringsperiode udløber. Referenceåret benævnes år ”n-3”.

2.13

Reguleringsperiode

En periode på op til 6 år, hvori lufthavnstaksterne er gældende.

Reguleringsperioden starter 1. januar i året efter udløbet af den

indeværende reguleringsperiode. Reguleringsperioden kan være

op til 6 år, hvis parterne fastsætter lufthavnstaksterne ved

forhandling. Reguleringsperioden er 2 år, hvis takstfastsættelsen

Denne BL indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EU af 11. marts 2009 om

lufthavnsafgifter, EU-Tidende 2009, nr. L 70, side 11.

Referencedokumenter til denne BL er oplistet i bilag 1.

side 1

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm. om ministeren vil oversende det lovkompleks, som regulerer opkrævning af flyafgift fra fly der lander i danske lufthavne, til transportministeren

BKG

ikke sker ved forhandling mellem parterne. Det første år i

reguleringsperioden benævnes år ”n”.

2.14

Rimeligt afkast

Det afkast, der kan forventes ved en lignende investering med

tilsvarende risiko beregnet ved WACC (Weighted Average Cost

of Capital).

2.15

Takstregulativer

Lufthavnsdriftsorganets samlede, offentliggjorte fremstilling af

lufthavnstakster fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne

i denne BL for en reguleringsperiode.

3. Generelt om fastsættelse af lufthavnstakster

3.1 Lufthavnstaksterne skal være omkostningsrelaterede, ikke-

diskriminerende og gennemskuelige, og skal fastsættes under

hensyntagen til de referencedokumenter, der er nævnt i bilag 1.

3.2 I det omfang reglerne i denne BL eller ICAO’s anbefalinger

og retningslinjer strider mod bestemmelserne om statsstøtte i

Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 107-

109), gælder bestemmelserne i Traktaten.

3.3 Lufthavnsdriftsorganet kan variere kvaliteten og omfanget af

bestemte lufthavnsydelser, terminaler eller terminaldele med det

formål at tilbyde differentierede tjenesteydelser eller en terminal

eller terminaldel til særlige formål.

3.4 Lufthavnstaksterne kan differentieres på grundlag af kvaliteten

og omfanget af de af lufthavnstaksten omfattede ydelser og anlæg,

samt omkostningerne ved dem eller enhver anden objektiv og

gennemskuelig begrundelse.

3.5 Hvis der er flere lufthavnsbrugere, der ønsker adgang til

differentierede ydelser og/eller en særlig terminal/terminaldel, jf.

pkt. 3.4, end der er kapacitet til, skal lufthavnsdriftsorganet give

adgang på grundlag af relevante, objektive, gennemskuelige og

ikke-diskriminerende kriterier.

3.6 Lufthavnstaksterne kan gradueres i almenhedens og

samfundets interesse, herunder af miljøhensyn. Kriterierne for en

sådan graduering skal fremgå af lufthavnsdriftsorganets

takstregulativer, og disse skal være relevante, objektive og

gennemskuelige. Graduerede lufthavnstakster må ikke påvirke de

øvrige lufthavnstakster. Særligt i forhold til opstartsrabatter gælder

følgende:

3.6.1 Kriterierne for opstartsrabat skal fremgå af

lufthavnsdriftsorganets retningslinjer for opstartsrabat og

offentliggøres på lufthavnsdriftsorganets hjemmeside, sammen

med en opdateret liste over destinationer, der ydes opstartsrabat til

på det pågældende tidspunkt, samt en angivelse af i hvilken periode

rabatten ydes.

3.6.2 Lufthavnsdriftsorganet kan indgå aftaler om opstartsrabatter

med lufthavnsbrugere, der beflyver destinationer, som opfylder

lufthavnsdriftsorganets definition af uservicerede ruter, som

beskrevet i lufthavnens retningslinjer for opstartsrabat.

3.6.3 Hvis der efterfølgende er flere brugere, som beflyver en

destination hvortil der ydes opstartsrabat, skal opstartsrabatten

gives til alle brugere, der opfylder de af lufthavnsdriftsorganet

objektivt definerede kriterier.

3.6.4 Ved ændring af retningslinjer for opstartsrabat skal

lufthavnsdriftsorganet indkalde til et møde med lufthavnsbrugerne

for at orientere om og begrunde de påtænkte ændringer.

Lufthavnsbrugerne har her mulighed for at kommentere de påtænkte

ændringer. Lufthavnsdriftsorganet skal efterfølgende udarbejde en

begrundelse for de påtænkte ændringer set i forhold til

lufthavnsbrugernes synspunkter og fremsende denne til Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen.

3.7 Graduerede lufthavnstakster, jf. pkt. 3.6, som har til formål

at øge trafikken i lufthavnen (incitamentsordninger), må ikke

påvirke de lufthavnstakster, som betales af luftfartsselskaber udenfor

incitamentsordningen.

3.8 Differentierede lufthavnstakster, jf. pkt. 3.4, eller graduerede

lufthavnstakster, jf. pkt. 3.6, skal forudgående være godkendt af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. afsnit 9.

