TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm. om ministeren vil oversende det lovkompleks, som regulerer opkrævning af flyafgift fra fly der lander i danske lufthavne, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

Lovbekendtgørelse 2017-10-13 nr. 1149

om luftfart

som ændret ved L 2018-06-08 nr. 731 og L 2018-12-27 nr. 1706

Fremtidige lovændringer: L 1997-12-29 nr. 1114

I. CIVIL LUFTFART

Kap. 1. Indledende bestemmelser

§ 1.

Luftfart inden for dansk område skal finde sted i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov og de med

hjemmel i loven udfærdigede forskrifter, medmindre andet følger

af EF-forordninger.

§ 1a.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

sådanne forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af

Den Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart, eller som

er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union udstedte

forordninger på luftfartsområdet.

§ 2.

Luftfart inden for dansk område kan kun finde sted med

luftfartøj, som har:

dansk nationalitet eller

nationalitet i fremmed stat, med hvilken der er sluttet

overenskomst om ret til sådan fart, eller

særlig tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren.

Stk. 2.

Tilladelse som nævnt i stk. 1, litra c, skal gøres afhængig af

sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævet for at

sikre, at luftfarten foregår på betryggende måde, eller som i øvrigt

findes nødvendige af almene hensyn. Tilladelsen kan når som helst

tilbagekaldes.

§ 3.

Når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde

kræver det, kan transport-, bygnings- og boligministeren bestemme,

at adgangen til luftfart inden for visse områder indskrænkes eller

forbydes.

Stk. 2.

Når den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers

foreligger ganske særlige omstændigheder, kan transport-, bygnings-

og boligministeren bestemme, at adgangen til luftfart inden for hele

riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes.

§ 4.

Loven gælder også for luftfart med dansk luftfartøj uden for

dansk område, medmindre andet fremgår af lovens indhold, eller

medmindre den strider mod fremmed ret, som efter overenskomst

med fremmed stat eller i øvrigt ud fra almindelige

retsgrundsætninger skal finde anvendelse.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

overenskomst med en fremmed stat fastsætte, at nærmere angivne

bestemmelser i loven, herunder straffebestemmelser, skal finde

anvendelse på luftfart med luftfartøj, der er registreret i den

pågældende stat, men som er overladt til en dansk bruger.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

overenskomst med en fremmed stat fastsætte, at nærmere angivne

bestemmelser i loven ikke skal finde anvendelse på luftfart med

luftfartøj, der er registreret i Danmark, og som er overladt til en

udenlandsk bruger.

§ 5.

For så vidt angår de i kap. 9 indeholdte bestemmelser om

befordring med luftfartøjer, gælder med hensyn til

anvendelsesområde alene de i §§ 90, 90 a, 90 b og 91 i samme

kapitel fastsatte begrænsninger, medmindre andet måtte følge af

overenskomst med fremmed stat.

Kap. 2. Registrering, nationalitet og mærkning

Nationalitetsregistrering

§ 6.

Der føres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som

registreringsmyndighed

over

luftfartøjer

(nationalitetsregister).

Stk. 2.

Angående registrering af rettigheder over luftfartøjer gælder

lov nr. 135 af 31. marts 1960.

§ 7.

Et luftfartøj kan kun registreres i Danmark,

når det har dansk ejer og ejeren er bosat eller hjemmehørende

i Danmark eller i en stat, hvor den pågældende på grund af

sin nationalitet ikke kan være registreret ejer af et luftfartøj,

når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-statsborgere eller

EU- eller EØS-selskaber mv. (juridiske personer), i det

omfang disse er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs

regler, eller

når luftfartøjet er ejet af en person, der har fast bopæl i

Danmark, og luftfartøjet benyttes med udgangssted i

Danmark.

Stk. 2.

Som dansk ejer anses

den danske stat og institutioner, som styres af staten,

danske kommuner,

danske statsborgere,

stiftelser med sæde i Danmark, hvis ledelse udelukkende

består af danske statsborgere eller personer, der er omfattet

af stk. 1, nr. 2 og 3,

foreninger og lignende sammenslutninger med sæde i

Danmark, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er danske

statsborgere eller personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og

aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, når

det overvejende antal deltagere er danske statsborgere eller

personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, og selskabet er

undergivet disse deltageres fulde kontrol, og

aktieselskaber, som udelukkende har dansk bestyrelse og

direktion med sæde i Danmark.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige

tilfælde tillade, at et luftfartøj, der overvejende benyttes med

udgangssted i Danmark, registreres, selv om betingelserne i stk. 1

ikke er opfyldt.

§ 8.

Luftfartøj, som er registreret i en fremmed stat, må ikke

registreres her i landet, medmindre det slettes af den fremmede

stats register og alle indehavere af i fartøjet registrerede rettigheder,

som efter overenskomst med fremmed stat skal anerkendes her i

landet, samtykker i overførelsen, eller rettighederne er faldet bort

ved en stedfunden retsforfølgning.

§ 9.

Et luftfartøj kan kun registreres, når det har

luftdygtighedsbevis, som er udstedt eller godkendt af Trafik-,

side 1

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 330: MFU spm. om ministeren vil oversende det lovkompleks, som regulerer opkrævning af flyafgift fra fly der lander i danske lufthavne, til transportministeren

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Bygge- og Boligstyrelsen, og når det opfylder de krav, som måtte

blive fastsat af transport-, bygnings- og boligministeren med henblik

på at afbøde støjgener eller andre gener og ulemper for personer

uden for luftfartøjet.

§ 10.

Registrering sker på grundlag af skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2.

Begæringen skal indeholde de fornødne oplysninger om, at

anmelderen er ejer, om hans erhvervelse af luftfartøjet, samt

oplysninger om fartøjet selv, herunder når, hvor og af hvem det er

bygget.

Stk. 3.

Begæringen skal være ledsaget af bevis for, at betingelserne

efter §§ 7-9 er opfyldt.

§ 11.

Såfremt registreringsmyndigheden kan tage begæringen til

følge, skal luftfartøjet registreres og tildeles registreringsmærke.

Stk. 2.

I registret skal indføres:

luftfartøjets nationalitets- og registreringsmærker,

nødvendige oplysninger til identificering af luftfartøjet,

oplysninger om ejeren og hans erhvervelse af luftfartøjet,

bemærkning om luftfartøjets luftdygtighedsbevis,

registreringsdatoen,

andre oplysninger efter bestemmelse af transport-, bygnings-

og boligministeren.

§ 12.

Såfremt der efter registreringen sker ændring i

ejendomsforholdet med hensyn til luftfartøjet, eller luftfartøjet

undergår sådan forandring, at det har betydning for dets

identificering, skal ejeren uopholdeligt anmelde det til

registreringsmyndigheden. Det samme gælder, når ejeren ikke

længere opfylder vilkårene efter § 7. Overdrages luftfartøjet ved

aftale helt eller delvis til ny ejer, påhviler anmeldelsespligten også

overdrageren. I tilfælde af et luftfartøjs salg ved tvangsauktion eller

overtagelse ved umiddelbar fogedforretning skal fogeden eller -

ved konkurs, ved offentligt skifte og ved bobestyrerbehandlede

dødsboer, der omfatter luftfartøjet - henholdsvis kurator, skifteretten

bobestyreren

sende

meddelelse

herom

til

registreringsmyndigheden.

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden skal under fornøden iagttagelse

af bestemmelserne i §§ 10-11 føre anmeldelsen ind i registret eller

- i de i §§ 13-14 omhandlede tilfælde - slette luftfartøjet af registret

eller gøre anmærkning på dets blad.

§ 13.

Et luftfartøj skal slettes af registret, dersom:

det begæres af den i registret opførte ejer,

de i § 7 anførte betingelser ikke længere er opfyldt, og

transport-, bygnings- og boligministeren ikke giver tilladelse

til, at luftfartøjet desuagtet kan blive stående i registret,

luftfartøjet er ophugget eller totalt havareret,

luftfartøjet er forsvundet. Et luftfartøj anses som forsvundet,

når der er gået tre måneder efter, at sidste flyvning blev

påbegyndt, og der ikke foreligger oplysninger om, at det

fremdeles er i behold.

Stk. 2.

Når der er indtrådt et forhold som nævnt foran, skal ejeren

uopholdeligt anmelde det til registreringsmyndigheden, hvis dette

ikke allerede er gjort efter § 12.

Stk. 3.

Har luftfartøjet i tre år ikke haft gyldigt luftdygtighedsbevis,

kan det slettes i registret, såfremt ejeren ikke inden en af

registreringsmyndigheden fastsat frist tilvejebringer sådant bevis.

Stk. 4.

Et luftfartøj kan slettes af registeret, hvis et anmeldt ejerskifte

ikke kan registreres, fordi begæring om registrering, dokumentation

for erhvervelsen af luftfartøjet eller erklæring om, at betingelserne

i § 7 er opfyldt, ikke er forelagt for registreringsmyndigheden, og

den nye ejer ikke inden en frist, der fastsættes af

registreringsmyndigheden, tilvejebringer det, der er nødvendigt for

registreringen.

Ikraft: 2019-01-01

§ 14.

Hvis der på et luftfartøj hviler en registreret rettighed, må

det ikke udslettes af nationalitetsregistret, medmindre

rettighedshaveren meddeler sit samtykke hertil, men der gøres

anmærkning i registret om det forhold, som skulle have medført

slettelse. Sådan anmærkning berører ikke rettigheden, men har

ellers samme virkning som slettelse.

Stk. 2.

Hvis et luftfartøj slettes af nationalitetsregistret, eller der i

registret gøres sådan anmærkning, som omhandles i stk. 1, skal

meddelelse herom gives føreren af rettighedsregistret.

§ 15.

Er et her i landet registreret luftfartøj på ubestemt tid eller

for et tidsrum af mindst 14 dage overladt til en lejetager eller en

anden, der bruger det for egen regning, kan hver part i aftalen gøre

anmeldelse herom til registreringsmyndigheden, som i så fald skal

gøre anmærkning i registret om brugeren og hans ret.

§ 16.

Såfremt et luftfartøj i udlandet er bygget for dansk regning

eller overgået i dansk eje og de i §§ 7-8 for registrering angivne

vilkår er opfyldt, kan fartøjet på de vilkår, som fastsættes af

transport-, bygnings- og boligministeren, indføres midlertidigt i en

særlig afdeling af luftfartøjsregistret.

Stk. 2.

Ministeren kan endvidere tillade, at andre luftfartøjer, som

opfylder betingelserne i §§ 7 og 8, og som har en flyvetilladelse

udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, indføres i en særlig

afdeling af luftfartøjsregistret.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 om dansk tilknytning gælder ikke i

det omfang, andet følger af EF-forordninger.

Nationalitet

§ 17.

Når luftfartøjet er registreret, har det dansk nationalitet.

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden udsteder nationalitets- og

registreringsbevis for luftfartøjet.

§ 18.

Når et luftfartøj er slettet i registret eller anmærkning gjort

efter § 14, er fartøjets ejer eller, hvis det er gået over i udenlandsk

eje, den tidligere ejer pligtig til ufortøvet at indsende nationalitets-

og registreringsbeviset til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Er

der ellers i registret indført ændring i noget forhold, der omhandles

i beviset, har ejeren pligt til ufortøvet at indsende beviset til Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen, som giver det påtegning om ændringen

eller eventuelt erstatter det med et nyt.

§ 19.

Når luftfartøjet er indført i den i § 16 nævnte særlige afdeling

af registeret, har det dansk nationalitet, så længe indførelsen gælder.

Stk. 2.

Registreringsmyndigheden udsteder et midlertidigt

nationalitets- og registreringsbevis for luftfartøjet.

§ 20.

Dansk luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov,

skal have dansk nationalitets- og registreringsbevis efter reglerne

i dette kapitel.

Stk. 2.

Udenlandsk luftfartøj skal ved luftfart inden for dansk

område have udenlandsk nationalitets- og registreringsbevis eller

tilsvarende dokument, udfærdiget i fremmed stat, med hvilken der

er sluttet overenskomst om ret til luftfart inden for dansk område.

Stk. 3.

Benyttes luftfartøjet med særlig tilladelse i medfør af § 2,

stk. 1, litra c, gælder, hvad transport-, bygnings- og boligministeren

herom fastsætter.

Mærkning

§ 21.

Et luftfartøj, som er indført i dansk nationalitetsregister efter

§ 11 eller § 16, skal mærkes med dansk nationalitetsmærke og det

tildelte registreringsmærke. Disse mærker skal luftfartøjet føre, så

længe det står i registret.

Stk. 2.

Luftfartøj, som benyttes med hjemmel i § 2, stk. 1, litra b,

skal være mærket i overensstemmelse med de regler, som gælder

i luftfartøjets hjemland.

side 2

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 3.

Luftfartøj, som benyttes med tilladelse efter § 2, stk. 1, litra

c, skal være mærket i overensstemmelse med forskrifter, som

udfærdiges af transport-, bygnings- og boligministeren.

Ikraft: 2019-01-01

fastsættes af ministeren. I det i stk. 1, litra d, nævnte tilfælde

vedvarer ugyldigheden, indtil luftfartøjet igen er behørigt forsikret.

I øvrigt vedvarer ugyldigheden, indtil luftfartøjet er erklæret for

luftdygtigt.

Stk. 4.

Når et bevis er blevet ugyldigt, kan Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen kræve det indleveret.

§ 27.

Hvad der i §§ 24 og 26 er bestemt om dansk

luftdygtighedsbevis, finder tilsvarende anvendelse på godkendelse

af udenlandsk luftdygtighedsbevis samt på fornyelse og ugyldighed

af sådan godkendelse.

§ 28.

Ejeren eller brugeren af et luftfartøj, som benyttes til luftfart

efter denne lov, er ansvarlig for, at fartøjet er luftdygtigt, og for, at

der for dette foreligger gyldigt luftdygtighedsbevis.

§ 29.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt den i § 23, stk. 2,

omhandlede sagkyndige eller myndighed har adgang til ethvert

luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov, og har ret til at

foretage enhver undersøgelse af luftfartøjer og dets udstyr, som

findes nødvendig for at kunne udføre besigtigelse og tilsyn. Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen samt den i § 23, stk. 2, omhandlede

sagkyndige eller myndighed kan herunder hos ejeren eller brugeren

og besætningen kræve den medvirken, som findes fornøden.

Luftfartøjet kan således kræves klargjort til besigtigelse, ligesom

prøveflyvning og andre nødvendige prøver kan kræves udført.

§ 30.

For at prøve et luftfartøjs egenskaber, eller når der i øvrigt

foreligger særlige grunde, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

efter nærmere af transport-, bygnings- og boligministeren derom

fastsatte regler gøre undtagelse fra bestemmelserne i dette kapitel

og de i tilslutning dertil givne forskrifter.

§ 31.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme, at

bygning af luftfartøjer og fremstilling af tilbehør og reservedele

samt nærmere angivne vedligeholdelses-, reparations- og

ændringsarbejder på luftfartøjer, tilbehør og reservedele kun må

udføres af personer med særlig godkendelse eller af en virksomhed,

hvis tekniske organisation er godkendt. Ministeren kan endvidere

bestemme, at sådanne arbejder, hvis de udføres af en virksomhed,

skal attesteres af en person, der er godkendt hertil.

Kap. 3. Luftdygtighed

§ 22.

Luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov, skal være

luftdygtigt.

Stk. 2.

Et luftfartøj kan ikke anses for luftdygtigt, medmindre det

er således konstrueret, bygget, udstyret og vedligeholdt og har

sådanne flyveegenskaber, at det tilfredsstiller sikkerhedens krav.

§ 23.

Besigtigelse af luftfartøjer til konstatering af deres

luftdygtighed skal ske ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der

endvidere fører tilsyn med, at luftfartøjer, så længe de benyttes til

luftfart efter denne lov, er luftdygtige. Ejeren eller brugeren af et

luftfartøj skal efter anmodning meddele Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen de oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen

af tilsynet.

Stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan lade besigtigelse og

tilsyn foretage ved en af samme udpeget dansk eller udenlandsk

sagkyndig eller udenlandsk myndighed.

§ 24.

Når det ved besigtigelse eller på anden måde er godtgjort, at

et luftfartøj tilfredsstiller kravene til luftdygtighed, udstedes

luftdygtighedsbevis af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Beviset

kan udstedes for bestemt tid og kan begrænses til at gælde luftfart

af bestemt art eller inden for bestemt område. Transport-, bygnings-

og boligministeren kan bestemme, at der i luftdygtighedsbeviset

eller i et særligt dokument, som skal følge med dette, skal optages

nærmere anvisninger om de forudsætninger med hensyn til brugen

af luftfartøjet, som må iagttages, for at dette kan anses for

luftdygtigt.

Stk. 2.

Beviset skal på begæring fornys, såfremt luftfartøjet opfylder

de krav til luftdygtighed, som gælder, når fornyelsen skal finde

sted. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan overlade den i § 23,

stk. 2, omhandlede sagkyndige eller myndighed at forny

luftdygtighedsbeviset.

§ 25.

Dansk luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov,

skal have luftdygtighedsbevis udstedt af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen eller godkendt af dette.

Stk. 2.

Udenlandsk fartøj skal ved luftfart inden for dansk område

have enten luftdygtighedsbevis som i stk. 1 omhandlet eller et af

fremmed stat udstedt eller godkendt bevis, som ifølge overenskomst

med denne stat skal anerkendes her i riget.

Stk. 3.

Luftfartøj, som ikke har luftdygtighedsbevis som i stk. 1

eller 2 omhandlet, kan af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen få

meddelt særlig tilladelse til luftfart. Sådan tilladelse kan når som

helst tilbagekaldes.

§ 26.

Hvis ikke andet bestemmes af transport-, bygnings- og

boligministeren, bliver dansk luftdygtighedsbevis ugyldigt i

følgende tilfælde:

når luftfartøjet ikke har været underkastet foreskreven

besigtigelse,

når der er foretaget sådan forandring ved luftfartøjet eller

dets udstyr, at det kan have betydning for luftdygtigheden,

når luftfartøjet eller dets udstyr har lidt skade, som åbenbart

har betydning for luftdygtigheden og

når luftfartøjet ikke er forsikret i overensstemmelse med de

gældende regler.

Stk. 2.

Når der i øvrigt er indtrådt et forhold, som efter ministerens

skøn kan have betydning for luftdygtigheden, kan han erklære

luftdygtighedsbeviset for ugyldigt.

Stk. 3.

Ugyldigheden vedvarer i det i stk. 1, litra c, nævnte tilfælde,

indtil skaden er afhjulpet under iagttagelse af bestemmelser, som

Kap. 4. Luftfartøjets bemanding

§ 32.

Luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov, skal være

bemandet på betryggende måde.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren giver nærmere

forskrifter om bemandingen.

Stk. 3.

Luftfartøjets ejer eller bruger er ansvarlig for, at fartøjet er

behørigt bemandet.

Stk. 4.

Luftfartøjets ejer eller bruger skal efter anmodning fra Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen oplyse, hvilke personer der på et givet

tidspunkt har været fører af et luftfartøj.

§ 33.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med, at

bestemmelserne om bemanding bliver overholdt. Det kan lade

tilsynet foretage ved dansk eller udenlandsk sagkyndig eller ved

udenlandsk myndighed.

§ 34.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter de

betingelser, som med hensyn til statsborgerforhold, alder, fysisk

og psykisk egnethed, ædruelighed, uddannelse og øvelse mv. kan

kræves opfyldt for at gøre tjeneste på et luftfartøj.

§ 35.

Certifikat til at gøre tjeneste på luftfartøj som fører eller i

anden stilling, som transport-, bygnings- og boligministeren

bestemmer, udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til den,

der opfylder de for vedkommende tjeneste fastsatte krav.

side 3

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 2.

Certifikatet kan begrænses til at gælde luftfart med bestemte

arter af luftfartøjer, luftfart af bestemt art eller luftfart inden for

bestemt område.

Stk. 3.

Når ansøgeren opfylder de betingelser, der er gældende for

udstedelse af certifikatet, udstedes dette uden angivelse af

udløbsdato eller for bestemt tid.

Stk. 4.

Certifikatet kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold,

som begrunder en nærliggende fare for misbrug af certifikatet, jf.

straffelovens § 78.

§ 36.

Den, der gør tjeneste på et luftfartøj i stilling som omhandlet

i § 35, skal have certifikat, udstedt af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen eller godkendt af dette, eller et af fremmed stat

udstedt eller godkendt certifikat, som ifølge overenskomst med

denne skal anerkendes her i riget.

Stk. 2.

Den, som gør tjeneste på et dansk luftfartøj i international

luftfart, skal have certifikat, som er udstedt eller godkendt af Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er berettiget til, for så vidt

angår flyvning over dansk område, at nægte at anerkende certiflkat,

som er udstedt til en dansk statsborger af en anden stat.

Stk. 4.

Der kan af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen uden hensyn

til, hvad der er bestemt i stk. 1, meddeles særlig tilladelse til at gøre

tjeneste på et luftfartøj. Sådan tilladelse kan når som helst

tilbagekaldes.

§ 37.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan inddrage dansk

certifikat for bestemt tid, indtil videre eller for resten af

gyldighedstiden, når indehaveren ikke opfylder vilkårene for at

udføre den tjeneste, certifikatet gælder.

Stk. 2.

Når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder grund til at

antage, at der foreligger et forhold, som kan begrunde inddragelse

efter stk. 1, kan det sætte certifikatet ud af kraft, indtil spørgsmålet

om inddragelse er afgjort.

Stk. 3.

Når et certifikat er inddraget eller sat ud af kraft efter

bestemmelserne i denne paragraf, skal det indleveres til Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen.

§ 38.

Hvad der i §§ 35 og 37 er bestemt om dansk certifikat, finder

tilsvarende anvendelse på godkendelse af udenlandsk certifikat

samt på fornyelse og tilbagekaldelse af sådan godkendelse.

§ 39.

Den, som har certifikat, der er udstedt eller godkendt af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, skal snarest muligt underrette

dette om forhold, som kan have betydning for spørgsmålet om,

hvorvidt han fremdeles opfylder vilkårene for tjenesten. Han er

pligtig til at underkaste sig de undersøgelser og prøver, som Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen finder påkrævet.

§ 40.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan tillade, at et luftfartøj

benyttes til luftfart i øvelsesøjemed, eller når der i øvrigt foreligger

særlige grunde, selv om fartøjet ikke er bemandet i

overensstemmelse med reglerne i § 32.

Ikraft: 2019-01-01

§ 40c.

I virksomheder med 1-9 ansatte, der gør tjeneste som

besætningsmedlemmer på luftfartøj, skal virksomhedens arbejde

for arbejdsmiljø under denne tjeneste udføres ved personlig kontakt

mellem arbejdsgiveren og de ansatte besætningsmedlemmer.

§ 40d.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover, som gør

tjeneste som besætningsmedlemmer på luftfartøj, skal de ansatte

vælge

arbejdsmiljørepræsentant

fra

henholdsvis

flyvebesætningsmedlemmerne og kabinebesætningsmedlemmerne

for hver luftfartøjstype eller andet hensigtsmæssigt afgrænset

arbejdsområde til at repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes

arbejdsmiljø under tjeneste på luftfartøj.

Stk.

Arbejdsgiveren

afholder

udgifterne

ved

arbejdsmiljørepræsentantens

hverv

godtgør

arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljørepræsentanten

lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse

i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljørepræsentanten en

efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage sin pligt i

sikkerhedsarbejdet.

Stk. 5.

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse

og anden forringelse af sine forhold på samme måde som

tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige

område.

Stk. 6.

Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 2 og 5,

herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og

om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig

behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

§ 40e.

I virksomheder med 10 ansatte eller derover, som gør

tjeneste som besætningsmedlemmer på luftfartøj, oprettes en

arbejdsmiljøorganisation.

Stk. 2.

Arbejdsmiljøorganisationenudgøres af højst 4

arbejdsmiljørepræsentanter og et tilsvarende antal repræsentanter

for arbejdsgiveren. Den enkelte arbejdsmiljøorganisation kan aftale

anden sammensætning.

Stk. 3.

Arbejdsmiljøorganisationen skal inden for virksomheden

være rådgivende med hensyn til planlægning og gennemførelse af

foranstaltninger af betydning for arbejdsmiljøet for tjeneste på

luftfartøjer.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøorganisationen skal mødes mindst 1 gang årligt.

Møde skal afholdes på begæring af ethvert af medlemmerne, dog

højst hver anden måned. Møde skal dog altid afholdes, hvis et flertal

af medlemmerne fremsætter begæring herom.

§ 40f.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal ved besøg i

virksomheden træde i forbindelse med vedkommende

arbejdsmiljørepræsentanter

repræsentanter

for

arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge

spørgsmål af arbejdsmiljømæssig art for Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

§ 40g.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

regler vedrørende arbejdsmiljømæssige forhold, herunder om

bedriftssundhedstjeneste.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter endvidere

regler om valg af arbejdsmiljørepræsentanter, om deres rettigheder

og pligter, om oprettelse af arbejdsmiljøorganisationer, om disses

opgaver, om uddannelse af arbejdsmiljøorganisationens medlemmer

samt om den daglige ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 3.

Staten yder tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester,

der opfylder de regler, som er fastsat i medfør af stk. 1. Transport-

, bygnings- og boligministeren fastsætter efter forhandling med

finansministeren de nærmere regler om tilskuddet.

side 4

Kap. 4 A. Arbejdsmiljø under tjeneste på luftfartøj

§ 40a.

Reglerne i dette kapitel omfatter arbejde for en arbejdsgiver

udført af besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj.

Stk. 2.

Reglerne har til formål at skabe grundlag for et sikkert og

sundt arbejdsmiljø i det omfang, dette formål ikke er varetaget ved

andre regler fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3.

Reglerne tilstræber at skabe grundlag for, at virksomhederne

og besætningsmedlemmerne selv i samarbejde kan løse de

arbejdsmiljømæssige spørgsmål.

§ 40b.

En arbejdsgiver skal sørge for, at de arbejdsmiljømæssige

forhold under tjeneste på luftfartøj er fuldt forsvarlige, og for, at

der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres på forsvarlig

måde.

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 4.

Kommuner kan yde tilskud til bedriftssundhedstjenester,

der opfylder de regler, som er fastsat i medfør af stk. 1. Transport-

, bygnings- og boligministeren fastsætter efter forhandling med

økonomi- og indenrigsministeren de nærmere regler for kommuners

adgang til at yde tilskud.

§ 40h.

Transport-, bygnings- og boligministeren nedsætter et

arbejdsmiljøråd for luftfart.

Stk. 2.

Rådet kan stille forslag om, kan medvirke ved udarbejdelse

af og skal udtale sig om forslag til nye eller ændrede regler

vedrørende arbejdsmiljø. Rådet kan på eget initiativ tage spørgsmål

op, som har betydning for arbejdsmiljøet for de flyvende

besætninger. Rådet kan herudover behandle de enkelte sager, som

af transport-, bygnings- og boligministeren eller af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen forelægges for rådet.

Stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan i fornødent omfang

yde rådet konsulentbistand.

§ 40i.

Arbejdsmiljørådet for luftfart består af en uvildig formand,

4 repræsentanter for de ansatte besætningsmedlemmer og 4

repræsentanter for arbejdsgiverne. Transport-, bygnings- og

boligministeren beskikker rådets formand, øvrige medlemmer og

stedfortrædere for disse for 3 år ad gangen. Repræsentanterne for

de ansatte besætningsmedlemmer og arbejdsgiverne skal beskikkes

efter indstilling fra de berørte organisationer og virksomheder blandt

personer, som har praktisk kendskab til tjeneste på luftfartøj.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen deltager

i rådets arbejde og møder med hver en repræsentant uden

stemmeret.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter i

fornødent omfang nærmere regler for rådets virke og finansiering.

Ikraft: 2019-01-01

§ 45.

Hvis der om bord på et luftfartøj bliver begået en grovere

lovovertrædelse, skal luftfartøjschefen til oplysning af sagen så

vidt muligt træffe de foranstaltninger, som er nødvendige, og som

ikke uden skade kan udsættes.

Stk. 2.

Luftfartøjschefen skal så vidt muligt sørge for, at den

skyldige ikke undviger, og kan om fornødent tage ham i forvaring.

Medmindre den skyldige samtykker i at fortsætte rejsen under

forvaring, må forvaringen kun vedvare, indtil han kan overleveres

til politiet i Danmark eller til vedkommende myndighed uden for

riget.

Stk. 3.

Genstande, som må antages at have betydning som

bevismidler, kan tages i forvaring af luftfartøjschefen.

Luftfartøjschefen skal give politiet eller den i stk. 2 nævnte

myndighed de fornødne oplysninger om lovovertrædelsen og

overgive de bevismidler, som er taget i forvaring.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 44, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 46.

Luftfartøjschefen skal påse, at foreskrevne

luftfartøjsdokumenter er om bord, samt at disse bliver

forskriftsmæssigt ført.

§ 47.

Såfremt luftfartøjet kommer i nød, skal luftfartøjschefen gøre

alt, hvad der står i hans magt, for at sikre luftfartøjet, de

ombordværende og godset. Bliver det nødvendigt at forlade

luftfartøjet, skal han så vidt muligt sørge for at bringe

luftfartøjsdokumenterne i sikkerhed.

§ 48.

(Ophævet).

§ 49.

Den, som gør tjeneste på et luftfartøj, skal lyde sine foresattes

ordrer i tjenesten, vise omsorg for luftfartøj samt for

ombordværende og gods og i øvrigt samvittighedsfuldt udføre sine

tjenestepligter.

§ 50.

Ingen må gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj i

nogen af de i § 35 omhandlede stillinger, når den pågældende har

nydt spiritus i et sådant omfang, at denne er ude af stand til at gøre

tjeneste på fuldt betryggende måde, eller såfremt den pågældende

har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.

Stk. 2.

Ej heller må nogen gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et

luftfartøj i nogen af de i § 35 omhandlede stillinger, når han på

grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,

påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende

årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at

gøre tjeneste på et luftfartøj på fuldt betryggende måde.

Stk. 3.

Det er forbudt at lade nogen gøre tjeneste på et luftfartøj,

når den pågældende er påvirket som nævnt i stk. 1 eller befinder

sig i en tilstand som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

At en person i en tilstand som angivet i stk. 1 og 2 gør eller

forsøger at gøre tjeneste på et luftfartøj, hvormed i erhvervsmæssigt

øjemed befordres personer, betragtes ved udmåling af straf som en

skærpende omstændighed.

Stk. 5.

Har en arbejdsgiver eller anden foresat medansvar for, at en

person gør eller forsøger at gøre tjeneste på et luftfartøj i en sådan

tilstand som angivet i stk. 1 eller 2, straffes tillige arbejdsgiveren

eller den foresatte.

Stk. 6.

Når en person, der på et offentligt beværtningssted har nydt

spiritus, og om hvem værten eller hans medhjælper ved eller har

føje til at antage, at han skal gøre tjeneste på et luftfartøj, på grund

af spiritusnydelsen er eller vil blive påvirket som nævnt i stk. 1,

skal værten eller medhjælperen gøre sit, eventuelt ved tilkaldelse

af politiet, til at hindre, at han i denne tilstand gør eller forsøger at

gøre sådan tjeneste.

Stk. 7.

Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel

overtrædelse af stk. 1 til enhver tid forlange, at en person, der er

omfattet af stk. 1, foretager udåndingsprøve.

side 5

Kap. 5. Luftfartøjschefen og tjenesten ombord

§ 41.

På dansk luftfartøj, som benyttes til luftfart efter denne lov,

skal der være en luftfartøjschef.

Stk. 2.

Luftfarttøjschefen har højeste myndighed ombord.

§ 42.

Luftfartøjschefen skal påse, at luftfartøjet er luftdygtigt og

behørigt udrustet, bemandet og lastet, samt at flyvningen i øvrigt

forberedes og gennemføres i overensstemmelse med gældende

bestemmelser.

§ 43.

Luftfartøjschefen har opsyn med luftfartøj, besætning,

passagerer og gods.

Stk. 2.

Når han finder det nødvendigt, kan han midlertidigt anvise

besætningsmedlemmerne anden tjeneste end den, de er ansat til at

udføre.

Stk. 3.

Passagererne er pligtige til at følge de anvisninger, der gives

af luftfartøjschefen for opretholdelse af orden om bord.

Stk. 4.

Han kan, når omstændighederne kræver det, nægte at tage

om bord og har ret til at afsætte besætningsmedlemmer, passagerer

eller gods.

§ 44.

Når det er nødvendigt af hensyn til luftfartøjets sikkerhed

eller for at beskytte personer eller gods om bord eller for at

opretholde orden og lydighed om bord, kan luftfartøjschefen

iværksætte forholdsregler, herunder anvende magt, i det omfang

det efter omstændighederne kan anses for forsvarligt.

Stk. 2.

Besætningsmedlemmerne skal uden opfordring yde

luftfartøjschefen hjælp. Efter opfordring fra luftfartøjschefen kan

også passagererne yde hjælp.

Stk. 3.

Når det er påtrængende nødvendigt af hensyn til luftfartøjets

sikkerhed eller for at beskytte personer eller gods om bord, kan

besætningsmedlemmer og passagerer uden opfordring fra

luftfartøjschefen iværksætte forebyggende forholdsregler, herunder

anvende magt, i det omfang det efter omstændighederne kan anses

for forsvarligt.

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 8.

Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og

urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt

bestemmelserne i stk. 1 eller 2, eller han nægter eller ikke er i stand

til at medvirke til en udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder

taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til

undersøgelse af en læge.

Stk. 9.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren bestemmelser om de i stk. 7 og

8 nævnte prøver og undersøgelser.

§ 51.

Transport-, bygnings- og boligministeren bestemmer, i

hvilken udstrækning reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

udenlandsk luftfartøj inden for dansk område.

Ikraft: 2019-01-01

Flyvepladsen skal drives som et EU- eller EØS-selskab

omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler.

Selskabets hovedformål skal være at eje, drive og udbygge

flyvepladsen. Selskabet skal gennemføre den udbygning af

flyvepladsen, som er nødvendig for at fremme og sikre

afviklingen af lufttrafikken til og fra Danmark. Selskabet

kan etablere, erhverve og drive virksomhed, som har en

forretningsmæssig og geografisk sammenhæng med

flyvepladsens drift.

Selskabet kan desuden etablere, erhverve og drive anden

flyvepladsvirksomhed samt øvrig virksomhed, hvis det har

forretningsmæssig

sammenhæng

med

flyvepladsvirksomhed og det sker i datterselskaber eller andre

virksomheder med begrænset hæftelse og selskabet har det

fornødne kapitalberedskab til opfyldelse af det under nr. 2

nævnte hovedformål.

Selskabet må ikke udstede garantier til de i nr. 3 nævnte

virksomheder, der overstiger 20 pct. af selskabets egenkapital

på det tidspunkt, hvor garantien stilles.

Selskabet kan udøve den i nr. 3 nævnte virksomhed gennem

erhvervelse og besiddelse af ejerandele i virksomheder, der

driver aktiviteter omfattet af nr. 3.

Selskabet skal sikre, at flyvepladsen til enhver tid opfylder

Danmarks behov for nationale og internationale, herunder

interkontinentale, trafikforbindelser ved at kunne tilbyde den

nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af lufttrafik.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan for at tilgodese

væsentlige samfundsmæssige eller overordnede trafikale

hensyn med en rimelig frist meddele selskabet et begrundet

pålæg om at gennemføre foranstaltninger, der sikrer, at

flyvepladsen kan opfylde den i nr. 6 nævnte nødvendige

kapacitet. Selskabet kan med en rimelig frist pålægges at

fremsende en redegørelse for, hvordan selskabet agter at

gennemføre den af transport-, bygnings- og boligministeren

pålagte foranstaltning. Ministeren skal i pålægget gøre

opmærksom på, at pålægget kan indbringes for domstolene.

Transport-, bygnings- og boligministeren skal have

forudgående underretning om følgende foranstaltninger:

a) Ethvert forslag til beslutning, disposition omlægning af

driften eller fysiske ændringer, der ikke er omfattet af § 55,

stk. 1, og som indebærer en væsentlig risiko for, at

flyvepladsen ikke vil kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne

nødvendige kapacitet, og

b) ethvert forslag om ændring af selskabets vedtægter, der

indebærer en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke vil

kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne nødvendige kapacitet.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan modsætte sig

foranstaltninger efter nr. 8, hvis ministeren finder, at de

indebærer en væsentlig risiko for, at flyvepladsen ikke til

enhver tid vil kunne tilbyde den i nr. 6 beskrevne nødvendige

kapacitet, således at væsentlige samfundsmæssige eller

overordnede trafikale hensyn ikke tilgodeses. Hvis transport-

, bygnings- og boligministeren ønsker at modsætte sig

foranstaltningen, skal ministeren afgive en begrundet

indsigelse senest 1 måned efter, at underretningen er kommet

frem. Transport-, bygnings- og boligministeren skal i

indsigelsen gøre opmærksom på, at indsigelsen kan

indbringes for domstolene. Hvis transport-, bygnings- og

boligministeren gør indsigelse, kan foranstaltningen ikke

gennemføres.