4. Den incitamentsskabende model til fastsættelse af

lufthavnstakster

4.1 Formålet med modellen er at skabe en incitamentsstruktur,

som sikrer, at:

4.1.1 Lufthavnsdriftsorganet gennem et konkurrencedygtigt

takstniveau og et passende højt serviceniveau til enhver tid

understøtter den højest mulige nationale og internationale, herunder

interkontinentale, tilgængelighed til gavn for både erhvervslivet

og fritidsrejsende.

4.1.2 Lufthavnsdriftsorganet har økonomisk incitament til at

investere i den luftfartsmæssige infrastruktur, således at kapaciteten

i lufthavnen til enhver tid understøtter den højest mulige nationale

og internationale, herunder interkontinentale, tilgængelighed til

gavn for samfundet.

4.1.3 En andel af lufthavnsdriftsorganets merafkast fra

kommercielle anlæg og ydelser årligt bidrager til at dække

lufthavnsdriftsorganets luftfartsmæssige omkostninger i form af

driftsomkostninger, afskrivninger og et rimeligt luftfartsmæssigt

afkast.

4.1.4 Takst-, service- og kapacitetsniveau i videst muligt omfang

bliver fastsat i et ligeværdigt samarbejde mellem

lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne.

4.1.5 Lufthavnen i Danmark, der har flest passagerbevægelser,

agerer efter en målsætning om at være et betydeligt knudepunkt

for transfertrafik i Nordeuropa og det førende knudepunkt for

transfertrafik blandt de nordiske lande.

4.2

Ved

fastsættelsen

lufthavnstaksterne

skal

forhandlingsparterne først ved forhandling søge at opnå enighed

om lufthavnstaksterne for den kommende reguleringsperiode, jf.

afsnit 7. Hvis dette ikke er muligt, fastsætter Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen årlige indtægtsrammer, som udgør det maksimale

beløb, som lufthavnsdriftsorganet for hvert af årene i

reguleringsperioden må anvende som grundlag for fastsættelsen af

lufthavnstakster for benyttelse af de luftfartsmæssige anlæg og

ydelser, jf. afsnit 8.

4.3 For at sikre en sammenhæng mellem takst-, kapacitets- og

serviceniveau skal lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne,

uanset om der kan opnås enighed ved forhandling, jf. afsnit 7, eller

takstfastsættelsen sker ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens

regulering, jf. afsnit 8, indgå en særlig aftale om serviceniveauer

(herefter benævnt SLA) på områder af betydning for passagerernes

og luftfartøjernes færd gennem lufthavnen. SLA, der skal være

gældende for reguleringsperioden, skal indeholde:

4.3.1 En kvantificering af målepunkter (herefter benævnt KPI’er)

for hvert af de udvalgte områder,

4.3.2 Principper for indregning i lufthavnstaksterne, og

4.3.3 Bestemmelser om løsning af eventuelle tvister om aftalen.

4.4 Hvis parterne ikke kan blive enige om fastsættelsen af KPI'er,

jf. pkt. 4.3.1, eller principper for indregning i lufthavnstaksterne,

jf. pkt. 4.3.2, fastsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen KPI'er

og principper for indregning i lufthavnstaksterne. I givet fald er

parterne forpligtede til at meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

de oplysninger, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder

nødvendige inden for tidsfrister fastsat af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

side 2

BKG

5. Samråd

5.1 Lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne eller disses

repræsentanter skal, medmindre andet er aftalt under det seneste

samråd, afholde samråd mindst en gang om året om, hvordan

lufthavnstakstsystemet skal fungere, om lufthavnstaksternes

størrelse og om kvaliteten af de anlæg og ydelser, der stilles til

rådighed.

5.2 Er der indgået flerårig aftale mellem lufthavnsdriftsorganet

og lufthavnsbrugerne, skal samråd finde sted i henhold til denne

aftale.

5.3 Uanset pkt. 5.2 kan Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, med

henblik på at fremme informationsudvekslingen, pålægge

lufthavnsdriftsorganet at afholde hyppigere samråd med

lufthavnsbrugerne.

5.4 Lufthavnsdriftsorganet skal høre lufthavnsbrugerne, før planer

om ny infrastruktur eller væsentlige ændringer af eksisterende

infrastruktur lægges fast.

5.5 Ved samråd skal informationerne beskrevet i pkt. 6.3, 6.5.1-

6.5.5 og 6.5.7 fremlægges i rimelig tid inden samrådet finder sted.

Uanset pkt. 2.13 skal "år n" i denne sammenhæng forstås som det

år, hvor samrådet afholdes. Forud for fremlæggelsen skal deltagerne

i samrådet underskrive en fortrolighedserklæring, hvis deltagerne

skal have adgang til oplysningerne.

6. Information i forbindelse med takstforhandlingerne

6.1 Der skal underskrives en fortrolighedserklæring af parterne

forud for deltagelse i forhandlingerne samt modtagelse af

informationer jf. pkt. 6.3, 6.4 og 6.5.

6.2 Lufthavnsdriftsorganet skal til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen senest 1. september ét år forud for

reguleringsperiodens udløb (år n-2) redegøre for de

omkostningsforskelle, som danner grundlag for de af

lufthavnsdriftsorganets differentierede lufthavnstakster, som er

differentierede på grundlag af kvaliteten og omfanget af ydelserne

samt omkostningerne ved dem eller enhver anden objektiv og

gennemskuelig begrundelse, jf. pkt. 3.3 og 3.4.

6.3 De lufthavnsbrugere, som deltager i forhandlingerne, eller

som lader sig repræsentere, skal senest 1. september ét år forud for

reguleringsperiodens udløb (år n-2) fremlægge følgende information

for lufthavnsdriftsorganet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

6.3.1 3-årig trafikprognose (opdelt på EU, non-EU, Schengen,

non-Schengen og indenrigstrafik) startende i året for

reguleringsperiodens udløb (år n-1 til n+1).

6.3.2 10-årig prognose over sammensætningen og den forventede

udnyttelse, af deres luftfartøjsflåde. Første år i prognosen skal være

året forud for reguleringsperiodens udløb (år n-2 til n+7).

6.3.3 Redegørelse for lufthavnsbrugerens udviklingsplaner i

lufthavnen og deraf afledte kapacitets- eller servicebehov over en

periode startende i året forud for reguleringsperiodens udløb og 10

år frem (år n-2 til n+7).

6.4 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremlægger senest 1.

november ét år forud for reguleringsperiodens udløb (år n-2)

følgende til brug for fastsættelse af lufthavnstaksterne:

6.4.1 En 10-årig trafikprognose på baggrund af bl.a. prognoserne

i pkt. 6.3.1 og 6.3.2, efter en indledende, skriftlig høring af parterne.

Første år i prognosen skal være året forud for reguleringsperiodens

udløb (år n-2 til n+7). Trafikprognosen fassættes som et spænd.

6.4.2 Den luftfartsmæssige WACC. Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen skal foretage en indledende høring af

lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne, inden den

luftfartsmæssige WACC bliver fastlagt.

6.4.3 Den kommercielle WACC. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

skal foretage en indledende høring af lufthavnsdriftsorganet og

lufthavnsbrugerne, inden den kommercielle WACC bliver fastlagt.

6.4.4 En procentsats, som taksten for transferpassagerer maksimalt

vil udgøre i forhold til den lokalt afgående passagertakst, hvis

takstfastsættelse ikke aftales mellem parterne. Procentsatsen

fastsættes som et spænd under hensyn til både

lufthavnsdriftsorganets oplysninger om omkostninger pr.

transferpassagerer og pr. lokalt afgående passagerer i referenceåret

efter pkt. 6.2, og eventuelle forventede tilgængelighedseffekter

herudover.

6.5 Lufthavnsdriftsorganet skal senest 1. december i året forud

for reguleringsperiodens udløb (år n-2), fremlægge følgende for

de luftfartsselskaber, som deltager i forhandlingerne og for Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen:

6.5.1 10-års plan for udvikling af luftfartsmæssige og

kommercielle investeringer i lufthavnen baseret på bl.a.

informationerne i pkt. 6.3.1-6.3.3. Første år i planen skal være året

forud for reguleringsperiodens udløb (år n-2 til n+7).

6.5.2 Årlig historisk opgørelse, omfattende referenceåret og de

seneste 5 år forud for dette (år n-8 til n-3), af merafkast på

henholdsvis de luftfartsmæssige og kommercielle anlæg og ydelser,

jf. pkt. 8.4.4, herunder størrelsen af indtægter, driftsomkostninger,

afskrivninger og forrentning af investeret kapital. Opgørelsen skal

vise sammenhæng til reviderede årsrapporter og angive de

principper som er anvendt til fordeling af indtægter,

driftsomkostninger og afskrivninger mellem luftfartsmæssige og

kommercielle aktiviteter.

6.5.3 Dokumentation af:

6.5.3.1 Effektiviseringsgevinster, herunder relevante nøgletal, for

indeværende reguleringsperiode (dog begrænset til årene forud for

året for udløbet af indeværende reguleringsperiode (år n-1)).

6.5.3.2 Opfyldelse af KPI’er, jf. pkt. 4.3.1, i perioden hvor

indeværende SLA er gældende.

6.5.3.3 Myndighedsbestemte omkostninger for indeværende og

kommende reguleringsperiode.

6.5.4 En opgørelse omfattende referenceåret og de kommende 8

år herefter for dette (år n-3 til n+5) af:

6.5.4.1 Driftsomkostninger for hhv. luftfartsmæssige aktiviteter

fordelt på overordnede kategorier og aktiviteter og kommercielle

aktiviteter.

6.5.4.2 Afskrivninger på hhv. nye og eksisterende luftfartsmæssige

aktiver, fordelt på overordnede kategorier og aktiviteter og

kommercielle aktiver, samt dokumentation heraf, og

6.5.4.3 Investeret og ibrugtaget kapital for hhv. luftfartsmæssige

aktiver fordelt på overordnede kategorier og aktiviteter og

kommercielle aktiver, opgjort ultimo i hvert af årene, herunder den

rimelige forrentning af den investerede kapital, som beregnet på

baggrund af den WACC som er fastsat af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, jf. pkt. 6.4.2 og 6.4.3.