Selskabet skal hvert kvartal til transport-, bygnings- og

boligministeren levere statistiske oplysninger for

flyvepladsens lufttrafik. Desuden skal selskabet indsende

side 6

Kap. 6. Flyvepladser og andre luftfartsanlæg

Almindelige bestemmelser

§ 52.

Flyvepladser og andre anlæg i luftfartens tjeneste skal

tilfredsstille de krav, transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætter.

Stk. 2.

Ministeren giver forskrifter om drift og vedligeholdelse af

sådanne anlæg og om tilsyn.

§ 52 a.

Kommuner og kommunale fællesskaber kan eje og drive

flyvepladser med tilknyttet virksomhed, herunder parkeringsanlæg,

på et forretningsmæssigt grundlag og kan i den forbindelse fastsætte

betaling for benyttelse af flyvepladsen.

Stk. 2.

En kommune kan alene eller sammen med andre varetage

aktiviteter efter stk. 1 i selskabsform.

§ 53.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med forsvarsministeren etablere luftveje og andre

områder, inden for hvilke luftfarten skal være underkastet særlig

regulering.

§ 54.

Til betryggelse og lettelse for luftfarten anordnes en

flyvesikringstjeneste. Transport-, bygnings- og boligministeren

fastsætter de fornødne forskrifter for denne og bestemmer, i hvilken

udstrækning den kan varetages af andre end statsorganer.

Tilladelse

§ 55.

Til at indrette og drive en flyveplads, hvis benyttelse til

flyvning står åben for offentligheden, udkræves, foruden

godkendelse efter § 60 eller certificering efter EU-forordninger på

flyvepladsområdet, særlig tilladelse af transport-, bygnings- og

boligministeren, jf. dog stk. 2. Tilladelse udkræves ligeledes til

væsentlig ændring af en sådan flyveplads.

Stk. 2.

Til at indrette og drive en flyveplads i Grønland, hvis

benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, kræves, foruden

godkendelse efter § 60, tilladelse af Grønlands Landsstyre.

Tilladelse kræves ligeledes til ændring af en sådan flyveplads.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan foreskrive,

at en flyveplads omfattet af stk. 1 under hensyn til dens karakter,

trafikkens omfang og varighed eller andre særlige omstændigheder

kan indrettes og drives uden tilladelse. Grønlands Landsstyre kan

foreskrive, at en flyveplads omfattet af stk. 2 under hensyn til dens

karakter, trafikkens omfang og varighed eller andre særlige

omstændigheder kan indrettes og drives uden tilladelse.

§ 56.

Tilladelse må kun meddeles, såfremt det findes foreneligt

med almene hensyn.

§ 57.

Tilladelse skal gives på bestemt tid og gøres afhængig af de

vilkår, som skønnes påkrævet.

Stk. 2.

I tilladelser til flyvepladser, som er af vital betydning for

Danmarks nationale og internationale trafikforbindelser, kan der

herudover stilles følgende særlige vilkår:

10)

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

dagsordener for generalforsamlinger med eventuelle bilag,

referater fra generalforsamlinger, årsregnskaber for selskabet

samt alle fondsbørsmeddelelser og andre tilsvarende

offentlige meddelelser og dokumenter.

11) Andre særlige vilkår, der varetager væsentlige

samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn, for så

vidt angår den i nr. 6 beskrevne nødvendige kapacitet.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om service- og kapacitetsmål for flyvepladser, som

er af vital betydning for Danmarks nationale og internationale

trafikforbindelser, herunder regler om tilsyn med og håndhævelse

af de fastsatte service- og kapacitetsmål.

§ 57a.

Flyvepladser, der er åbne for offentligheden, jf. § 55, stk.

1, skal give fri adgang for transport af personer til og fra

flyvepladsens ankomst- og afgangsterminaler, herunder vederlagsfri

parkering for køretøjer i mindst 15 minutter på arealer i umiddelbar

tilknytning hertil, jf. dog stk. 2, medmindre adgangen hertil er

begrænset af regler i denne lov vedrørende forebyggelse af

forbrydelser mod luftfartens sikkerhed eller regler fastsat i medfør

af denne lov herom.

Stk. 2.

Flyvepladser med offentlig adgang kan efter ransport-,

bygnings-

boligministerens

godkendelse

etablere

trafikledelsesordninger med henblik på at forbedre udnyttelsen af

flyvepladsens adgangsveje, opholdsarealer, faciliteter til parkering

m.v.

Stk. 3.

Flyvepladser med offentlig adgang kan opkræve betaling

fra virksomheder, der udfører erhvervsmæssig personbefordring,

og som er omfattet af en godkendt trafikledelsesordning efter stk.

2. De omfattede virksomheders samlede betalinger må ikke

overstige flyvepladsens samlede direkte omkostninger til etablering

og drift af en ordning med betaling. Flyvepladsens mulighed for

at opkræve betaling omfatter ikke sygetransport og offentlig

servicetrafik.

Stk. 4.

Ordninger efter stk. 2 og betalinger efter stk. 3 skal være

proportionale, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Flyvepladser

offentliggør oplysninger om godkendte trafikledelsesordninger,

når disse enten er med betaling eller kræver tilmelding, inden der

kan opnås adgang til flyvepladsens ankomst- og afgangsterminaler.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om godkendelse af de ordninger, der er nævnt i stk. 2,

herunder regler om, hvilke trafikledelsesordninger der kræver

transport-, bygnings- og boligministeren godkendelse. Transport-

, bygnings- og boligministeren fastsætter endvidere nærmere regler

om de omkostninger, som er nævnt i stk. 3, 2. pkt., samt regler om

indhentning af oplysninger fra flyvepladserne til brug for

behandlingen

ansøgninger

godkendelse

trafikledelsesordninger.

Stk. 6.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler

om tilsyn med de ordninger, der er nævnt i stk. 2, herunder tilsyn

med de omfattede virksomheders samlede betalinger og

flyvepladsens samlede direkte omkostninger til etablering og drift

af ordninger med betaling efter stk. 3. Transport-, bygnings- og

boligministeren fastsætter endvidere regler om indhentning af

oplysninger fra flyvepladserne til brug for tilsynet samt regler om

tilbagebetaling af opkrævede betalinger.

§ 58.

Såfremt der under udøvelsen af den af tilladelsen omfattede

virksomhed finder væsentlig tilsidesættelse sted af de i nærværende

lov eller i tilladelsen indeholdte eller for sådan virksomhed i øvrigt

gældende forskrifter, kan tilladelsen tilbagekaldes. Må det antages,

at tilladelsens indehaver ikke er i stand til behørigt at gennemføre

anlægget eller opretholde driften, kan tilladelsen ligeledes

tilbagekaldes.

Ikraft: 2019-01-01

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan uden varsel

tilbagekalde tilladelsen, hvis selskabet ikke opfylder et i medfør af

§ 57, stk. 2, nr. 6, meddelt vilkår om, at selskabet skal sikre

Danmarks behov for nationale og internationale trafikforbindelser

ved at kunne tilbyde den nødvendige kapacitet, eller hvis selskabet

ikke efterkommer et pålæg meddelt efter § 57, stk. 2, nr. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan ligeledes uden varsel

tilbagekalde tilladelsen, hvis selskabet ikke underretter ministeren

om en foranstaltning omfattet af § 57, stk. 2, nr. 8, eller hvis

selskabet gennemfører en foranstaltning på trods af transport-,

bygnings- og boligministeren indsigelse i medfør af § 57, stk. 2,

nr. 9.

Stk. 3.

Tilbagekaldelsen skal indeholde oplysning om adgangen

efter § 146 b til at forlange domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 58 a.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan helt eller

delvis overtage flyvepladser, der er af vital betydning for Danmarks

nationale og internationale trafikforbindelser, for at sikre, at

flyvepladsen til enhver tid kan opfylde Danmarks behov for

nationale og internationale trafikforbindelser ved at kunne tilbyde

den i § 57, stk. 2, nr. 6, beskrevne nødvendige kapacitet.

Erstatningen fastsættes efter reglerne i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 59.

Den, der vil indrette og drive en flyveplads, som ikke skal

stå åben for offentligheden, skal senest 3 måneder, forinden

anlægsarbejdet påbegyndes eller pladsen tages i brug, indgive

anmeldelse til transport-, bygnings- og boligministeren med

oplysning om arten og omfanget af den forventede benyttelse af

pladsen. Ministeren underretter de øvrige berørte statslige

myndigheder samt vedkommende kommunale myndigheder.

Stk. 2.

Ministeren meddeler inden udløbet af den i stk. 1 nævnte 3

måneders frist de særlige vilkår for flyvepladsens indretning og

brug, som findes påkrævede af hensyn til luftfartens sikkerhed.

Såfremt disse hensyn nødvendiggør det, kan ministeren forbyde

indretning og drift på pladsen.

Stk. 3.

Samme regler som i stk. 1 og 2 finder anvendelse ved

ændringer af flyvepladser, der ikke står åbne for offentligheden.

Stk. 4.

Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om indgivelsen

af de i stk. 1 nævnte anmeldelser.

Godkendelse

§ 60.

Flyvepladser, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden, og som ikke skal certificeres i henhold til EU-

forordninger på flyvepladsområdet, skal være godkendt af transport-

, bygnings- og boligministeren. Også ændring af sådanne

flyvepladser kræver godkendelse. Ministeren fastsætter, i hvilket

omfang der kræves godkendelse af andre flyvepladser og andre

anlæg.

Stk. 2.

Til ministerens godkendelse knyttes de betingelser, som

findes påkrævet.

Stk. 3.

Når anlægget ikke opfylder de krav, som til enhver tid gælder

for godkendelse af sådanne anlæg, eller de opstillede betingelser

bliver væsentligt tilsidesat, kan ministeren tilbagekalde

godkendelsen.

Stk. 4.

Er der indtrådt noget forhold, som kan medføre, at anlægget

ikke længere tilfredsstiller kravene, og er forholdet af en sådan art,

at der kan være en flyvesikkerhedsmæssig risiko forbundet med at

anvende anlægget, er indehaveren pligtig til, i den udstrækning det

er nødvendigt, at sætte dette helt eller delvis ud af drift, medmindre

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tillader, at anlægget fortsat

bruges.

side 7

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

gennemførelsen kan tillades under hensyn til de i enkelttilfældet

foreliggende forhold.

Stk. 4.

Findes der på de i nærværende paragraf omhandlede arealer

ved planens godkendelse luftfartshindringer, der overskrider de på

planen angivne højder, afgør ministeren, hvorvidt hindringen skal

kræves fjernet eller afmærket. Gennemførelsen af de

foranstaltninger, som er fundet påkrævet, sker om fornødent ved

ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i § 61.

§ 66.

Det påhviler indehaveren af vedkommende flyveplads at

overvåge, at de enkelte ejendomme pålagte højdebegrænsninger

overholdes, og til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om fornødent

at indberette eventuelle overtrædelser.

§ 67.

Hindringer, som ligger uden for de for flyvepladser godkendte

planers område, men som ved deres højde skønnes at frembyde

fare for lufttrafikkens sikkerhed, kan af transport-, bygnings- og

boligministeren efter forhandling med forsvarsministeren forlanges

fjernet eller afmærket af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2.

Udgiften - herunder eventuel erstatning til ejeren eller

brugeren - afholdes af statskassen.

§ 67a.

Projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser

godkendte planers område agtes opført i en højde af 100 m eller

mere over terræn, skal anmeldes til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før

der af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er udstedt attest om, at

hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens

sikkerhed.

Stk. 2.

Såfremt anlægget skønnes at ville frembyde fare for

lufttrafikkens sikkerhed, skal sagen af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen forelægges for transport-, bygnings- og

boligministeren, der træffer afgørelse om, hvorvidt attesten kan

udstedes. Attesten kan betinges af, at hindringen afmærkes eller

dens højde nedsættes, og at udgiften herved afholdes af ejeren eller

brugeren.

§ 68.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med forsvarsministeren forbyde anbringelsen og

benyttelsen af, eventuelt kræve ændret eller fjernet, mærker, lys-

eller lydanlæg, anlæg, der udsender radiobølger, eller andre

indretninger, for så vidt de udsætter luftfartens sikkerhed for fare.

Stk. 2.

Hvorvidt og da i hvilket omfang erstatning skal udredes i

anledning af de i medfør af stk. 1 trufne foranstaltninger, afgøres

efter dansk rets almindelige regler.

Ekspropriation og luftfartshindringer

§ 61.

Ekspropriation kan ske til anlæg af flyvepladser, til etablering

af andre luftfartsanlæg, til sikring af lufttrafikken, til udvidelse og

ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte

beståen, til nødvendige, supplerende foranstaltninger samt med

henblik på udnyttelse, betjening, sikring, synlighed og drift på

hensigtsmæssig måde af nævnte anlæg, herunder til etablering af

fornødne adgangsveje, oplagspladser, garager, værksteder, hangarer,

tjenesteboliger, administrationsbygninger og sikringsanlæg, og til

gennemførelse af beslutninger, der er truffet efter § 67.

Stk. 2.

Ekspropriation til ikke-statslige anlæg kræver tilladelse fra

transport-, bygnings- og boligministeren.

Stk. 3.

Ekspropriation skal foretages efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

§ 62.

Indflyvningen til flyvepladser, hvis benyttelse til flyvning

står åben for offentligheden, skal være sikret overensstemmende

med de nedenfor fastsatte regler, der dog under særlige

omstændigheder kan fraviges af transport-, bygnings- og

boligministeren.

Stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at indflyvningen til flyvepladser,

hvis benyttelse ikke står åben for offentligheden, men som har

væsentlig samfundsmæssig betydning, ligeledes skal sikres i

overensstemmelse med de nedenfor fastsatte regler, der dog under

særlige omstændigheder kan fraviges af ministeren.

§ 63.

Hvis ikke særlig undtagelse er gjort i henhold til § 62, skal

der for de deri omhandlede flyvepladser foreligge en af transport-

, bygnings- og boligministeren godkendt plan, der viser, hvorledes

indflyvningen skal sikres.

Stk. 2.

Planen skal angive det område uden for landingsarealet,

inden for hvilket det skønnes nødvendigt at fastsætte

højdebegrænsninger med hensyn til bebyggelse, beplantning,

master, ledninger og andre luftfartshindringer. I sø- og isflyvehavne

kan planen også omfatte selve havneområdet.

Stk. 3.

Inden for området fastlægges på de enkelte arealer de

højdebegrænsninger, som kræves for luftfartøjernes sikre start og

landing ved ud- og indflyvning over det pågældende areal.

Stk. 4.

Der kan ved planen fastlægges særlige sektorer for ud- og

indflyvning, henholdsvis i godt vejr og i usigtbart vejr. Planens

varighed kan begrænses til et bestemt tidsrum.

§ 64.

For de arealers vedkommende, hvor luftfartshindringer i

henhold til planen højst må være indtil 25 m over terræn, skal

indflyvningen sikres ved pålæg af servitut mod etablering af

luftfartshindringer, der overskrider de på planen angivne højder.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan meddele

dispensation fra en servitut, der er pålagt efter stk. 1. Dispensationen

kan gives på vilkår, herunder om hel eller delvis tilbagebetaling af

den betalte erstatning.

§ 65.

For så vidt angår et areal, på hvilket luftfartshindringer ifølge

planen må være 25 m over terræn eller mere, skal ethvert projekt,

der vil medføre luftfartshindringer over den nævnte grænse,

forelægges for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Pligten hertil

skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over det

pågældende areal, uanset hvornår retten er stiftet. Pligten tinglyses

på ejendommen efter anmodning fra Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, der sender en genpart af anmodningen til ejeren.

Stk. 2.

Såfremt projektet ikke strider imod den af transport-,

bygnings- og boligministeren godkendte indflyvningsplan, udsteder

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen attest herom.

Stk. 3.

Strider projektets gennemførelse imod planen, vil sagen af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen være at forelægge for transport-

, bygnings- og boligministeren, der træffer afgørelse om, hvorvidt

Øvrige bestemmelser

§ 69.

Transport-, bygnings- og boligministeren giver forskrifter

om, hvilke flyvepladser luftfartøjer kan bruge ved afgang eller

landing.

§ 70.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan udfærdige

forskrifter om adgang til og færdsel på flyvepladser og om

luftfartøjers ophold på disse samt efter forhandling med

erhvervsministeren om fornødent udstede forbud mod sejlads og

ophold i farvande, der midlertidigt eller permanent benyttes som

flyveplads. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

regler om, at der kun til personer, der er godkendt af politiet, kan

udstedes en generel adgangshjemmel til lufthavnens afspærrede

område.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, hvilken

myndighed inden for politiet der behandler sager om godkendelse

efter stk. 1, 2. pkt.

§ 70a.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren bestemmelser for flyvepladsers

og luftfartsselskabers udarbejdelse af sikkerhedsplaner og

side 8

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse af forbrydelser

mod luftfartens sikkerhed. Det kan i den forbindelse pålægges

flyvepladser og luftfartsselskaber at foretage eftersyn som nævnt

i § 70 b, stk. 1-3.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forebyggelse

af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed for andre anlæg i

luftfartens tjeneste end flyvepladser. Ministeren kan herunder

pålægge den, der driver anlægget, at lade det indhegne og at udføre

adgangskontrol, overvågning og patruljering.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte bestemmelser for modtagelse,

kontrol, opbevaring, transport og lastning af gods og forsyninger,

som af fragtagenter, kurerselskaber, cateringleverandører eller

andre indleveres til luftfartsselskaber med henblik på hel eller delvis

transport med luftfartøj.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte bestemmelser om

sikkerhedsgodkendelse

fragtagenter,

kurerselskaber,

cateringleverandører eller andre, der foretager de i stk. 3 nævnte

leverancer til luftfartsselskaber. En sikkerhedsgodkendelse kan

tilbagekaldes i tilfælde af tilsidesættelse af bestemmelserne i dette

kapitel eller forskrifter udarbejdet i medfør heraf, eller hvis de for

sikkerhedsgodkendelsen fastsatte vilkår eller procedurer

tilsidesættes.

Stk. 5.

Politiet kan, når det findes sikkerhedsmæssigt påkrævet,

bestemme, at de i stk. 1-3 nævnte sikkerhedsforanstaltninger

midlertidigt skal intensiveres og suppleres med yderligere

foranstaltninger.