6.5.5 Redegørelse for kendte fremtidige ændringer i

lufthavnsdriftsorganers omkostningsniveau for perioden startende

fra referenceåret og 8 år frem (år n-3 til n+5).

6.5.6 Lufthavnsdriftsorganets forslag til nye lufthavnstakster

inklusive begrundelse for den metode, der er anvendt til beregning

af lufthavnstakster, samt en opgørelse over de forskellige

tjenesteydelser og infrastrukturanlæg, som stilles til rådighed til

gengæld for de foreslåede lufthavnstakster.

6.5.7 De planlagte luftfartsmæssige investeringers forventede

indvirkning på kapaciteten i lufthavnen.

side 3

BKG

7. Takstforhandlingerne

7.1 Fastsættelse af lufthavnstakster skal så vidt muligt ske efter

aftale mellem lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne.

7.2 Forhandlingerne indledes den 1. december i året forud for

udløbet af indeværende reguleringsperiode (år n-2) og skal være

afsluttet senest den 1. juni i året for udløbet af indeværende

reguleringsperiode (år n-1).

7.3 Parterne i forhandlingerne er lufthavnsdriftsorganet og

lufthavnsbrugere, der er fysisk etableret i lufthavnen (har base),

samt lufthavnsbrugere som selvstændigt eller i forening

repræsenterer mindst 3 pct. af lufthavnens passagerbevægelser eller

starter. Deltagelseskravet beregnes over en periode på de seneste

fire afsluttede kvartaler forud for takstforhandlingernes start, jf.

pkt. 7.2.

7.4 Forud for forhandlingerne om lufthavnstaksterne indkalder

lufthavnsdriftsorganet til et informationsmøde med alle

lufthavnsbrugere for at orientere om forhandlingsprocessen og

tidsplanen. Lufthavnsbrugerne har her mulighed for at kommentere

proces og tidsplan, samt komme med forslag til de kommende

forhandlinger.

7.5 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rolle i forhandlingsforløbet:

7.5.1 Styrelsen kan, med rådgivere, deltage som observatør i

forhandlingerne.

7.5.2 Styrelsen kan på eget initiativ eller på anmodning fra en af

parterne i forhandlingerne beslutte at indtræde som mægler i

forhandlingerne.

7.5.3 Styrelsen kan pålægge parterne at fremlægge den

dokumentation og information, som Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen finder nødvendig for at sikre gennemsigtighed under

forhandlingerne.

7.6 Lufthavnstaksterne kan aftales for en periode på op til 6

kalenderår.

7.7 Eksisterende omkostninger i relation til opfyldelse af

myndighedskrav, herunder om security-, safety- og miljøforhold,

indgår på lige vilkår med andre omkostninger ved fastsættelse af

lufthavnstaksterne.

7.8 Hvis lufthavnstaksterne er fastsat efter aftale mellem

lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne skal parterne udfærdige

en takstaftale. Takstaftalen skal som minimum indeholde:

7.8.1 En beskrivelse af de gældende lufthavnstakster (herunder

takstniveau) samt en beskrivelse af de kommende lufthavnstakster

(herunder takstniveau før evt. prisregulering) i reguleringsperioden.

De enkelte lufthavnstakster skal være udspecificeret i denne

beskrivelse.

7.8.2 En beskrivelse af alle differentierede lufthavnstakster, jf.

pkt. 3.3-3.5.

7.8.3 Bestemmelser om hvordan væsentlige ændringer i

forudsætningerne for takstaftalen håndteres.

7.8.4 Bestemmelser om løsning af eventuelle tvister om aftalen.

7.9 Lufthavnsdriftsorganet konstaterer, om – og i givet fald

hvornår – forhandlingerne ikke fører til en takstaftale og meddeler

dette til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der herefter påbegynder

takstfastsættelse efter afsnit 8.

7.10 Ved afslutningen af forhandlingerne i året før udløbet af

indeværende reguleringsperiode (år n-1) skal lufthavnsdriftsorganet

indkalde til et møde med lufthavnsbrugerne for at orientere om de

påtænkte ændringer af lufthavnstaksterne på baggrund af

forhandlingerne. Lufthavnsbrugerne har her mulighed for at

kommentere de påtænkte ændringer. Mødet skal gennemføres på

en sådan måde, at bestemmelserne i afsnit 9 om proces for

godkendelse af lufthavnstakster respekteres.

8. Takstfastsættelse aftales ikke mellem parterne (Fall back)

8.1 Reguleringsperioden er 2 år, hvis takstfastsættelsen ikke aftales

mellem parterne.

8.2 Hvis takstfastsættelsen ikke aftales mellem parterne, fastsætter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen én 10-årig trafikprognose, jf.

pkt. 6.4.1.

8.3 Hvis takstfastsættelsen ikke aftales mellem parterne, fastsættes

årlige indtægtsrammer af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. pkt.

4.2. Indtægtsrammerne fastsættes senest den 1. august i året for

udløbet af indeværende reguleringsperiode (år n-1) og skal dække

to kalenderår efter indeværende reguleringsperiodes udløb.

8.4 De årlige indtægtsrammer for de luftfartsmæssige anlæg og

ydelser består af summen af følgende beløb:

8.4.1 En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på

dækning af luftfartsmæssige driftsomkostninger i referenceåret,

idet der korrigeres for eventuelle anormale omkostninger i

referenceåret. Omkostningsrammen fremskrives herefter med

passagerudviklingen, og et gennemsnit af pristalsudviklingen fra

og med 2. kvartal i året og 4 år tilbage, så der opnås en samlet

omkostningsramme for hvert af de 2 år i reguleringsperioden.

Pristalsudviklingen opgøres på baggrund af et sammenvejet indeks

med 70 pct. lønandel og 30 pct. materialandel. Lønindekset er

Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer

(ILON12). Materialindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for

indenlandsk vareforsyning (PRIS11). Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen kan stille krav til lufthavnsdriftsorganet om

effektivisering af omkostningsrammen til brug for udregning af

indtægtsrammen. Et evt. effektiviseringskrav fastsættes som en

procentdel af omkostningsrammen Ved vurdering af

nødvendigheden og i givet fald størrelsen af effektiviseringskravet

vil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inddrage en vurdering af

skønnet effektiviseringspotentiale, hvori kan indgå sammenligninger

med andre nordeuropæiske lufthavne. Hvis Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen har fastsat et eksplicit effektiviseringskrav,

fratrækkes dette omkostningsrammen. Hvor kendte myndighedskrav

i den kommende reguleringsperiode eller serviceniveauer aftalt jf.

den kommende SLA-aftalemedfører forøgede eller reducerede

omkostninger i forhold til referenceåret, korrigeres

omkostningsrammen for det enkelte år i reguleringsperioden.

Omkostninger til væsentlige og uforudsete myndighedskrav, der

eventuelt opstår i en reguleringsperiode, behandles efter

bestemmelserne i afsnit 10.

8.4.2 En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på

dækning af af- og nedskrivning på anlægsaktiver.

Omkostningsrammen fastsættes som de forventede årlige af- og

nedskrivninger på anlægsaktiver i hvert af de to år i den kommende

reguleringsperiode. Afskrivninger beregnes på grundlag af de

bogførte anskaffelsespriser. Bogførte anskaffelsespriser opgøres

eksklusive

eventuelle

regnskabsmæssige

opskrivninger.

Afskrivninger på aktiver, som planlægges idriftsat i løbet af den

kommende reguleringsperiode, indregnes i omkostningsrammen

med virkning fra den forventede idriftsættelse.

8.4.3 Et beløb til forrentning af investeret kapital i luftfartsmæssige

aktiver. Forrentningen beregnes som et rimeligt afkast af den

budgetterede gennemsnitlige investerede kapital i det enkelte år i

den kommende reguleringsperiode. Den budgetterede investerede

kapital opgøres hhv. primo og ultimo i hvert af årene i

reguleringsperioden, som den bogførte værdi af anlægsaktiver

ekskl. eventuelle regnskabsmæssige opskrivninger pr. 31. december

i referenceåret med tillæg af forventede investeringer og fradrag

af forventede afskrivninger ekskl. eventuelle regnskabsmæssige

opskrivninger i de efterfølgende år. Aktiver under opførelse kan

side 4

BKG

kun medregnes, hvis der ikke indregnes finansieringsomkostninger

i aktiverede anlægsomkostninger.

8.4.4 En overførsel af merafkast fra det kommercielle område,

som skal fratrækkes indtægtsrammen. Merafkastet opgøres som

indtægter fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger og et rimeligt

afkast af investeret kapital. Opgørelsen af merafkastet foretages på

baggrund af referenceåret, idet der korrigeres for eventuelle

anormale indtægter og omkostninger i referenceåret, mens indtægter

ved eventuelt salg af forretningsområder fordeles over en årrække.

Merafkastet fremskrives herefter med passagerudviklingen, så der

opnås et merafkast for hvert af de 2 år i reguleringsperioden.

Overførslen er fastsat som en andel på 40 pct. af det kommercielle

merafkast.

8.5 Hvis takstfastsættelsen ikke aftales mellem parterne, fastsætter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen én procentsats, som taksten for

transferpassagerer maksimalt vil udgøre i forhold til den lokalt

afgående passagertakst, jf. pkt. 6.4.4.

8.6 Lufthavnsdriftsorganet udarbejder forslag til lufthavnstakster

med udgangspunkt i indtægtsrammerne og trafikprognosen, jf. pkt.

6.4.1, og transferprocentsatsen, jf. pkt. 6.4.4, for

indtægtsrammeperioden. Forslaget til lufthavnstakster skal som

minimum indeholde følgende:

8.6.1 Angivelse af lufthavnstakster for hvert af årene i

takstreguleringsperioden.

8.6.2 Dokumentation for at de samlede forventede indtægter fra

de luftfartsmæssige ydelser ikke vil overstige indtægtsrammen i

de enkelte år.