Stk. 6.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender de i stk. 1

nævnte sikkerhedsplaner og fører tilsyn med gennemførelsen af de

i stk. 1-3 og 5 nævnte sikkerhedsforanstaltninger.

§ 70b.

Til forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed

kan der efter nærmere bestemmelser fastsat i henhold til § 70 a

foretages eftersyn af personer, bagage, gods og forsyninger på

flyvepladser. Eftersynet skal ske med størst mulig hensynsfuldhed

og må ikke gå videre, end de kontrolmæssige formål nødvendiggør.

Stk. 2.

Ved eftersyn af person, der ikke begrænses til den ydre

beklædning, kan den pågældende kræve, at eftersynet overværes

af et vidne. Eftersynet må ikke udføres eller overværes af personer

af andet køn end den, der skal efterses, medmindre denne samtykker

heri.

Stk. 3.

Den, der nægter at underkaste sig eller medvirke til kontrol

af sin person, skal forbydes adgang til luftfartøjet og til

flyvepladsens afspærrede område. Bagage, gods eller forsyninger,

der ikke er sikkerhedskontrolleret i overensstemmelse med

bestemmelser fastsat i medfør af § 70 a, må ikke bringes om bord

i luftfartøj eller bringes ind på flyvepladsens afspærrede område.

Stk. 4.

Eftersyn i henhold til stk. 1-3 kan foretages af politiet og

efter transport-, bygnings- og boligministeren bestemmelse tillige

af andre myndigheder.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser,

hvorefter eftersyn pålagt flyvepladser og luftfartsselskaber i medfør

af bestemmelsen i § 70 a, stk. 1, 2. pkt., kun kan foretages af

personer, der er godkendt hertil af politiet, og som har gennemgået

en uddannelse, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 6.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fastsætter bestemmelser

om godkendelse af teknisk udstyr, der anvendes i forbindelse med

eftersyn af personer, bagage, gods og forsyninger.

§ 70c.

Politiet kan foretage eftersyn af personer, dokumenter,

køretøjer og gods, der forlader flyvepladsområdet. Eftersynet skal

gennemføres under iagttagelse af de i § 70 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.

2, angivne retningslinjer.

Ikraft: 2019-01-01

§ 71.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om takstperioder og betaling for benyttelsen af en offentlig

flyveplads, herunder betaling for ground handling, jf. dog 4. pkt.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i den forbindelse

bestemme, at betaling for ground handling alene skal reguleres i

det omfang, hvor der ikke er mulighed for konkurrence, og hvor

ground handling-ydelserne er nødvendige for benyttelsen af den

offentlige flyveplads. Betaling for benyttelse af statsejede

flyvepladser skal godkendes af Folketingets Finansudvalg.

Grønlands landsstyre kan fastsætte regler om betaling for

benyttelsen af en offentlig flyveplads i Grønland.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

fastsætte regler om betaling for benyttelsen af anlæg og drift af

andre hjælpemidler i luftfartens tjeneste. Der kan kræves betaling

i forbindelse med overflyvning af dansk territorium, det åbne hav

og fremmed stats territorium, når der er truffet aftale herom med

vedkommende fremmede stat. Betalingen påhviler brugeren af

såvel danske som udenlandske luftfartøjer ved flyvning i det

område, hvor hjælpemidler kan benyttes. Hvis brugerens identitet

ikke oplyses, påhviler betalingen ejeren af luftfartøjet, medmindre

ejeren godtgør, hvem der var bruger.

Stk. 3.

Hvis betalingen efter stk. 1 og 2 samt EU-forordninger på

luftfartsområdet ikke erlægges rettidigt, tillægges der renter i

overensstemmelse med renteloven. Endvidere kan transport-,

bygnings- og boligministeren fastsætte regler om betaling for

erindringsskrivelser vedrørende disse betalinger.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om opkrævning og inddrivelse af betalingen efter stk. 1 og 2 samt

EU-forordninger på luftfartsområdet, herunder at danske

myndigheder, i det omfang det følger af Multilateral Agreement

Relating to Route Charges, yder bistand til inddrivelse af

Eurocontrols udestående tilgodehavender.

Stk. 5.

Hvis betalingen efter stk. 1 og 2 samt EU-forordninger på

luftfartsområdet ikke erlægges rettidigt, kan beløbene med påløbne

renter inddrives ved udpantning.

Stk. 6.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om indhentning af oplysninger fra flyvepladserne

til brug for administrationen af regler udstedt i medfør af stk. 1.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at flyvepladser regelmæssigt skal levere oplysninger til

brug for transport-, bygnings- og boligministerens tilsyn med

lufthavnstaksterne.

§ 72.

Flyvepladser og andre anlæg i luftfartens tjeneste, hvis

benyttelse står åben for offentligheden, skal stå åbne til brug for

udenlandske luftfartøjer på samme vilkår, som gælder for danske

luftfartøjer i tilsvarende international luftfart, når der er truffet

aftale i så henseende med vedkommende fremmede stat.

§ 73.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter de

betingelser, som kan kræves opfyldt af den, der på flyveplads, ved

andet luftfartsanlæg eller i øvrigt skal gøre tjeneste uden for

luftfartøj i stilling, som er af betydning for luftfartens sikkerhed,

og giver regler om certifikat for sådan tjeneste.

§ 74.

Hvad der er bestemt i § 50, finder tilsvarende anvendelse på

den, som gør tjeneste som flyveleder, flyvemekaniker eller - efter

bestemmelse af transport-, bygnings- og boligministeren - i anden

stilling af betydning for luftfartssikkerheden.

Kap. 7. Tilladelse til luftfartsvirksomhed

§ 74a.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke i det omfang,

andet følger af EF-forordninger.

§ 75.

Til regelmæssig luftfart i erhvervsøjemed over dansk område

kræves tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren.

side 9

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 2.

Til anden erhvervsmæssig luftfart over samme område

kræves tilladelse af ministeren, medmindre denne træffer anden

bestemmelse.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan der uden tilladelse udføres luftfart mod

betaling, såfremt

der alene ydes hel eller delvis godtgørelse for de med den

pågældende flyvning forbundne omkostninger,

pilot og passagerer har nær tilknytning gennem familie- eller

venskabsforhold, og

flyvningen ikke har været annonceret eller tilbudt offentligt.

Stk. 4.

Uanset stk. 2 kan flyveklubber, der er organiseret i

landsdækkende unioner eller forbund og godkendes af transport-,

bygnings- og boligministeren, uden tilladelse udføre luftfart mod

betaling, såfremt

flyvningen indgår i sports- eller fritidsflyvningsaktiviteter i

klubben,

der alene ydes hel eller delvis godtgørelse for de med den

pågældende flyvning forbundne omkostninger, og

der alene er tale om flyvninger, der ikke er befordring fra ét

sted til et andet.

Stk. 5.

En virksomheds befordring med luftfartøj af egne ansatte

uden for de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde skal anmeldes til Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen. Sådan flyvning må kun udføres, såfremt

enten den person, der udfører denne form for flyvning, er

heltidsansat i virksomheden, eller virksomheden som registreret

ejer eller som registreret bruger ved en langtidslejekontrakt har

eneråderet over det pågældende luftfartøj.

Stk. 6.

Ejerskab af eller rådighed over et luftfartøj til benyttelse ved

flyvning, som omfattet af stk. 5, kan etableres af en kreds af indtil

5 virksomheder, som i lige sameje ejer, eller som med lige andele

til hver i fællesskab langtidslejer det pågældende luftfartøj. Flyvning

kan endvidere udføres af en virksomhed, der er en del af en koncern,

således at virksomheden kan udføre flyvning med ansatte i andre

virksomheder inden for koncernen.

Stk. 7.

Som virksomheder, jf. stk. 5, anses såvel

enkeltmandsvirksomheder som interessentskaber og selskaber af

enhver art hjemmehørende i den danske stat samt kommuner,

statslige virksomheder og myndigheder.

Stk. 8.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme, at

skoleflyvning, opvisningsflyvning, konkurrenceflyvning og anden

luftfartsvirksomhed af særlig art kræver tilladelse, selv om

virksomheden ikke drives i erhvervsøjemed.

§ 76.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler om afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-

erhvervsmæssig luftfart og om udførelsen heraf.

§ 77.

Tilladelse til befordring af passagerer, post og gods kan, når

befordringen alene sker mellem steder inden for riget, kun gives

til den, der opfylder de i § 7, stk. 1, for registrering af luftfartøj her

i landet opstillede vilkår.

Stk. 2.

Opfylder indehaveren af en tilladelse ikke længere de for

opnåelse af denne fastsatte betingelser, falder tilladelsen bort, hvis

forholdet ikke bliver rettet inden en af vedkommende myndighed

fastsat frist.

Stk. 3.

I særlige tilfælde kan transport-, bygnings- og

boligministeren meddele tilladelse i henhold til § 75, selv om

betingelserne efter nærværende paragraf ikke er opfyldt.

§ 78.

Tilladelse skal gives på bestemt tid og gøres afhængig af de

vilkår, som skønnes påkrævet.

§ 79.

Såfremt der under udøvelsen af den af tilladelsen omfattede

virksomhed finder væsentlig tilsidesættelse sted af de i nærværende

lov eller i tilladelsen indeholdte eller for sådan virksomhed i øvrigt

Ikraft: 2019-01-01

gældende forskrifter, kan tilladelsen tilbagekaldes. Må det antages,

at tilladelsens indehaver ikke er i stand til behørigt at iværksætte

eller opretholde den tilladte virksomhed, kan tilladelsen ligeledes

tilbagekaldes.

§ 80.

Ved meddelelse af tilladelse i henhold til nærværende kapitel

kan bestemmelserne i dette fraviges i det omfang, aftale med

fremmed stat gør det påkrævet.

§ 81.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan udfærdige

bestemmelser om overladelse af luftfartøjer eller tilbehør eller

reservedele til luftfartøjer til en anden til brug for egen regning.

Kap. 8. Bestemmelser om lufttrafik mv.

§ 82.

Luftfart skal finde sted i overensstemmelse med de forskrifter,

som transport-, bygnings- og boligministeren udfærdiger til

undgåelse af sammenstød mellem luftfartøjer og andre ulykker

under luftfart eller i øvrigt til sikring mod farer eller ulemper som

følge af luftfart.

§ 82a.

Dansk registrerede luftfartøjer skal opfylde de krav til

begrænsning af støjgener og andre forureningsgener, som transport-

, bygnings- og boligministeren fastsætter. Påbud om opfyldelse af

disse krav kan begrænses til bestemte geografiske områder.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

fastsætte, at udenlandske luftfartøjer for at måtte benytte danske

flyvepladser skal opfylde de i henhold til stk. 1 fastsatte krav.

§ 83.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme de

flyveveje, som luftfartøjer skal følge under flyvning i luftveje inden

for dansk område, og udfærdige særlige forskrifter om, hvilken

flyveplads der skal anvendes ved afgang eller ankomst.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

efter nærmere med forsvarsministeren aftalte retningslinjer

bestemme de flyveveje, som luftfartøjer skal følge under flyvning

inden for dansk område, men uden for kontrolleret luftrum, og

udfærdige særlige forskrifter, angående flyvning over rigets

grænser, således om, hvor grænsen må passeres.

§ 84.

Når hensynet til den offentlige orden og sikkerhed kræver

det, kan vedkommende myndighed pålægge et luftfartøj at lande.

Landingen skal foretages snarest muligt. Er der ikke givet anden

anvisning, skal fartøjet lande på nærmeste inden for riget liggende

flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden,

og hvor landing er mulig.

Stk. 2.

Kommer et luftfartøj ind i et område, hvor luftfart er forbudt,

skal fartøjet uden tøven forlade området og på hurtigste måde

underrette vedkommende offentlige myndighed samt, såfremt

myndigheden ikke giver anden anvisning, uopholdeligt lande på

nærmeste inden for riget liggende flyveplads, hvis benyttelse til

flyvning står åben for offentligheden, og hvor landing er mulig.

Stk. 3.

Såfremt bestemmelserne i nærværende paragraf ikke

efterkommes, kan vedkommende myndighed med dertil egnede

midler hindre luftfartøjets videre flyvning.

§ 85.

Luftfartøjer må ikke uden tilladelse af transport-, bygnings-

og boligministeren og justitsministeren eller af den, som disse dertil

bemyndiger, medføre eksplosive stoffer, krigsmateriel eller

krigsammunition. Transport-, bygnings- og boligministeren kan

efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren ved

forskrift gøre undtagelse fra bestemmelsen i 1. punktum og

fastsætter - ligeledes efter forhandling med justitsministeren - hvad

der skal forstås ved eksplosive stoffer, krigsmateriel eller

krigsammunition.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan af hensyn til

den offentlige orden og sikkerhed forbyde eller opstille vilkår for

befordring af andet end det i stk. 1 nævnte gods.

side 10

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har til enhver tid ret til at

undersøge, om gods indleveret til transport med luftfartøj er omfattet

af de regler, der er fastsat i medfør af stk. 1, 1. punktum, og stk. 2,

og om vilkårene for transport af sådant gods er opfyldt. Den

rådighedsberettigede skal så vidt muligt have lejlighed til at

overvære undersøgelsen.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan endvidere

efter forhandling med forsvarsministeren og justitsministeren

forbyde eller give nærmere forskrifter om adgang til at medføre

eller benytte fotografiapparater om bord på luftfartøjer.

§ 86.

For så vidt ikke andet er fastsat ved særlig lovbestemmelse,

foreskriver transport-, bygnings- og boligministeren, hvilke

luftfartøjsdokumenter der skal forefindes, i hvilken udstrækning

de skal medføres ombord, og hvorledes de skal oprettes, føres og

opbevares.

§ 87.

Enhver, som har retlig interesse deri, har adgang til at blive

bekendt med indholdet af luftfartøjsdokumenter.

§ 88.

Transport-, bygnings- og boligministeren bestemmer, i hvilket

omfang de, der gør tjeneste på luftfartøjer, skal medføre certifikater

og andre dokumenter.

§ 89.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og politiet har ret til at

undersøge et luftfartøj og kontrollere de dokumenter, som

luftfartøjet og de tjenstgørende skal være forsynet med.

Stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan overlade sine

beføjelser efter stk. 1 til indehavere af tilladelse til at drive en

flyveplads.

§ 89 a.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge

flyvepladser, luftfartsselskaber og andre af luftfartens brugere at

afgive statistiske oplysninger om regularitet, flyvetids- og

landingsforhold og lignende luftfartsrelaterede oplysninger i den

form, som ministeren bestemmer.

§ 89 b.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

regler om, at der til brug for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

forebyggende flyvesikkerhedsmæssige arbejde af personer, der er

omfattet af § 35 eller § 74, virksomheder og ansatte i virksomheder

samt ejere af luftfartøjer skal gives indberetning til Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen om driftsforstyrrelser og andre irregulære forhold

af betydning for flyvesikkerheden, der ikke har medført et

flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, jf. § 135. Ministeren

fastsætter, i hvilke tilfælde der skal gives indberetning, hvornår og

i hvilken form indberetningen skal gives, og hvad den skal

indeholde.

Stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen personale, ansatte i andre

dele af den offentlige forvaltning og eventuelle tilkaldte sagkyndige

er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til

over for uvedkommende at hemmeligholde oplysninger, som

indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 1, jf. dog stk.

Stk. 3.

Oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder

og internationale organisationer, når det

følger af international aftale eller forpligtelse eller

er af væsentlig betydning for den udenlandske myndigheds

eller

internationale

organisations

forebyggende

flyvesikkerhedsmæssige arbejde og den pågældende

myndighed eller organisation er undergivet tavshedspligt i

mindst samme omfang som Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

Stk. 4.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen offentliggør rapporter om

oplysninger, som indberettes i henhold til regler fastsat i medfør

af stk. 1, jf. dog stk. 3.

Ikraft: 2019-01-01

Kap. 9. Befordring med luftfartøj

Anvendelsesområde

§ 90.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder, jf. dog stk. 2 og 3,

§§ 90 a og 90 b, for befordring af passagerer, rejsegods eller gods

med luftfartøj mod betaling eller, såfremt befordringen udføres af

et luftfartsselskab, også for sådan befordring uden betaling, og som

foretages indenrigs i Danmark,

er omfattet af Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om

indførelse af visse ensartede regler for international

luftbefordring, jf. dog stk. 3, eller

foretages med luftfartøjer mellem Danmark og lande, der

ikke har tiltrådt Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929

om international luftbefordring med senere ændringer.

Stk. 2.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke, i det omfang

befordringen med luftfartøj omfattes af Rådets forordning (EF) nr.

2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar

i tilfælde af ulykker, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002.

Stk. 3.

Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for befordring

med luftfartøj, som udføres i henhold til reservation foretaget i

overensstemmelse med artikel 57 i Montrealkonventionen af 28.

maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international

luftbefordring.

§ 90a.

For befordring med luftfartøjer mellem Danmark og lande,

der ikke har tilsluttet sig Montrealkonventionen som nævnt i § 90,

stk. 1, nr. 2, men som har tilsluttet sig Warszawakonventionen som

nævnt i § 90, stk. 1, nr. 3, gælder bestemmelserne i bilaget til loven.

Stk. 2.

For befordring med luftfartøjer mellem Danmark og lande,

der har tilsluttet sig Warszawakonventionen og Montrealprotokol

nr. 4 af 25. september 1975 om ændring af Warszawakonventionen,

gælder dog, for så vidt angår befordring af gods, bestemmelserne

herom i dette kapitel.

§ 90b.

For så vidt angår befordring med luftfartøj indenrigs i

Danmark eller med et luftfartøj fra et luftfartsselskab, der er

hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne, og som ikke er i

besiddelse af en licens udstedt i henhold til bestemmelserne i Rådets

forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af

licenser til luftfartsselskaber og ikke omfattes af Rådets forordning

(EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers

erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj

2002, gælder, at befordreren skal overholde artikel 3 a, 5 og 6 om

supplerende betaling for særligt udstyr, forskudsudbetaling og

information til passagererne om befordrerens ansvar for passagerer

og rejsegods.

§ 91.

Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over

for afsenderen eller modtageren, men udelukkende over for

postvæsenet og i overensstemmelse med de særlige regler, som

gælder mellem befordreren og postvæsenet.

Stk. 2.

Bortset fra bestemmelsen i stk. 1 gælder dette kapitel ikke

for befordring af post.

Stk. 3.

Bestemmelserne om befordringsdokumenter i §§ 92-97

gælder ikke for befordring, som udføres under usædvanlige forhold

og falder uden for normal udøvelse af luftfartsvirksomhed.