8.6.3 En begrundelse for væsentlige afvigelser i det relative forhold

mellem de individuelle lufthavnstakster i forhold til den tidligere

takstperiode, som ikke kan tilskrives en samlet justering af alle

lufthavnstakster.

8.7 Lufthavnsdriftsorganet skal indkalde til et møde med

lufthavnsbrugerne for at orientere om og begrunde, de påtænkte

ændringer af lufthavnstaksterne. Lufthavnsbrugerne har her

mulighed for at kommentere de påtænkte ændringer. Mødet skal

finde sted på en sådan måde, at bestemmelserne i afsnit 9 om

godkendelse af lufthavnstakster respekteres.

9. Proces for godkendelse af lufthavnstakster

9.1 Lufthavnsdriftsorganets takstregulativer og de lufthavnstakster,

der opkræves af lufthavnsdriftsorganer omfattet af denne BL, skal

være godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

9.2 Ansøgning om godkendelse af lufthavnstakster og

takstregulativer skal være Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hænde

senest den 1. september i året for udløbet af indeværende

reguleringsperiode (år n-1). Denne frist kan udskydes af

lufthavnsdriftsorganet, hvis det accepteres af de lufthavnsbrugere,

der har deltaget i forhandlingen. Fristen kan dog ikke udskydes til

mindre end 4 uger før reguleringsperiodens udløb. En

fristnedsættelse efter denne bestemmelse forudsætter, at fristen for

takstregulativets ikrafttrædelse overholdes, jf. pkt. 9.6-9.7. Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra

denne bestemmelse når det skønnes foreneligt med de hensyn, der

ligger til grund for de pågældende bestemmelser, herunder

internationale regler på området.

9.3 Lufthavnsdriftsorganets ansøgning om godkendelse af

lufthavnstakster skal som minimum indeholde følgende:

9.3.1 Dokumentation for at der er gennemført samråd.

9.3.2 En redegørelse for eventuelle væsentlige indsigelser fra

lufthavnsbrugerne til de af lufthavnsdriftsorganet påtænkte

ændringer af lufthavnstaksterne, jf. pkt. 7.10.

9.3.3 En begrundet udtalelse om, hvorvidt de påtænkte ændringer

af lufthavnstaksterne er udtryk for et forhandlingsresultat. I

bekræftende fald vedlægges parternes takstaftale, jf. pkt. 7.8.

9.3.4 En begrundelse for væsentlige afvigelser i det relative forhold

mellem de individuelle lufthavnstakster i forhold til den tidligere

takstperiode.

9.4 Lufthavnsdriftsorganets ansøgning om godkendelse af forslag

til lufthavnstakster efter pkt. 8.6, skal ud over det i pkt. 9.3 anførte

som minimum indeholde følgende:

9.4.1 Forslaget til nye lufthavnstakster inklusive begrundelse for

den metode, der er anvendt til beregning af lufthavnstaksterne.

9.4.2 En opgørelse over de forskellige ydelser og

infrastrukturanlæg, som stilles til rådighed til gengæld for de

foreslåede lufthavnstakster.

9.5 Det er en forudsætning for godkendelse, at lufthavnstaksterne

er omkostningsrelaterede, gennemskuelige og ikke-diskriminerende.

9.5.1 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på baggrund af

ansøgningen, om de påtænkte ændringer af lufthavnstaksterne er

udtryk for et forhandlingsresultat.

9.5.2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, om

lufthavnstaksterne er omkostningsrelaterede, herunder om der på

baggrund af parternes SLA efter pkt. 4.3 er en sammenhæng mellem

takst-, service- og kapacitetsniveau.

9.6 Lufthavnstaksterne kan tidligst træde i kraft 2 måneder efter,

at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt

lufthavnstaksterne, jf. dog pkt. 9.6.1.

9.6.1 Denne frist kan ændres, hvis det aftales mellem

lufthavnsdriftsorganet og lufthavnens brugere. Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen vurderer, om denne aftale er udtryk for et

forhandlingsresultat.

9.7 De godkendte takstregulativer træder i kraft den 1. januar.

9.8 Kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke godkende

lufthavnstaksterne, udarbejdes nye lufthavnstakster, der forelægges

til godkendelse inden for en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

fastsat frist. Kan lufthavnstaksterne fortsat ikke godkendes,

fastsættes nye lufthavnstakster af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

efter konsultation med lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugere.

9.9 Indtil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har godkendt eller

fastsat nye lufthavnstakster, gælder de tidligere lufthavnstakster.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bestemmer - ligeledes efter

konsultation med lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne - fra

hvilket tidspunkt de nye lufthavnstakster skal gælde.

10. Ændringer af lufthavnstakster i reguleringsperioden

10.1 Ændringer i lufthavnstaksterne, som lufthavnsdriftsorganet

og de forhandlingsberettigede lufthavnsbrugere er enige om, skal

efterfølgende godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Bestemmelserne i pkt. 9.5-9.7 finder anvendelse.