Befordringsdokumenter

§ 92.

Ved befordring af passagerer skal der udstedes et

befordringsdokument, jf. dog stk. 2, og befordringsdokumentet

skal indeholde angivelse af

afgangssted og bestemmelsessted og

side 11

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

mindst et aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan registreres på anden

måde, såfremt befordreren tilbyder og efter anmodning udleverer

skriftligt materiale om de således registrerede oplysninger til

passageren.

Stk. 3.

Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

§ 93.

Befordreren skal udstede rejsegodsbevis til passageren for

hvert stykke indskrevet rejsegods.

§ 94.

Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev.

Stk. 2.

Udfærdigelse af luftfragtbrev er ikke nødvendig, hvis

oplysningerne om befordringen registreres på anden måde og

befordreren efter afsenderens anmodning udleverer en

godskvittering til afsenderen, der indeholder tilstrækkelige

oplysninger til identifikation af godset, og som giver afsenderen

mulighed for at blive gjort bekendt med de registrerede oplysninger.

§ 95.

Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre

originaleksemplarer. Det første eksemplar skal påtegnes »Til

befordreren« og underskrives af afsenderen. Det andet eksemplar

skal påtegnes »Til modtageren« og underskrives af afsenderen og

befordreren. Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og

tilbageleveres til afsenderen efter godsets modtagelse.

Stk. 2.

Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter afsenderens

anmodning, anses befordreren, hvis ikke andet bevises, for at handle

på afsenderens vegne.

Stk. 3.

Befordrerens og afsenderens underskrift kan være påtrykt

eller påstemplet.

§ 96.

Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen

efter befordrerens anmodning udfærdige særskilte luftfragtbreve.

Stk. 2.

Benyttes et andet registreringssystem, jf. § 94, stk. 2, skal

befordreren efter anmodning fra afsenderen udlevere særskilte

godskvitteringer.

Stk. 3.

Hvis det er nødvendigt for at opfylde toldformaliteter eller

politiets eller lignende offentlige myndigheders krav, kan

befordreren forlange, at afsender udsteder et dokument, som angiver

godsets art.

§ 97.

Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse

afgangssted og bestemmelsessted,

mindst et aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt, og

forsendelsens vægt.

§ 98.

Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

§ 99.

Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger,

som afsenderen eller nogen, som har handlet på afsenderens vegne,

har givet i luftfragtbrevet eller for registrering eller indføjelse i

godskvitteringen. Er oplysningerne om godset urigtige eller

ufuldstændige, er afsenderen ansvarlig for skade, som derved er

påført befordreren eller nogen, over for hvem befordreren er

ansvarlig. Afsenderen er også ansvarlig, selvom den, som har

handlet på afsenderens vegne, tillige er agent for befordreren.

Stk. 2.

Er afsenderen ikke ansvarlig i henhold til stk. 1 for urigtige

eller ufuldstændige oplysninger, som er registreret eller indføjet i

godskvitteringen, er befordreren ansvarlig for skade, som derved

er påført afsenderen eller nogen, over for hvem afsenderen er

Ikraft: 2019-01-01

ansvarlig. Det samme gælder, hvis nogen anden på befordrerens

vegne har registreret oplysningerne eller indføjet dem i

godskvitteringen.

§ 100.

Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller

godskvitteringen som bevis for befordringsaftalens indgåelse, for

godsets modtagelse og for de vilkår for befordringen, som er angivet

i luftfragtbrevet eller godskvitteringen.

Stk. 2.

Luftfragtbrevets eller godskvitteringens angivelser af godsets

vægt, dimensioner, emballering og stykantal anses som rigtige,

hvis ikke andet bevises. Andre oplysninger i luftfragtbrevet om

godsets mængde, rumindhold eller tilstand gælder derimod ikke

som bevis mod befordreren, medmindre denne i afsenderens

nærværelse har undersøgt rigtigheden af disse oplysninger og har

bekræftet dette ved påtegning på luftfragtbrevet eller

godskvitteringen eller oplysningerne angår godsets synlige tilstand.

Ret til at råde over godset og udlevering af godset

§ 101.

Afsenderen kan tage godset tilbage på afgangs- eller

bestemmelsesflyvepladsen eller standse det i tilfælde af landing

undervejs, hvis afsenderen opfylder sine forpligtelser efter

befordringsaftalen og betaler de ekstra omkostninger, der er

forbundet hermed. Afsenderen kan dog kun udøve denne ret, hvis

det ikke medfører skade for befordreren eller andre afsendere.

Stk. 2.

På samme betingelser kan afsenderen give ordre til, at godset

undervejs eller på bestemmelsesstedet skal udleveres til en anden

end den, der er angivet som modtager, eller kræve godset

tilbagesendt til afgangsflyvepladsen.

Stk. 3.

Kan afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks

underrette afsenderen herom.

Stk. 4.

Udfører befordreren afsenderens ordre, uden at afsenderens

eksemplar af luftfragtbrevet eller godskvitteringen forevises, er

befordreren ansvarlig for skade, som derved er påført rette indehaver

af luftfragtbrevet eller godskvitteringen, dog med regres til

afsenderen.

Stk. 5.

Afsenderens ret til godset ophører, når modtageren får ret

til at råde over godset efter bestemmelserne i § 102. Nægter

modtageren at tage imod godset, eller kan modtageren ikke træffes,

genindtræder afsenderen i sin ret til at råde over godset.

§ 102.

Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan

modtageren, medmindre afsenderen har udøvet sin ret i henhold til

§ 101, kræve godset udleveret af befordreren til sig mod betaling

af de skyldige beløb og mod opfyldelse af befordringsvilkårene.

Stk. 2.

Så snart godset er kommet frem, skal befordreren underrette

modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.

§ 103.

Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle

være kommet frem, kan modtageren gøre sine rettigheder efter

befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det samme gælder,

hvis befordreren meddeler, at godset er gået tabt.

§ 104.

Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-

103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet eller

godskvitteringen.

§ 105.

Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de

dokumenter, som er nødvendige til opfyldelse af toldformaliteterne

og politiets og andre offentlige myndigheders krav, forinden godset

kan udleveres til modtageren. Afsenderen skal erstatte befordreren

den skade, som måtte følge af, at disse oplysninger eller dokumenter

mangler, er urigtige eller utilstrækkelige, medmindre skaden skyldes

fejl eller forsømmelse hos befordreren eller nogen, som har handlet

på befordrerens vegne.

Stk. 2.

Befordreren har ikke pligt til at undersøge, om de oplysninger

og dokumenter, der er nævnt i stk. 1, er rigtige eller tilstrækkelige.

side 12

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

§ 111.

Ved befordring af passagerer kan befordrerens ansvar, hvis

en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred,

ikke afskæres eller begrænses, hvis erstatningen ikke overstiger

113.000 særlige trækningsrettigheder (SDR, jf. stk. 8) for hver

passager, jf. dog § 110.

Stk. 2.

Befordreren er ikke ansvarlig for den skade efter stk. 1, der

overstiger 113.000 SDR for hver passager, hvis befordreren kan

bevise, at

skaden ikke skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller

undladelse fra befordrerens eller dennes ansattes eller dennes

agenters side eller

skaden alene skyldes forsætlig eller uagtsom handling eller

undladelse fra tredjemands side.

Stk. 3.

Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for

skade som følge af forsinkelse begrænset til 4.694 SDR for hver

passager.

Stk. 4.

Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar for skade

som følge af, at rejsegods går tabt, beskadiges eller forsinkes,

begrænset til 1.131 SDR for hver passager. Har passageren ved

aflevering af det indskrevne rejsegods til befordreren afgivet en

særlig erklæring med angivelse af den interesse, som er forbundet

med rejsegodsets udlevering på bestemmelsesstedet, og betalt det

fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder det i erklæringen angivne

beløb som grænse for befordrerens ansvar. Dette gælder dog ikke,

hvis befordreren beviser, at beløbet overstiger passagerens særlige

interesse som nævnt i 2. pkt.

Stk. 5.

Ved befordring af gods er befordrerens ansvar for skade

som følge af, at gods går tabt, beskadiges eller forsinkes, begrænset

til 19 SDR pr. kg. Har afsenderen ved godsets aflevering til

befordreren afgivet en særlig erklæring med angivelse af den

interesse, som er forbundet med godsets udlevering på

bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte være

fastsat, gælder det i erklæringen angivne beløb som grænse for

befordrerens ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis befordreren

beviser, at beløbet overstiger afsenderens særlige interesse som

nævnt i 2. pkt. Hvis en del af godset går tabt, beskadiges eller

forsinkes, opgøres kun den samlede vægt af de berørte stykker

gods, når grænsen for befordrerens ansvar skal fastsættes. Hvis

skaden forringer værdien af andre stykker gods, som omfattes af

samme luftfragtbrev, godskvittering eller de på anden måde

registrerede oplysninger, jf. § 94, stk. 2, skal også vægten af disse

stykker gods medregnes.

Stk. 6.

De i stk. 3 og 4 fastsatte ansvarsgrænser finder ikke

anvendelse, såfremt det bevises, at befordreren selv eller dennes

ansatte eller agenter under udførelsen af deres tjeneste eller hverv

har forårsaget skaden forsætligt eller ved en hensynsløs handling

vidende om, at en skade kunne opstå.

Stk. 7.

De ansvarsgrænser, som er fastsat i stk. 1-5, er ikke til hinder

for, at retten kan tilkende sagsøgeren sagsomkostninger og tillægge

renter. Dette gælder dog ikke, hvis befordreren inden 6 måneder

fra den begivenhed, som var årsag til skaden, eller inden retssag

blev anlagt, skriftligt har tilbudt sagsøgeren mindst lige så meget

i erstatning som den tilkendte erstatning.

Stk. 8.

Omregning af SDR til national valuta foretages efter den

kurs, som Den Internationale Valutafond anvender i sin virksomhed

og ved sine transaktioner den dag, da der afsiges dom.

§ 111a.

Hvis en flyulykke medfører, at en passager bliver dræbt

eller lider skade på legeme eller helbred, skal befordreren, hvis det

kræves efter befordrerens nationale lovgivning, jf. dog § 90 b,

omgående og senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede

person er identificeret, udbetale sådanne forskudsbeløb, som måtte

side 13

Befordrerens ansvar

§ 106.

Bliver en passager dræbt eller lider denne skade på legeme

eller helbred som følge af en ulykke, der er indtruffet om bord i et

luftfartøj eller i forbindelse med indstigning eller udstigning, er

befordreren ansvarlig herfor. Befordrerens ansvar omfatter også

tab af forsørger ved dødsfald.

§ 107.

Befordreren er ansvarlig for skade ved, at indskrevet

rejsegods går tabt eller beskadiges som følge af en begivenhed, der

er indtruffet

om bord i et luftfartøj eller

inden for den tid, hvor det indskrevne rejsegods er i

befordrerens varetægt.

Stk. 2.

Befordreren er dog ikke ansvarlig, i det omfang skaden

skyldes fejl eller mangler ved det indskrevne rejsegods eller dets

beskaffenhed.

Stk. 3.

Befordreren er ansvarlig for passagerernes håndbagage,

herunder deres personlige ejendele, der går tabt eller beskadiges

som følge af en begivenhed, der er indtruffet om bord i et luftfartøj,

såfremt skaden skyldes fejl fra befordrerens, dennes ansattes eller

agenters side.

Stk. 4.

Er det indskrevne rejsegods ikke ankommet senest 21 dage

efter, at det skulle være kommet frem, kan passageren gøre sine

rettigheder efter befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det

samme gælder, hvis befordreren meddeler, at det indskrevne

rejsegods er gået tabt.

§ 108.

Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller

beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet inden for

det tidsrum, hvori godset er i befordrerens varetægt.

Stk. 2.

Befordreren er dog ikke ansvarlig, i det omfang skaden

skyldes

godsets egen beskaffenhed eller fejl i dette,

mangelfuld emballering af godset udført af andre end

befordreren, dennes ansatte eller nogen, som har handlet på

dennes vegne,

krigshandling eller væbnet konflikt eller

udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse med godsets

indførsel, udførsel eller transitering.

Stk. 3.

Omfatter befordringsaftalen også befordring til lands eller

til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller

omladning, formodes enhver godset tilføjet skade at være indtruffet

inden for det i stk. 1 angivne tidsrum, medmindre andet bevises.

Stk. 4.

Udskifter befordreren uden afsenderens samtykke helt eller

delvis den del af transporten, der efter befordringsaftalen skulle

ske som luftbefordring, med en anden transportform, anses også

denne del af transporten for at være luftbefordring, således at

befordreren ikke herved opnår en bedre retsstilling.

§ 109.

Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse

ved befordring af passagerer, rejsegods og gods, hvis befordreren

ikke beviser, at befordreren, dennes ansatte eller nogen, som har

handlet på dennes vegne, har taget alle forholdsregler, som med

rimelighed kan forlanges for at undgå skaden, eller at dette ikke

har været muligt for dem.

§ 110.

Erstatningen, herunder erstatningen efter § 111, stk. 1, skal

nedsættes eller bortfalde, hvis befordreren kan bevise, at skadelidte

eller nogen, fra hvem skadelidte afleder sine rettigheder, forsætligt

eller uagtsomt har medvirket til skaden. Bliver en passager dræbt,

og kræver en anden end passageren i den anledning erstatning, skal

erstatningen ligeledes nedsættes eller bortfalde, hvis befordreren

kan bevise, at passageren har medvirket til skaden.

Stk. 2.

Nedsættelse eller bortfald af erstatningen i henhold til stk.

1 skal ske alene under hensyn til graden af medvirken.

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov,

og som står i forhold til omfanget af den lidte skade.

Stk. 2.

En forskudsudbetaling ved dødsfald efter stk. 1 kan ikke

være mindre end 16.000 SDR.

Stk. 3.

Forskudsudbetalingen indebærer ikke en anerkendelse af

erstatningsansvaret, og beløbet kan fraregnes et eventuelt senere

opgjort erstatningsbeløb. Forskudsudbetalingen kan kun kræves

tilbagebetalt, hvis det senere bevises, at den person, som modtog

forskudsudbetalingen, med forsæt eller ved uagtsomhed forårsagede

eller bidrog til skaden, eller at personen ikke var den

erstatningsberettigede person.

§ 112.

Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar

eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i § 111, er

ugyldige.

§ 113.

Befordreren kan indgå en aftale om, at der for befordringen

skal gælde højere ansvarsgrænser end dem, der er fastlagt i § 111,

eller om, at der ikke skal gælde nogen ansvarsgrænser overhovedet.

§ 114.

Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet

på befordrerens vegne, for skade, de har forårsaget under udførelsen

af deres tjeneste eller hverv, må summen af de erstatningsbeløb,

som pålægges dem og befordreren, ikke overstige de

ansvarsgrænser, der er fastsat for befordreren.

§ 115.

Modtages det indskrevne rejsegods eller gods uden

forbehold fra modtagerens side, formodes godset at være udleveret

i god stand og i overensstemmelse med befordringsdokumentet

eller de på anden måde registrerede oplysninger, hvis ikke andet

bevises.

Stk. 2.

Er det indskrevne rejsegods eller gods beskadiget eller delvis

gået tabt, skal meddelelse gives til befordreren umiddelbart efter,

at skaden er opdaget, og senest inden 7 dage for det indskrevne

rejsegods og 14 dage for gods, regnet fra modtagelsen. Ved

forsinkelse skal meddelelse afgives inden 21 dage fra den dag, da

det indskrevne rejsegods eller godset blev stillet til rådighed for

modtageren.

Stk. 3.

Meddelelse skal ske ved påtegning på befordringsdokumentet

eller andet skriftligt materiale, som afsendes inden fristens udløb.

Påtegningen kan være fremstillet på elektronisk måde.

§ 116.

Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der

er fastsat i § 115, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet,

medmindre denne har handlet svigagtigt.

§ 117.

Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor

befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har den

forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet

afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.

Stk. 2.

Ved skade som følge af død eller personskade på passagerer

kan sagen tillige anlægges ved retten i det land, hvor passageren

på ulykkestidspunktet havde bopæl eller permanent ophold, og

hvorfra

befordreren udfører lufttransport af passagerer enten med

egne luftfartøjer eller med et andet luftfartsselskabs

luftfartøjer på grundlag af en forretningsaftale, og

hvor befordreren driver sin virksomhed i forbindelse med

lufttransport af passagerer fra lokaler, der er lejet eller ejes

af befordreren selv eller et andet luftfartsselskab, som

befordreren har indgået en forretningsaftale med.

Stk. 3.

Anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 forudsætter, at den stat,

hvori der anlægges sag, har tiltrådt Montrealkonventionen.

§ 118.

Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel

bortfalder, hvis sag ikke er anlagt inden 2 år regnet fra luftfartøjets

ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da luftfartøjet

skulle være ankommet, eller da befordringen blev afbrudt.

Ikraft: 2019-01-01

§ 119.

Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse

som en befordring, udføres af flere efter hinanden følgende

befordrere, er enhver af dem, når passagererne, rejsegodset eller

godset modtages, ansvarlig for den del af befordringen, som det

påhviler denne befordrer at udføre.

Stk. 2.

Ved befordring af rejsegods eller gods kan afsenderen dog

tillige holde sig til den første befordrer og den, som er berettiget

til dets udlevering, til den sidste, selv om skaden eller forsinkelsen

er indtruffet, mens godset var i en anden befordrers varetægt. Er

herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de solidarisk.

Befordring, der udføres af en anden befordrer end den,

der har indgået befordringsaftalen

§ 119a.

Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder, hvor befordringen

helt eller delvis udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at dette er sket

uden sidstnævntes samtykke.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 119 c, 119 e og 119 f gælder kun den

del af befordringen, der udføres af en anden befordrer end den, der

har indgået befordringsaftalen.

§ 119b.

Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den,

der har indgået befordringsaftalen, som den, der helt eller delvis

udfører befordringen, som befordrere. Den, der har indgået

befordringsaftalen, anses som befordrer for hele befordringen. Den,

der har udført befordringen, anses som befordrer, for så vidt angår

den pågældende del af befordringen.

§ 119c.

Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger

og undladelser af den anden befordrer, den anden befordrers ansatte

eller nogen, som har handlet på den anden befordrers vegne, under

udførelsen af deres tjeneste eller hverv anses at have samme

virkning som førstnævnte befordrers egne handlinger og

undladelser. Den, der udfører befordringen, kan dog ikke herved

pådrages ansvar ud over de i § 111 fastsatte grænser.

Stk. 2.

Har den befordrer, der har indgået befordringsaftalen, påtaget

sig forpligtelser, som går videre end denne befordrers forpligtelser

efter dette kapitel, eller har afsendere efter § 111, stk. 4, 2. pkt.,

særligt angivet interessen i godsets udlevering, er dette uden

virkning i forhold til den, der udfører befordringen, medmindre

denne har givet sin godkendelse.

§ 119d.

Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel

gives til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden

befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning,

hvis de gives til den befordrer, der har indgået befordringsaftalen.

§ 119e.

Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges to eller

flere befordrere, deres ansatte eller nogen, som har handlet på

befordrernes vegne, må ikke overstige det højeste erstatningsbeløb,

der kan pålægges en af befordrerne. Hver enkelt er kun ansvarlig

indtil den ansvarsgrænse, der gælder for denne befordrer.

§ 119f.

Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes mod en eller

flere befordrere, anlægges enten ved en ret, som efter § 117 er

kompetent med hensyn til søgsmål imod den, der har indgået

befordringsaftalen, eller ved retten på det sted, hvor den, der udfører

befordringen, bor eller har sit hovedkontor.

Stk. 2.

Sagsøges en af befordrerne, og vil denne befordrer, hvis

denne taber sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan

førstnævnte befordrer tilstævne sidstnævnte befordrer uden hensyn

til de almindelige regler om værneting for at gøre kravet gældende

over for denne under sagen. Bestemmelserne i retsplejelovens

kapitel 23 finder tilsvarende anvendelse.

side 14

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

områder og særligt følsomme naturområder, medmindre andet

følger af bestemmelser fastsat i medfør af stk. 4 og 5 og § 126 i.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om operative flyveregler.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt kritiske

områder og særligt følsomme naturområder med mindre droner,

jf. stk. 2.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere bestemmelser

om flyvning over sikringsmæssigt kritiske områder med mindre

droner, herunder droner under en nærmere fastsat

minimumsvægtgrænse, samt bestemmelser, der har til formål at

sikre privatlivets fred.

Sammensat befordring

§ 120.

Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med

andet befordringsmiddel, gælder bestemmelserne i dette kapitel

kun befordringen med luftfartøj, jf. dog § 108, stk. 4.

Stk. 2.

Vilkårene for de andre befordringsmåder kan optages i

dokumentet vedrørende befordringen med luftfartøj, såfremt

bestemmelserne i dette kapitel gælder for den del af befordringen,

der udføres med luftfartøj.

Andre bestemmelser

§ 121.

Bestemmelser i befordringsaftalen og særaftaler, som er

indgået, før skaden opstod, med det formål at bryde reglerne i

Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse

ensartede regler for international luftbefordring enten ved at

fastsætte, hvilken lov der skal være gældende, eller ved at ændre

bestemmelserne om værneting, er ugyldige.

Stk. 2.

Hvis befordringen er omfattet af dette kapitel, kan

erstatningssag kun anlægges ved dansk domstol eller en domstol i

en stat, som har tiltrådt Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om

indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring.

Stk. 3.

Intet i dette kapitel er til hinder for, at den, der er ansvarlig

for skade efter bestemmelserne heri, kan fremsætte regreskrav mod

nogen anden.

Stk. 4.

Voldgiftsaftaler forud for skadens indtræden er kun gyldige

med hensyn til befordring af gods, hvis voldgiftsaftalen er skriftlig,

og hvis voldgiften efter den erstatningskrævendes valg foretages

på et af de steder, som er lovligt værneting efter dette kapitel, og

kun hvis voldgiftsretten skal følge bestemmelserne i dette kapitel.

§ 122.

Befordreren skal kunne dokumentere at være forsikret for

et beløb, som er tilstrækkeligt til at dække befordrerens

erstatningsansvar i henhold til dette kapitel.

§ 123.

Intet i dette kapitel forhindrer befordreren i at nægte at indgå

en befordringsaftale, i at give afkald på rettigheder fastlagt i dette

kapitel eller i at fastsætte sådanne betingelser, som ikke strider mod

bestemmelserne i dette kapitel.

§ 124.

(Ophævet).

§ 125.

(Ophævet).

§ 126.

(Ophævet).

§ 126a.

(Ophævet).

Flyvning uden for bymæssigt område

§ 126 d.

Flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område

kræver, at føreren af dronen har erhvervet dronetegn udstedt af

transport-, bygnings- og boligministeren, medmindre føreren af

dronen er medlem af en anerkendt modelflyveorganisation.

Dronetegnet skal fremvises til politiet på forlangende.

Stk. 2.

Flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område

kræver, at ejeren af dronen har tegnet ansvarsforsikring i henhold

til § 130.

Stk. 3.

Flyvning med mindre droner uden for bymæssigt område

kræver, at dronen kan identificeres, og at ejeren af dronen er

registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, medmindre

flyvningen foregår fra en godkendt modelflyveplads og i det dertil

knyttede luftrum.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, herunder

nærmere bestemmelser om erhvervelse og registrering af dronetegn.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om, at flyvning uden for bymæssigt område

med mindre droner, som grundet dronens konstruktion eller vægt

indebærer en øget flyvesikkerhedsmæssig risiko, alene må ske,

hvis føreren er fyldt 16 år.

Flyvning i bymæssigt område

§ 126 e.

Flyvning med mindre droner i bymæssigt område må

alene ske i professionelt øjemed, og hvis

føreren af dronen har erhvervet dronebevis udstedt af

transport-, bygnings- og boligministeren,

føreren af dronen er fyldt 18 år,

ejeren af dronen har tegnet ansvarsforsikring i henhold til §

130,

dronen kan identificeres og

dronen er registreret hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2.

Dronebeviset skal fremvises til politiet på forlangende.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om betingelserne i stk. 1, herunder

bestemmelser om registrering af dronebevis.

Kap. 9 a. Regulering af mindre droner

Definition

§ 126 b.

Ved en drone forstås et ubemandet luftfartøj.

Stk. 2.

Ved en mindre drone forstås et ubemandet luftfartøj, som

ligger inden for den øvre vægtgrænse, som er fastsat i medfør af

stk. 3.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om en øvre vægtgrænse for, hvad der forstås ved en

mindre drone.

Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

bestemmelser om, at mindre droner under en nærmere fastsat

minimumsvægtgrænse helt eller delvis undtages fra reglerne i denne

lov.

Flyvning, som er forbundet med en forhøjet

flyvesikkerhedsmæssig risiko

§ 126 f.

Flyvning med mindre droner, som er forbundet med en

forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, herunder bl.a. droneflyvning

over områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft,

kræver tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere

bestemmelser om tilladelse og om flyvning, der er forbundet med

en forhøjet flyvesikkerhedsmæssig risiko, jf. stk. 1.

side 15

Operative flyveregler

§ 126 c.

Flyvning med mindre droner skal udføres på en sådan

måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare eller anden

unødig ulempe.

Stk. 2.

Flyvning med mindre droner må alene ske uden for

flyvesikkerhedsmæssigt kritiske områder, sikringsmæssigt kritiske

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

Flyvning under påvirkning af spiritus,

bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom m.v.

§ 126 g.

Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i

bymæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter

§ 126 f, må ikke finde sted, hvis føreren af dronen har indtaget

spiritus i et sådant omfang, at

alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter flyvningen

overstiger 0,50 promille eller alkoholkoncentrationen i

udåndingsluften under eller efter flyvningen overstiger 0,25

mg pr. liter luft eller

føreren i øvrigt ikke kan føre dronen på fuldt betryggende

måde.

Stk. 2.

Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i

bymæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter

§ 126 f, må ikke finde sted, hvis førerens blod under eller efter

flyvningen indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer, som efter

regler fastsat af transport-, bygnings- og boligministeren er

klassificeret som farlige for flyvesikkerheden, og som ikke er

indtaget i henhold til en lovlig recept. 1. pkt. gælder tilsvarende for

stoffer, som den pågældende har indtaget i henhold til en lovlig

recept, hvis indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med

recepten.

Stk. 3.

Flyvning eller forsøg på flyvning med mindre droner i

bymæssigt område eller flyvning, hvortil der kræves tilladelse efter

§ 126 f, må endvidere ikke finde sted, hvis føreren af dronen på

grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn,

påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende

årsager befinder sig i en sådan tilstand, at denne er ude af stand til

at føre dronen på fuldt betryggende måde.

Stk. 4.

Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren af en mindre

drone afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller lader sine øjne

besigtige.

Stk. 5.

Politiet kan fremstille en fører af en mindre drone til

udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at

vedkommende har overtrådt stk. 1, 2 eller 3, eller vedkommende

nægter at medvirke til en udåndingsprøve, spytprøve, svedprøve

eller øjenbesigtigelse. Angår mistanken andre forhold end

spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende

til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om

spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 6.

Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de prøver

og undersøgelser, der er nævnt i stk. 4 og 5.

Kap. 10. Erstatning for skade

§ 127.

Sker der som følge af et luftfartøjs benyttelse til luftfart

skade på person eller ting uden for fartøjet, er ejeren forpligtet til

at erstatte skaden. Har ejeren overladt benyttelsen af luftfartøjet til

en selvstændig bruger, som har påtaget sig det fulde ansvar for

luftfartøjets operation og vedligeholdelse, påhviler denne

forpligtelse i stedet brugeren.

Stk. 2.

Erstatningspligten bortfalder, såfremt det oplyses, at den

skadelidte selv ved forsæt eller grov uagtsomhed har hidført skaden.

Stk. 3.

I tilfælde af skade på person kan erstatning kræves for lidelse,

lyde og vansir. Hvis den til erstatning berettigede helt eller delvis

har mistet sin arbejdsevne, tilkommer der ham erstatning for

vedvarende forringelse af erhvervsevnen. Afgår den skadelidte ved

døden som følge af ulykken, kan den, der ved dødsfaldet har mistet

en forsørger, kræve erstatning for det tab, vedkommende kan

antages at have lidt.

Stk. 4.

Den, der har bekostet begravelsen, kan fordre udgifterne

hertil refunderet, for så vidt de ikke overstiger, hvad der efter

afdødes forhold er passende.

§ 128.

Reglen i § 127, stk. 1, kommer ikke til anvendelse, når det

drejer sig om skade, der forårsages på person eller ting, som

befinder sig inden for området af en godkendt flyveplads, eller i

det omfang ejeren af luftfartøjet kan dokumentere, at det ikke er

muligt at tegne forsikring.

Stk. 2.

Forårsages skaden på fartøj eller ladning ved sammenstød

mellem fartøjer, skal forskrifterne i sølovens §§ 220 og 221 komme

til anvendelse.

Stk. 3.

Sker der ved sammenstød mellem to eller flere fartøjer skade,

som det påhviler dem, for hvis regning fartøjerne benyttes, hver

for sig at erstatte efter reglen i § 127, stk. 1, hæfter de solidarisk.

Domstolene afgør under hensyn til de foreliggende omstændigheder,

hvor stor en del af den erlagte erstatning hver af dem skal kunne

tilbagefordre hos den eller de medansvarlige.

§ 129.

Ved bestemmelserne i §§ 127 og 128 gøres ingen

indskrænkning i den ret til at kræve erstatning, som i øvrigt måtte

følge af almindelige retsregler.

§ 130.

Ejeren af et fartøj, som agtes benyttet til luftfart inden for

dansk område i henhold til § 2, stk. 1, litra a, eller til forsøgsluftfart

i henhold til § 2, stk. 1, litra c, skal - hvis ejeren ikke er staten -

have tegnet og holde i kraft forsikring for dækning af

erstatningskrav, som måtte opstå mod ham selv eller mod brugeren

for skade som følge af luftfarten på person eller ting uden for

fartøjet. Ophører forsikringen at gælde, hæfter forsikringsselskabet

over for tredjemand dog for skade efter policens pålydende endnu

i 2 måneder efter, at selskabet for ministeren har anmeldt

forsikringens ophør, medmindre fartøjet - såfremt det er registreret

- i mellemtiden måtte være blevet udslettet af registret, eller

tilladelsen til forsøgsluftfart efter § 2, stk. 1, litra c, i mellemtiden

måtte være blevet tilbagekaldt. Ministeren fastsætter regler om

forsikringssummens størrelse.

Stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at fartøjets ejer i stedet for

forsikring skal stille anden af ministeren godkendt sikkerhed for

dækning af de i stk. 1 nævnte erstatningskrav.

Stk. 3.

Benyttes fartøjet til luftfart inden for dansk område i henhold

til § 2, stk. 1, litra b, eller - bortset fra forsøgsluftfart - § 2, stk.1,

litra c, bestemmer ministeren, hvorvidt der skal foreligge forsikring

eller anden sikkerhedsstillelse til dækning af de i §§ 127 og 128

omhandlede erstatningskrav.

§ 130a.

Ministeren kan fastsætte regler om, at ejeren af et luftfartøj

skal tegne og holde en forsikring i kraft mod skade på passagerer

og herunder fastsætte regler om forsikringssummens størrelse.

side 16

Trafikinformation og konstruktion, udstyr og

vedligeholdelse

§ 126 h.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan ud over de

forhold, der er nævnt i §§ 126 b-126 g, fastsætte bestemmelser om

særlige tekniske forhold for mindre droner, herunder om

trafikinformation i forbindelse med flyvning med mindre droner

og konstruktion, udstyr og vedligeholdelse.

Politi og redningsberedskab

§ 126 i.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser om

særlige forhold for mindre droner, der anvendes i forbindelse med

redningsberedskabet.

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter forhandling med transport-,

bygnings- og boligministeren fastsætte bestemmelser om særlige

forhold for politiets anvendelse af mindre droner.

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

Havarier, hvor civile luftfartøjer registreret i Danmark eller

fremmed stat er indblandet, når havari finder sted over eller

på dansk territorium,

havarier, hvor civile luftfartøjer registreret i Danmark er

indblandet, når havari finder sted uden for nogen stats

territorium eller over eller på et territorium, hvor

vedkommende stat ikke har forpligtet sig til at foretage

undersøgelse,

alvorlige hændelser, hvor civile luftfartøjer med en maksimal

startvægt over 2.250 kg er indblandet, når de finder sted over

eller på dansk territorium, og

alvorlige hændelser uden for dansk territorium, hvor civile

luftfartøjer registreret i Danmark med en maksimal startvægt

over 2.250 kg er indblandet, medmindre det med fremmed

stat er aftalt, at denne foretager undersøgelsen.

Stk. 2.

Havarikommissionen kan i særlige tilfælde ved aftale

overlade undersøgelser i henhold til stk. 1, nr. 1-3, til en fremmed

stat. Havarikommissionen kan endvidere efter aftale med fremmed

stat foretage undersøgelser, der påhviler denne.

Stk. 3.

Ved en fremmed stats undersøgelse af et havari eller en

hændelse, hvor et dansk registreret, civilt luftfartøj er indblandet,

deltager en eller flere repræsentanter for havarikommissionen, når

sådan deltagelse følger af internationale aftaler, eller når det i øvrigt

findes hensigtsmæssigt og vedkommende stat fremsætter anmodning

derom eller erklærer sig indforstået dermed.

§ 137.

Når et havari eller en hændelse, jf. § 136, er indtruffet over

eller på dansk territorium eller med dansk registreret, civilt

luftfartøj, skal havarikommissionen snarest underrettes herom.

Stk.

Meddelelsespligten

påhviler

luftfartøjschefen.

Meddelelsespligten påhviler desuden den person, der gør tjeneste

som flyveleder, eller den, der efter transport-, bygnings- og

boligministeren bestemmelse i medfør af § 74 gør tjeneste i anden

stilling af betydning for luftfartssikkerheden, såfremt den

pågældende har ydet lufttrafiktjeneste, der har eller har kunnet have

betydning for havariet eller hændelsen. For luftfartsanlæg på jorden

påhviler meddelelsespligten den ansvarlige for anlægget.

Stk. 3.

Er luftfartøjschefen ikke i stand til at opfylde pligten efter

stk. 2, 1. pkt., påhviler denne ejeren eller brugeren af luftfartøjet.

Stk. 4.

Nærmere regler om meddelelsespligt, rapporteringsveje mv.

kan fastsættes af transport-, bygnings- og boligministeren.

§ 138.

Havarikommissionen bestemmer omfanget af de

undersøgelser, der skal foretages i anledning af et havari eller en

hændelse, jf. § 136. Herved kan der tages hensyn til formålet med

kommissionens undersøgelser, jf. § 134, stk. 1, havariets eller

hændelsens

omfang,

undersøgelsens

forventede

flyvesikkerhedsmæssige værdi i forhold til omkostningerne,

opgavens betydning i forhold til andet arbejde, der aktuelt påhviler

kommissionen, tilgængelige ressourcer og lignende.

Stk. 2.

Det bestemmes ved aftale mellem havarikommissionen og

de militære myndigheder, hvorledes der skal forholdes ved havarier

og hændelser, jf. § 136, hvori også militære luftfartøjer er

indblandet, eller som indtræffer på militært område.

§ 139.

Når et havari, jf. § 136 er indtruffet over eller på dansk

territorium, må luftfartøjet, dets dele eller indhold eller spor i øvrigt

ikke fjernes eller røres, før havarikommissionen har tilendebragt

sine undersøgelser, medmindre der af politiet i forståelse med

kommissionen gives tilladelse dertil.

Stk. 2.

I øvrigt bestemmer kommissionen, hvornår undersøgelsen

tillader frigivelse af luftfartøjet helt eller delvis.

§ 140.

Havarikommissionen har uden retskendelse adgang til at

foretage undersøgelse af luftfartøjet eller dets rester, uanset om

side 17

Kap. 11. Flyveulykker

Redningstjeneste

§ 131.

Forskrifter angående de eftersøgnings- og

redningsforanstaltninger, der skal træffes, når et luftfartøj er savnet,

forulykket eller i nød, udfærdiges efter forhandling med

forsvarsministeren, erhvervsministeren og justitsministeren af

transport-, bygnings- og boligministeren, der herunder kan give

forskrifter om pligt for private personer eller virksomheder til at

yde fornøden bistand samt om godtgørelse for sådan medvirken.

Bjærgning af luftfartøjer

§ 132.

Den, som bjærger eller medvirker til bjærgningen af et

luftfartøj, der er forulykket eller stedt i nød, eller ombordværende

gods eller noget, som har hørt til sådant luftfartøj eller gods, har

ret til bjærgeløn i overensstemmelse med de om bjærgning af skibe

eller dertil hørende gods fastsatte regler, hvad enten bjærgningen

sker på søen, landjorden eller i luften. Den der redder eller

medvirker til redning af menneskeliv under den nød, som har givet

anledning til bjærgningen, har krav på andel i bjærgelønnen.

Stk. 2.