10.2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan af egen drift, eller

efter anmodning fra enten lufthavnsdriftsorganet eller

lufthavnsbrugerne, ændre lufthavnstaksterne, hvis der i

reguleringsperioden indtræder væsentlige ændringer i

forudsætningerne for:

10.2.1 Parternes aftale om takstfastsættelsen,

10.2.2 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelens godkendelse af

lufthavnstaksterne, eller

10.2.3 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens fastsættelse af

indtægtsrammen efter fall back-modellen.

10.3 Ændringer i forudsætningerne, jf. pkt. 10.2, kan være, men

er ikke begrænset til, væsentlige og/eller uforudsete ændringer i:

10.3.1 Lufthavnens aktivitetsniveau.

10.3.2 Lufthavnsdriftsorganets driftsindtægter eller –omkostninger.

10.3.3 Behovet for investeringer i lufthavnens infrastruktur,

servicefaciliteter og udvikling i øvrigt, eller

side 5

BKG

10.3.4 Lufthavnsdriftsorganets opfyldelse af investeringsplaner.

10.4 Ændringer af lufthavnstaksterne i henhold til pkt. 10.2

forudsætter, at lufthavnsdriftsorganet og lufthavnsbrugerne har

forsøgt at nå til enighed.

10.5 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan til enhver tid forlange

ændringer i lufthavnstaksterne, hvis samfundsmæssige interesser

eller overordnede trafikale hensyn nødvendiggør dette.

10.6 Ændring af lufthavnstaksterne i henhold til pkt. 10.2 og 10.5

fastsættes efter høring af parterne.

11. Offentliggørelse af lufthavnstakster

11.1 Lufthavnsdriftsorganet skal offentliggøre takstregulativet og

sikre, at det er umiddelbart tilgængeligt for lufthavnsbrugerne.

11.2 Lufthavnsdriftsorganet skal fremsende takstregulativet til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samtidig med offentliggørelsen.

12. Informationsudveksling

12.1 Såvel lufthavnsdriftsorganet som lufthavnsbrugerne er

forpligtede til at give de oplysninger, herunder de dokumenter, som

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anmoder om som led i

administrationen af denne BL. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

kan på ethvert tidspunkt fra lufthavnsdriftsorganet anmode om

eksempelvis oversigter for flerårige perioder over:

12.1.1 Lufthavnsdriftsorganets samlede omkostninger og indtægter

fra de luftfartsmæssige anlæg og ydelser.

12.1.2 Lufthavnsdriftsorganets samlede omkostninger og indtægter

fra ikke-luftfartsmæssige anlæg og ydelser (kommerciel

virksomhed).

12.1.3 Lufthavnsdriftsorganets samlede omkostninger og indtægter

for hver enkel lufthavnstakst.

12.1.4 Udviklingen i lufthavnens aktivitetsniveau inden for hver

enkel lufthavnstakst, og

12.1.5 De anvendte fordelingsprincipper og -nøgler for

anlægsaktiver og driftsomkostninger, herunder om der i perioden

er sket ændringer i disse.

12.2 Lufthavnsdriftsorganet skal for de oplysninger, der er nævnt

i pkt. 12.1.1-12.1.3, dokumentere sammenhængen til

lufthavnsdriftsorganets årsrapport. For så vidt angår fordelingen

mellem luftfartsmæssige og kommercielle omkostninger, samt

fordeling inden for hver enkel lufthavnstakst, kan denne foretages

baseret på skøn.

12.3 Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke inden for en

fastsat rimelig frist modtager de oplysninger, som Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen har anmodet om efter pkt. 12.1 og 12.2, træffer

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sin afgørelse på det foreliggende

grundlag.

13. For sen betaling

13.1 Hvis lufthavnstaksten ikke betales rettidigt, kan

lufthavnsdriftsorganet

opkræve

omkostningsrelateret

ekspeditionsgebyr for hver erindringsskrivelse.

13.2 Der kan endvidere tillægges renter i overensstemmelse med

renteloven, jf. luftfartslovens § 71, stk. 3.

13.3 Betalingerne med påløbne renter kan inddrives ved

udpantning, jf. luftfartslovens § 71, stk. 5.

14. Straf

14.1 Overtrædelse af bestemmelserne i pkt. 3.1, pkt. 3.5, pkt. 3.6,

pkt. 3.7, pkt. 5.3 og 5.4, pkt. 6.1 og 6.2, pkt. 6.5, pkt. 9.1, pkt. 10.1,

afsnit 11, pkt. 12.1 og 12.2, samt pkt. 17.5.7, straffes med bøde.

Det samme gælder manglende efterlevelse af pålæg efter pkt. 7.5.3.

14.2 For overtrædelse begået af selskaber mv. (juridiske personer)

kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel,

jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

15. Klageadgang

15.1 Afgørelser truffet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter

denne BL kan ikke indbringes for transport-, bygnings- og

boligministeren eller anden administrativ myndighed, jf.

bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og

beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsens forskrifter.

16. Evaluering af modellen

16.1 Modellen, herunder de fastsatte vilkår, kan evalueres af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, så resultatet heraf kan indgå i

relation til den efterfølgende reguleringsperiode. I forbindelse med

denne evaluering foretages høring af lufthavnsdriftsorganet og

lufthavnsbrugere.

17. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

17.1 Denne BL træder i kraft den 1. januar 2018.

17.2 BL 9-15, 3. udgave af 8. marts 2011, Bestemmelser om

betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster), ophæves.

Ligeledes ophæves BL 9-15 A, 1. udgave af 20. november 2013,

Bestemmelser om ændring af BL 9-15, 3. udgave af 8. marts 2011,

Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne

(lufthavnestakster).

17.3 Takstregulativer, som på ikrafttrædelsestidspunktet er

godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for en bestemt

periode, gælder indtil udløbet af denne periode.

17.4 Takstregulativer, som skal afløse et gældende takstregulativ,

jf. pkt. 17.3, kan uanset pkt. 7.6 og pkt. 9.7 træde i kraft på en anden

dato end 1. januar, men skal ophøre ved udgangen af et kalenderår.

17.5 For takstregulativer, som skal afløse et gældende regulativ,

jf. pkt. 17.3, gælder i øvrigt følgende overgangsbestemmelser:

17.5.1 Indtægtsrammeperioden, som er den periode for hvor

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter indtægtsrammer i fall

back, udgøres af kalenderårene 2019-2020.

17.5.2 Referenceåret er, uanset pkt. 2.12, år 2017.

17.5.3 Reguleringsperioden starter i år 2019, dagen efter udløbet

af den indeværende reguleringsperiode, og ophører senest den 31.

december 2024, uanset pkt. 2.13 og pkt. 8.1.

17.5.4 Pkt. 6.2 finder ikke anvendelse i den kommende

reguleringsperiode. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter

jf. pkt. 6.4.4 en procentsats på baggrund af egne opgørelser af

omkostninger pr. transferpassager og pr. lokalt afgående passager.

17.5.5 Informationer fra lufthavnsbrugerne til brug for

forhandlingerne skal, uanset pkt. 6.3, fremlægges den 19. januar

2018.

17.5.5.1 Prognoserne skal uanset pkt. 6.3.1, 6.3.2 og 6.3.3 starte

i år 2018.

17.5.6 Informationer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til brug

for forhandlingerne fremlægges, uanset pkt. 6.4, den 19. februar

2018.

17.5.6.1 Trafikprognosen skal uanset pkt. 6.4.1 starte i år 2018.

17.5.7 Informationer fra lufthavnsdriftsorganet, til brug for

forhandlingerne skal uanset pkt. 6.5, fremlægges den 19. marts

2018.

17.5.7.1 Den 10-årige plan for udvikling af luftfartsmæssige og

kommercielle investeringer i lufthavnen skal upåagtet pkt. 6.5.1

starte i år 2018.

17.5.7.2 Den historiske opgørelse dækker uanset pkt. 6.5.2

kalenderårene 2012-2017.

17.5.7.3 Den årlige opgørelse over informationerne nævnt i pkt.

6.5.4.1-6.5.4.3 skal omfatte årene 2017-2024, uanset pkt. 6.5.4.

side 6

BKG

17.5.7.4 Redegørelsen over kendte fremtidige ændringer i

lufthavnsdriftsorganets omkostningsniveau skal omfatte årene 2017-

2024, uanset pkt. 6.5.5.

17.5.8 Forhandlingerne indledes, uanset pkt. 7.2, den 19. marts

2018 og skal være afsluttet senest den 19. september 2018.

17.5.9 Ansøgning om godkendelse af lufthavnstakster skal være

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i hænde senest den 1. december

2018 uanset pkt. 9.2.

17.5.10 Overførselsprocenten af merafkastet i indtægtsrammen

sættes, uanset pkt. 8.4.4, til 35 pct. i perioden frem til og med år

2022.

side 7

BKG

Bilag 1. BL 9-15, udgave 4, referencedokumenter

1. ICAO, Doc 9082/9 Policies on Charges for Airports and Air

Navigation Services, seneste udgave.

2. ICAO, Doc 9562/3 Airport Economics Manual, seneste udgave.

3. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013

af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

(EØS-relevant tekst).

4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006

af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers

rettigheder, når de rejser med fly.

5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11.

marts 2009 om lufthavnsafgifter.

6. Bekendtgørelse nr. 933 af 9. december 1997 om adgang til

ground handling-markedet i danske lufthavne.

De dokumenter, der er nævnt i pkt. 1 - 6 ovenfor, findes på Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside www.tbst.dk, og

dokumentet nævnt i pkt. 6 findes desuden på Retsinformations

hjemmeside www.retsinformation.dk.

Dokumenterne nævnt i pkt. 1 - 2 ovenfor, kan endvidere erhverves

ved henvendelse til:

ICAO Headquarters, Montreal, Canada

International Civil Aviation Organization (ICAO)

999 Robert-Bourassa Boulevard, Montréal, Quebec H3C 5H7,

Canada

Tel. : +1 514-954-8219

Fax: +1 514-954-6077

E-mail: [email protected]

Customer Services: [email protected]

Oplysning om indholdet af reglerne fås ved henvendelse til:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7262 6790

E mail [email protected]

side 8