Ligeledes tilkommer der den, der har afholdt ekstraordinære

udgifter, som har været uomgængeligt nødvendige for at bevare et

luftfartøj, ret til godtgørelse af de afholdte udgifter, medmindre

han har handlet imod et udtrykkeligt og beføjet forbud af

luftfartøjschefen.

Stk. 3.

Kravet på bjærgeløn eller på godtgørelse af sådanne

ekstraordinære udgifter må ikke overstige værdien af det bjærgede

- henholdsvis af luftfartøjet - med tillæg af fragt for gods og

passagerer

§ 133.

Ejeren af bjærget gods hæfter kun med værdien af det

bjærgede, og kravet er sikret med pant i godset forud for alle på

dette hvilende behæftelser. Udleveres godset, bortfalder panteretten

Stk. 2.

Om panteret i luftfartøjer, for krav på bjærgeløn eller på

godtgørelse af de i § 132 omhandlede ekstraordinære udgifter

gælder de i lov nr. 135 af 31. marts 1960, § 5, fastsatte regler.

Undersøgelse af flyvehavarier mv.

§ 134.

Transport-, bygnings- og boligministeren opretter en

havarikommission, der har til formål at undersøge flyvehavarier

og flyvehændelser, jf. § 136, med henblik på at forebygge sådanne.

Stk. 2.

Kommissionens sammensætning fastsættes af transport-,

bygnings- og boligministeren.

Stk. 3.

Kommissionen skal supplere sig med repræsentanter for

fremmede stater i det omfang, hvor Danmark ved aftale har

forpligtet sig dertil. I øvrigt kan kommissionen supplere sig med

særligt sagkyndige i tilfælde, hvor den finder det hensigtsmæssigt.

§ 134 a.

Havarikommissionen undersøger endvidere ulykker og

hændelser på jernbaneområdet, jf. lov om jernbane.

Havarikommissionen benævnes herefter Havarikommissionen for

Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen).

§ 135.

Flyvehavari (havari), flyvehændelse (hændelse) og alvorlig

flyvehændelse (alvorlig hændelse) skal i denne lov forstås i

overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse

og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og

om ophævelse af direktiv 94/56/EF.

§ 136.

Havarikommissionen undersøger havarier og hændelser

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af

havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af

direktiv 94/56/EF. Derudover undersøger Havarikommissionen

tillige følgende havarier og hændelser:

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

disse befinder sig på privat område, og til at træffe de fornødne

foranstaltninger med henblik herpå.

Stk. 2.

Havarikommissionen kan kræve fremlagt bøger og andre

dokumenter af betydning for undersøgelsen og kan foretage

afhøringer af luftfartøjets ejer eller bruger samt besætning og enhver

anden person, som må formodes at kunne give oplysninger af

betydning for undersøgelsen.

Stk. 3.

Kommissionen kan forlange retligt forhør efter reglerne i

retsplejelovens § 1018.

Stk. 4.

Politiets bistand kan kræves til undersøgelse i det omfang,

det skønnes fornødent.

Stk. 5.

Foreligger der mistanke om et strafbart forhold, kan politiet

selvstændigt foretage de efterforskningsskridt, der af

anklagemyndigheden skønnes fornødne, og kan hertil kræve bistand

af havarikommissionen.

§ 141.

Havarikommissionen skal løbende holde Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen underrettet om fund og omstændigheder omkring

en undersøgelse, der skønnes af væsentlig betydning for

flyvesikkerheden, og skal på det tidligst mulige tidspunkt gøre

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bekendt med sine vurderinger

heraf.

§ 142.

Når havarikommissionen har afsluttet sin undersøgelse,

udarbejder den udkast til rapport om undersøgelsens resultater.

Udkastet skal indeholde en udtalelse om eventuelle forholdsregler

til forebyggelse af havarier eller hændelser af samme eller lignende

art.

Stk. 2.

Udkastet til rapporten forelægges til udtalelse hos luftfartøjets

eller luftfartsanlæggets ejer eller bruger samt andre, for hvem

undersøgelsen efter kommissionens opfattelse har særlig betydning.

Kommissionen fastsætter en frist for modtagelse af eventuelle

udtalelser. De pågældende kan fremsætte ønske om yderligere

undersøgelser.

Stk. 3.

Den endelige rapport sendes til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen. Rapporten offentliggøres samtidig hermed,

medmindre afgørende hensyn taler imod en offentliggørelse.

§ 143.

Når den foretagne undersøgelses omfang taler derfor, kan

kommissionen fravige reglerne i § 142 og i stedet udarbejde en

redegørelse.

Stk. 2.

Kommissionen kan endvidere udarbejde en redegørelse i

tilfælde, hvor reglerne i § 142, stk. 1-3, i øvrigt følges.

Stk. 3.

Redegørelser skal udarbejdes så vidt muligt inden 60 dage,

efter at kommissionen har fået underretning om havariet eller

hændelsen. Redegørelsen sendes til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen og offentliggøres samtidig hermed.

§ 144.

Kommissionen offentliggør mindst en gang om året en

oversigt over sin virksomhed.

§ 144 a.

Kommissionens personale, tilkaldte sagkyndige og andre,

der medvirker i en undersøgelse, som foretages af kommissionen,

er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til

over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende

om i forbindelse med undersøgelsen.

Stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen personale og eventuelle

tilkaldte sagkyndige, der i henhold til § 141 modtager oplysninger

fra kommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og

152 a-e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde,

hvad de herved bliver vidende om.

§ 144 b.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

nærmere regler for kommissionens virksomhed.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan pålægge

havarikommissionen specielle opgaver, der har et generelt

flyvesikkerhedsmæssigt sigte.

Ikraft: 2019-01-01

Stk. 3.

Ved en undersøgelse i forbindelse med sådanne opgaver

gælder det i § 144 a anførte.

Stk. 4.

Rapport om undersøgelser i henhold til stk. 2 afgives til

transport-, bygnings- og boligministeren og Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen. Ministeren bestemmer, hvorvidt rapporten skal

offentliggøres.

Stk. 5.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal efter anmodning bistå

kommissionen i dens arbejde.

Stk. 6.

Kommissionen kan genoptage en afsluttet undersøgelse,

såfremt der fremkommer nyt og væsentligt materiale i sagen.

Stk. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan på ethvert

tidspunkt pålægge kommissionen at foretage yderligere

undersøgelser i en sag.

Kap. 12. Forskellige bestemmelser

§ 145.

Såfremt der, når en flyvning skal påbegyndes, er grund til

at antage, at det pågældende luftfartøj ikke er luftdygtigt eller

bemandet på behørig måde, eller de for den pågældende flyvning

i øvrigt gældende vilkår efter denne lov eller de i medfør heraf

udfærdigede bestemmelser ikke er opfyldt, kan vedkommende

myndighed forbyde luftfartøjets start samt om fornødent hindre, at

det forlader flyvepladsen, indtil forholdet er bragt i orden.

Beslutning herom træffes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller

den, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bemyndiger hertil; i

sidstnævnte tilfælde skal beslutningen uopholdeligt forelægges

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til prøvelse.

§ 146.

Såfremt der ikke for et luftfartøj, som skal afgå fra en

flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden,

er erlagt afgift, som står i forbindelse med fartøjets seneste landing

og ophold på samt afgang fra flyvepladsen, kan dennes indehaver

hindre, at luftfartøjet forlader flyvepladsen, indtil afgiften er betalt,

eller der er stillet fornøden sikkerhed for betalingen.

§ 146 a.

En ansøgning om tilladelse efter § 31, § 55, § 75 eller

fællesskabsretlige regler på området kan afslås, hvis ansøgeren har

betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i

størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 2.

En tilladelse som omhandlet i stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis

indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved

forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Tilbagekaldelsen kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.

Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen efter § 146 b

til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 146 b.

En afgørelse efter § 58 og § 146 a, stk. 2, kan af den,

afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning

herom fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt

tilladelsen eller stadfæstet tilbagekaldelsen, inden 4 uger efter at

afgørelsen er meddelt til den pågældende. Myndigheden anlægger

sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten

kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens

behandling skal have adgang til at udøve virksomheden, hvortil

tilladelse kræves. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke

findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret,

hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil

tilladelse kræves, ikke må udøves under ankesagens behandling.

§ 146 c.

En tilbagekaldelse efter § 58 og § 146 a, stk. 2, kan til

enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har

truffet afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren

forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen

er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter

tilbagekaldelsen og mindst 2 år, efter at ophævelsen senest er nægtet

ved dom. § 146 b, 2. og 3. punktum, finder tilsvarende anvendelse.

side 18

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

§ 147.

Om fritagelse for arrest og forbud henvises til den derom

gældende lovgivning.

§ 147 a.

Luftfartsselskaber og flyvepladser, hvis benyttelse til

flyvning står åben for offentligheden, skal foretage nødvendig

planlægning for at sikre luftfarten i beredskabssituationer og andre

ekstraordinære situationer.

Stk. 2.

Luftfartsselskaber og flyvepladser, hvis benyttelse til

flyvning står åben for offentligheden, kan forpligtes til at stille

transportkapacitet og infrastruktur til disposition mod fuld erstatning

i de situationer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager den overordnede

koordinering vedrørende beredskabsarbejdet og fører tilsyn hermed.

Stk. 4.

Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar

efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for

uvedkommende at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de

får kendskab til i forbindelse med beredskabsarbejdet, jf. dog stk.

Stk. 5.

De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 4, kan

videregives til udenlandske myndigheder og internationale

organisationer, når det følger af Danmarks internationale

forpligtelser.

Stk. 6.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 148.

Luftfartsselskaberne betaler en afgift til Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen på 4,75 kr. for hver passager, som selskabet

befordrer. Afgiften betales for passagerer, som rejser med et

luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som

har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra

en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for

offentligheden, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Den afgift, som er nævnt i stk. 1, dækker omkostninger

forbundet med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver

vedrørende tilsyn med civil luftfart, herunder tilsyn med aktører,

der ikke er pålagt afgiften i medfør af stk. 1, men hvis aktivitet har

betydning for luftfartspassagerernes sikkerhed.

Stk. 3.

Afgiften nævnt i stk. 1 betales ikke for passagerer under 2

år, transit- og transferpassagerer samt luftfartsselskabets personale

på tjenesterejse.

Stk. 4.

Afgiften i stk. 1 reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt

tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og fratrukket passagervækstprocenten

mellem de to perioder på 12 måneder, der begyndte henholdsvis

36 og 24 måneder før det pågældende finansår. Det herefter

fremkomne beløb afrundes til nærmeste 25 øre. Transport-,

bygnings- og boligministeren bekendtgør reguleringen hvert år.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter gebyrerne

for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens øvrige opgaver vedrørende

civil luftfart, herunder tiltrædelseskontrol og kursusvirksomhed i

henhold til denne lov eller fællesskabsretlige regler på

luftfartsområdet.

Stk. 6.

Betales afgiften efter stk. 1 og gebyrerne efter stk. 5 ikke

rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med rentelovens § 5.

Stk. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler

om opkrævning m.v. af afgiften efter stk. 1 og gebyrer fastsat i

medfør af stk. 5, herunder regler om betaling for

erindringsskrivelser m.v.

Ikraft: 2019-01-01

frakendt eller frataget ham i medfør af § 150. Under særligt

formildende omstændigheder kan dog straf af bøde anvendes.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

den, der gør tjeneste i en af de i § 74 omhandlede stillinger.

Stk. 3.

Med bøde eller fængsel i indtil 2 år straffes den, der

overtræder § 21, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 1 og 2,

§ 32, stk. 3 og 4, § 36, stk. 1 og 2, § 39, § 41, stk. 1, § 42, § 50, stk.

2, 3, 5 og 6, § 60, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, § 74, jf. § 50, stk. 2, 3,

5 og 6, § 84, stk. 2, § 85, stk. 1, § 130 og § 139, stk. 1, jf. dog §

149 a.

Stk. 4.

Overtrædelse af § 2, stk. 1, § 12, stk. 1, 1.-3. pkt., § 13, stk.

2, § 20, § 40 b, § 55, stk. 1, § 59, stk. 1 og 3, § 66, § 75, stk. 1 og

2 og stk. 5, 1. pkt., § 137, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, og § 150 e, stk.

3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Forsøg på

overtrædelse af § 75, stk. 1, 2 og stk. 5, 1. pkt., straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder. For overtrædelse af § 40 b kan der

pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For det i 3. pkt.

fastsatte bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 5.

Overtrædelse af § 18, § 37, stk. 3, § 38, § 57 a, stk. 1 og 2,

§ 67 a, stk. 1, og § 72 straffes med bøde.

Stk. 6.

Gør en luftfartøjschef eller et besætningsmedlem sig skyldig

i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed med

hensyn til opfyldelsen af de pligter, der påhviler ham efter §§ 43-

47, 49 og 137, stk. 2, 1. pkt., straffes han med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder. På samme måde straffes den, der gør sig skyldig

i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed med

hensyn til opfyldelsen af de pligter, der påhviler den pågældende

efter § 137, stk. 2, 2. pkt. På samme måde straffes den, der forsætligt

eller ved grov uagtsomhed urigtigt attesterer noget vedrørende et

arbejde, hvis udførelse han efter forskrifter, udstedt i henhold til §

31, er beføjet til at attestere. Har en person, der er omfattet af 1.

eller 3. pkt., ved sit forhold fremkaldt fare for andres liv eller

helbred eller for fartøjet, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.

Stk. 7.

Den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der

er udstedt i henhold til loven, forskrifter fastsat i medfør heraf eller

EU-forordninger på områder, som omfattes af loven, straffes med

bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. Straffen for tilsidesættelse

af et pålæg i henhold til § 84, stk. 1, kan dog stige til fængsel i 2

år.

Stk. 8.

Overtrædelse af bestemmelser, der fastsættes i medfør af §

3, §§ 82, 82 a, 83 og § 85, stk. 2 og 3, straffes med bøde eller

fængsel i indtil 2 år, jf. dog § 149a.

Stk. 9.

Overtrædelse af støjforskrifter, der udfærdiges i medfør af

§§ 82 og 82 a, straffes dog kun, såfremt overtrædelsen kan tilregnes

den pågældende som forsætlig eller groft uagtsom, og kun med

bøde. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan straffes med bøde

for overtrædelse af støjforskrifter, der udfærdiges i medfør af §§

82 og 82 a, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den juridiske

person eller en hertil knyttet person som forsætlig eller uagtsom.

Tilsvarende kan en ejer af en enkeltmandsvirksomhed straffes med

bøde, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ejeren eller en til

virksomheden knyttet person som forsætlig eller uagtsom. For

bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 10.

I øvrigt kan det i de forskrifter, der fastsættes i medfør af

loven, bestemmes, at overtrædelser af forskrifterne medfører straf

af bøde eller fængsel indtil 4 måneder. I de forskrifter, der

udfærdiges i medfør af kapitel 4 A, kan det endvidere fastsættes,

at en arbejdsgiver, der overtræder forskrifterne eller påbud eller

forbud udstedt i medfør af disse, kan pålægges bødeansvar, selv

om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller

uagtsom. For sådant bødeansvar fremsættes ingen forvandlingsstraf.

side 19

Kap. 13. Straffebestemmelser

§ 149.

Med fængsel indtil 2 år straffes den, som efter at have nydt

spiritus gør eller forsøger at gøre tjeneste på et luftfartøj i strid med

bestemmelserne i § 50, stk. 1. Med samme straf anses den, der gør

tjeneste på et luftfartøj til trods for, at retten hertil er inddraget,

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 11.

Overtrædelse af bestemmelser i EF-forordninger på

områder, der omfattes af loven, straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, jf. dog § 149a.

Stk. 12.

Overtrædelse af vilkår og betingelser fastsat i medfør af §

57, stk. 1 og 2, § 59, stk. 2 og 3 og § 60, stk. 2, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 13.

Overtrædelse af vilkår, fastsat i medfør af § 78, straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. På samme måde straffes

den, som i erhvervsmæssigt øjemed formidler befordring med

luftfartøj vidende om, at befordringen udføres i strid med sådanne

vilkår.

Stk. 14.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. dog stk. 9.

Stk. 15.

Sager, hvor der bliver spørgsmål om fængsel eller om

frakendelse af retten til at gøre tjeneste på luftfartøj, jf. § 150, eller

i anden særlig stilling, jf. § 74, behandles efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 77 og 78. Sager, hvor der alene bliver

spørgsmål om bøde, behandles efter reglerne i retsplejelovens

kapitel 80.

Stk. 16.

Overtrædelse af § 126 c, stk. 1 og 2, § 126 d, stk. 1-3, §

126 e, stk. 1 og 2, og § 126 f, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 17.

Overtrædelse af § 126 g, stk. 1-3, straffes med bøde.

Straffen kan stige til fængsel indtil 1 år, hvis føreren tidligere er

dømt efter § 126 g, stk. 1-3.

Stk. 18.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

regler om, at ministeren i sager om overtrædelse af regler fastsat i

medfør af § 57, stk. 3, der ikke skønnes at ville medføre højere

straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan

afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,

erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden

en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet

bøde. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2,

om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er

forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på

bødeforelæg efter 1. pkt. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre

forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.

§ 149 a.

Den, der i overensstemmelse med regler fastsat i medfør

af § 89 b har foretaget anmeldelse om forhold, der ikke har medført

et flyvehavari eller en alvorlig flyvehændelse, kan ikke for det

pågældende forhold straffes for overtrædelse af § 42, bestemmelser

fastsat i medfør af §§ 31, 52, 54, 82 eller 83 eller bestemmelser i

EF-forordninger på områder, der omfattes af loven.

§ 150.

Ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj skal frakendes når:

tjenesten er udøvet med tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til flyvesikkerheden,

frakendelsen findes begrundet i beskaffenheden af den

begåede forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om

tiltaltes forhold som tjenstgørende på et luftfartøj,

den pågældende har gjort eller forsøgt at gøre tjeneste på et

luftfartøj efter at have nydt spiritus som angivet i § 50, stk.

den pågældende har foretaget eller forsøgt at foretage en eller

flere flyvninger, uden at der foreligger den fornødne tilladelse

hertil, eller såfremt væsentlige vilkår for en meddelt tilladelse

er overtrådt, eller

den pågældende har foretaget eller forsøgt at foretage en eller

flere flyvninger omfattet af § 75, stk. 5, uden anmeldelse

herom, eller såfremt væsentlige krav for en virksomheds

udførelse af befordring med luftfartøj af egne ansatte er

overtrådt.

Ikraft: 2019-01-01

Stk. 2.

Frakendelsen efter stk. 1, nr. 3-5, sker ubetinget.

Frakendelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2, sker betinget, medmindre den

pågældende:

forsætligt har voldt skade på andres person eller ting,

forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt

har udøvet tjenesten på særlig hensynsløs måde,

ved forskellige lejligheder har gjort sig skyldig i forhold, der

hver for sig er omfattet af stk. 1, nr. 1,

tidligere er frakendt ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj

betinget og det nye forhold er begået i prøvetiden eller

tidligere er frakendt ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj

ubetinget og det nye forhold er begået inden 5 år fra udløbet

af frakendelsestiden.

Stk. 3.

Under særlig formildende omstændigheder kan der ske

betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 2 ellers

skulle ske ubetinget.

Stk. 4.

Er en person, der enten har dansk indfødsret, er bosat i den

danske stat eller er ansat i et dansk luftfartsforetagende, i fremmed

stat straffet for et forhold, der bedømt efter denne lov ville have

medført frakendelse af ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj i medfør

af denne paragraf, kan sådan frakendelse ske under en offentlig,

efter rigsadvokatens påbud anlagt sag.

Stk. 5.

Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at betingelserne

for ubetinget frakendelse af ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj

foreligger, kan det midlertidigt inddrage retten. Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den

pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 6.

Stk. 6.

Den, hvis ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj er midlertidigt

inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af domstolene.

Domstolene træffer ved kendelse afgørelsen om inddragelsen.

Stk. 7.

Det tidsrum, hvori retten har været inddraget, fradrages i

frakendelsestiden.

Stk. 8.

Bliver en person, der har ret til at gøre tjeneste på et

luftfartøj, i medfør af færdselsloven frakendt retten til at føre

motordrevet køretøj ubetinget, kan Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen for det tidsrum, for hvilket frakendelse er sket,

fratage den pågældende ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj,

såfremt det strafbare forhold, for hvilket vedkommende er dømt,

begrunder en nærliggende fare for misbrug af denne ret. Den

pågældende kan begære fratagelsen indbragt for domstolene. Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen vejlede

den pågældende herom.

Stk. 9.

Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på

den, der gør tjeneste i stilling som i § 74 omhandlet.

Stk. 10.

Føreren af en mindre drone skal betinget frakendes retten

til i professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt

område eller til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse

efter § 126 f, stk. 1, hvis

føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk.

1, der ikke er omfattet af stk. 12, nr. 1,

føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk.

2, 2. pkt., eller overtrædelse af § 126 g, stk. 3, der ikke er

omfattet af stk. 12, nr. 2, eller

føreren af dronen under tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til flyvesikkerheden har voldt skade på person eller ting eller

fremkaldt fare herfor.

Stk. 11.

Betinget frakendelse efter stk. 10 sker på vilkår, at den

pågældende i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke fører en

mindre drone under sådanne omstændigheder, at retten til at føre

en mindre drone skal frakendes. Ved betinget frakendelse udsættes

fastsættelsen af frakendelsestiden.

side 20

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 12.

Føreren af en mindre drone skal ubetinget frakendes retten

til i professionelt øjemed at føre en mindre drone i bymæssigt

område eller til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse

efter § 126 f, stk. 1, for et tidsrum af mellem 2 og 10 år, hvis

føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk.

1, med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter

flyvningen over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration

i udåndingsluften under eller efter flyvningen over 0,60 mg

pr. liter luft,

føreren har gjort sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk.

2, 1. pkt., eller under skærpende omstændigheder har gjort

sig skyldig i overtrædelse af § 126 g, stk. 3,

føreren af dronen forsætligt har voldt skade på andres person

eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor

eller i øvrigt har ført en mindre drone på særlig hensynsløs

måde,

føreren har gjort sig skyldig i flere forhold, der hver for sig

er omfattet af stk. 10,

føreren tidligere er betinget frakendt retten til at føre en

mindre drone og har begået et nyt forhold omfattet af stk. 10

i prøvetiden eller

føreren tidligere er frakendt retten til at føre en mindre drone

ubetinget og har begået et nyt forhold, der er omfattet af nr.

1-3 eller stk. 10, inden 2 år efter udløbet af frakendelsestiden.

Stk. 13.

Under særligt formildende omstændigheder kan der ske

betinget frakendelse i tilfælde, hvor frakendelse efter stk. 12 ellers

skulle ske ubetinget.

Stk. 14.

Skønner Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at betingelserne

for ubetinget frakendelse af retten til at føre en mindre drone eller

retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter

§ 126 f, stk. 1, foreligger, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

midlertidigt inddrage retten til at føre en mindre drone eller retten

til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126

f, stk. 1. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i forbindelse hermed

vejlede føreren om prøvelsesretten, jf. stk. 15.

Stk. 15.

Den, hvis ret til at føre en mindre drone eller ret til at føre

en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1,

er midlertidigt inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.

Retten træffer ved kendelse afgørelse om inddragelsen.

Stk. 16.

Det tidsrum, hvori retten til at føre en mindre drone eller

retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter

§ 126 f, stk. 1, har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.

Stk. 17.

Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse,

efter at retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en

mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, har

været inddraget i medfør af stk. 14, har ikke opsættende virkning

for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet

bestemmes af byretten ved kendelse. I andre tilfælde kan byretten

på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at

anke ikke skal have opsættende virkning.

Stk. 18.

Afsiges der i en sag, hvori retten til at føre en mindre drone

eller retten til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse

efter § 126 f, stk. 1, er inddraget efter stk. 14, frifindende dom med

hensyn til spørgsmålet om frakendelse, eller sker frakendelsen

betinget, skal dronebeviset eller tilladelsen efter § 126 f, stk. 1,

udleveres, selv om dommen ankes.

Stk. 19.

Er retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre

en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1,

i henhold til denne lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan

spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens

udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne

i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er

Ikraft: 2019-01-01

forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når

ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være

fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan

gengivelse af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre

en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1,

inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis, og

indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af

frakendelsestiden.

Stk. 20.

Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket

fornyet frakendelse af retten til at føre en mindre drone eller retten

til at føre en mindre drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126

f, stk. 1, regnes de i stk. 19 nævnte frister for indbringelse af

spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den

seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.

Stk. 21.

Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder

anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse

af retten til at føre en mindre drone eller retten til at føre en mindre

drone, hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1, i anledning

af strafforfølgning.

Stk. 22.

§ 150, stk. 1-9, og §§ 150 a-150 d finder ikke anvendelse

ved frakendelse af retten til i professionelt øjemed at føre en mindre

drone i bymæssigt område eller retten til at føre en mindre drone,

hvortil der kræves tilladelse efter § 126 f, stk. 1.

§ 150a.

Betinget frakendelse sker på vilkår, at den pågældende i

en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke gør tjeneste på et luftfartøj

under sådanne omstændigheder, at ret dertil skal frakendes ham.

Under særlige omstændigheder kan der fastsættes en prøvetid på

indtil 5 år for den betingede frakendelse.

Stk. 2.

Ved betinget frakendelse udsættes fastsættelsen af

frakendelsestiden. Begår den dømte i prøvetiden et nyt forhold, der

medfører frakendelse af ret til at gøre sådan tjeneste, fastsætter

domstolene en fælles frakendelse for dette forhold og den tidligere

pådømte lovovertrædelse.

Stk. 3.

Ubetinget frakendelse sker for et bestemt tidsrum af ikke

under 6 måneder eller for bestandig.

Stk. 4.

Uanset frakendelse for bestemt tid kan den pågældende

påbegynde uddannelse med henblik på generhvervelse af ret til at

gøre tjeneste på et luftfartøj efter de for generhvervelse almindeligt

gældende regler, dog tidligst 3 måneder før frakendelsestidens

udløb.

§ 150b.

Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse,

efter at ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj har været inddraget i

medfør af § 150, stk. 5, har ikke opsættende virkning for dommens

bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af

byretten ved kendelse. I andre tilfælde kan byretten på begæring

af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal

have opsættende virkning.

Stk. 2.

Afsiges der i en sag, hvor certifikatet er inddraget efter §

150, stk. 5, frifindende dom med hensyn til spørgsmålet om

frakendelse, eller sker frakendelsen betinget, skal retten

generhverves efter de herfor gældende regler, selv om dommen

ankes.

Stk. 3.

Når ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj er inddraget eller

frakendt i medfør af denne lov, skal den pågældendes certifikat

indleveres til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 4.

Er ret til at gøre tjeneste på et luftfartøj i medfør af denne

lov eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3

år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden

frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen

sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde

sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun

gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har ret

side 21

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

til at gøre tjeneste på et luftfartøj tidligere været frakendt

vedkommende ubetinget, kan gengivelse af retten inden

frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst,

når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.

§ 150c.

Reglerne i kapitel 93 a i lov om rettens pleje finder

anvendelse på krav om erstatning for frakendelse eller inddragelse

af retten til at gøre tjeneste på et luftfartøj i anledning af

strafforfølgning.

§ 150d.

Uanset bestemmelserne i §§ 1 og 4, stk. 1, finder lovens

bestemmelser om straf og frakendelse af ret til at gøre tjeneste på

et luftfartøj også anvendelse på handlinger foretaget uden for dansk

område af personer, der er indehavere af dansk certifikat, jf. § 35,

med de begrænsninger, der følger af straffelovens §§ 7, 10, 10 a

og 10 b.

§ 150e.

Transport-, bygnings- og boligministeren fører tilsyn med

overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de regler, der er

fastsat i medfør heraf, samt EU-forordninger på luftfartsområdet.

Ministeren kan herunder udstede de forbud og påbud, som skønnes

nødvendige for at afværge en overhængende, betydelig fare for

flyvesikkerheden. Ministeren kan endvidere påbyde, at forhold,

der strider mod loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf,

samt EU-forordninger på luftfartsområdet, bringes i orden straks

eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren og andre, som

udfører tilsynsopgaver med hjemmel i loven, i regler fastsat i

medfør heraf, eller i EU-forordninger på luftfartsområdet, har, i

det omfang det er nødvendigt for udførelsen af tilsynet, adgang til

ethvert luftfartøj, der benyttes til luftfart efter denne lov, samt anlæg

eller virksomhed, der omfattes af de i stk. 1 nævnte bestemmelser

og regler, og skal have adgang til alle relevante dokumenter og

regnskaber.

Stk. 3.

Personer og virksomheder, der er undergivet tilsyn som

nævnt i stk. 1, skal på forlangende meddele tilsynsmyndigheden

enhver nødvendig oplysning, som har betydning for udøvelsen af

tilsynet.

§ 150 f.

Transport-, bygnings- og boligministeren fører som led i

tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af

lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske

cigaretter m.v. Transport-, bygnings- og boligministeren kan,

eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider

mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om

elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en

nærmere angivet frist.

Stk. 2.

§ 150 e, stk. 2 og 3, § 152, stk. 1, og § 152 a finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler

om udøvelsen af tilsynet.

Ikraft: 2019-01-01

bestemmelserne i loven tillagte myndighed - skal udøve visse af

de ministeren tillagte beføjelser.

Stk. 2.

Ministeren kan endvidere overlade beføjelser til at træffe

afgørelser, som efter loven er tillagt ministeren eller Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen, til:

andre offentlige myndigheder,

private organisationer eller

sagkyndige.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om sagsbehandlingen og om

klageadgang for de i stk. 2 nævnte afgørelser.

§ 152a.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte

regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af

offentlige myndigheder efter luftfartslovgivningen, herunder om

at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

§ 153.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan give nærmere

forskrifter til gennemførelse og udfyldelse af bestemmelserne i

denne lov.

Stk. 2.

Ministeren kan endvidere bemyndige Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen til at meddele de i stk. 1 omhandlede forskrifter.

§ 153a.

I de regler, som transport-, bygnings- og boligministeren

kan fastsætte efter denne lov, kan ministeren bestemme, at

internationale vedtagelser på engelsk inden for lovens område skal

være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om kundgørelsen af de i

medfør af loven fastsatte regler.

§ 153b.

Ansøgning om udstedelse af personcertifikat efter § 35

og efter EU-forordninger på området og anmodning om behandling

af klage efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal indgives til Trafik-

, Bygge- og Boligstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning,

som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Ansøgninger og anmodninger, der ikke indgives

ved digital selvbetjening, afvises af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen finder, at der

foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes

at kunne anvende digital selvbetjening, skal Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen tilbyde, at ansøgningen eller anmodningen kan

indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning

eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den

skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan helt ekstraordinært

ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning

eller anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis

der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ved at modtage ansøgningen

eller anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital ansøgning eller anmodning anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

Kap. 14. Gennemførelsesbestemmelser

§ 151.

Under behørig hensyntagen til luftfartens sikkerhed eller

almene interesser i øvrigt kan transport-, bygnings- og

boligministeren, for så vidt angår luftfartøjer, som ikke har fører

om bord, eller som fremdrives ved andet end motor, eller som ellers

er af særlig beskaffenhed, gøre undtagelse fra lovens regler og give

særlige forskrifter, dog ikke for såvidt angår bestemmelser af

privatretligt eller strafferetligt indhold.

Stk. 2.

Ministeren kan give forskrifter om indretninger, der er

bestemt til at bevæge sig i luften uden at være luftfartøjer.

§ 152.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme,

at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - ud over den samme ved

II. MILITÆR OG ANDEN IKKE-

ERHVERVSMÆSSIG STATSLUFTFART

Kap. 15

§ 154.

Bestemmelse om, i hvilken udstrækning og eventuelt med

hvilke ændringer og tilføjelser de i denne lov fastsatte bestemmelser

side 22

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

om civil luftfart og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter skal

få anvendelse på danske militære luftfartøjer og i øvrigt i forbindelse

med militær luftfart, træffes af forsvarsministeren. Bestemmelser,

der berører civil luftfart, kan, for så vidt de afviger fra de i

nærværende lov givne, kun gennemføres efter forhandling med

transport-, bygnings- og boligministeren.

Stk. 2.

Hvad der er bestemt om bjærgning i § 132, skal dog altid

gælde de i stk. 1 nævnte luftfartøjer.

§ 155.

For så vidt angår danske luftfartøjer, som ikke er militære,

men udelukkende anvendes af den danske stat i ikke-

erhvervsmæssigt øjemed, kommer de i denne lov fastsatte

bestemmelser om civil luftfart - med undtagelse af bestemmelsen

i § 133 - til anvendelse.

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan bestemme, at

visse af lovens regler ikke skal få anvendelse på de i stk. 1

omhandlede luftfartøjer. Hvad der er bestemt om bjærgning i § 132

og om straf i kap. 13, skal dog altid gælde de i stk. 1 nævnte

luftfartøjer.

§ 156.

Luftfart over dansk område med fremmede militære

luftfartøjer og med andre fremmede luftfartøjer, som udelukkende

anvendes til statsformål af ikke-erhvervsmæssig art, kan kun finde

sted efter forud given tilladelse eller i henhold til bestemmelser for

fremmede militære luftfartøjers adgang til dansk område under

fredsforhold.

Stk. 2.

Sådan tilladelse med dertil knyttede betingelser meddeles,

for så vidt angår militære luftfartøjer, af forsvarsministeren efter

fornøden forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren

Ikraft: 2019-01-01

og for de øvrige af de i stk. 1 omhandlede luftfartøjer af transport-

, bygnings- og boligministeren.

III. IKRAFTTRÆDELSES- OG

OVERGANGSBESTEMMELSER mv.

Kap. 16

§ 157.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved kongelig

anordning.

Stk. 2.

Det kan ved kongelig anordning bestemmes, at enkelte af

lovens bestemmelser skal træde i kraft særskilt.

Stk. 3.

Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 175 af 1. maj 1923

om luftfart, ændret i overensstemmelse med lov nr. 124 af 7. maj

1937, og de i henhold dertil udfærdigede bestemmelser, medmindre

disse udtrykkeligt opretholdes ved bekendtgørelse i medfør af

nærværende lov.

Stk. 4.

Endvidere ophæves lov nr. 411 af 12. juli 1946 om sikring

af indflyvning til offentlige lufthavne og landingspladser samt lov

nr. 123 af 7. maj 1937 om befordring med luftfartøjer, jf. dog §

126.

§ 158.

For Grønland gælder loven kun med de af den særlige

grønlandske lovgivning flydende lempelser. Såfremt det måtte blive

nødvendigt i Grønland at foretage ekspropriationer i henhold til

denne lov, vil de nærmere regler om fremgangsmåden herved være

at fastsætte i en særlig lov.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Færøerne. Ved kgl. anordning kan

det dog bestemmes, at loven tillige skal gælde for Færøerne i det

omfang og med de ændringer, som indstilles af Færøernes lagting.

side 23

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Ikraft: 2019-01-01

§ 94.

Ved godsbefordring kan befordreren kræve, at afsenderen

udfærdiger og afgiver til befordreren et dokument betegnet som

luftfragtbrev, og afsenderen kan kræve, at befordreren modtager

dette dokument.

Stk. 2.

Er luftfragtbrev ikke udfærdiget, eller har det ikke det

foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er befordringsaftalen

dog gyldig.

§ 95.

Luftfragtbrevet udfærdiges af afsenderen i tre eksemplarer

og afleveres til befordreren sammen med godset. Det første

eksemplar skal påtegnes »Til befordreren« og underskrives af

afsenderen. Det andet eksemplar skal påtegnes »Til modtageren«

og underskrives både af afsenderen og befordreren. Dette eksemplar

skal følge med godset. Det tredje eksemplar underskrives af

befordreren og tilbageleveres afsenderen efter godsets modtagelse.

Stk. 2.

Befordrerens underskrift skal påføres luftfragtbrevet,

forinden godset tages om bord i luftfartøjet. Befordrerens

underskrift kan erstattes af stempel. Afsenderens underskrift kan

være trykt eller erstattet af stempel.

Stk. 3.

Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter afsenderens

anmodning, anses han, hvis ikke andet bevises, for at handle på

afsenderens vegne.

§ 96.

Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen

på befordrerens begæring udfærdige særskilte luftfragtbreve.

§ 97.

Luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af

afgangssted og bestemmelsessted,

mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet

og bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen

eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention

eller loven i reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af

eller skade på gods.

§ 98.

Tages gods med befordrerens samtykke om bord i

luftfartøjet, uden at luftfragtbrev er udfærdiget, eller indeholder

luftfragtbrevet ikke den oplysning, som er foreskrevet i § 97, nr.

3, kan befordreren ikke påberåbe sig bestemmelsen om

ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.

§ 99.

Afsenderen er ansvarlig for skade, som befordreren eller

nogen, over for hvem denne er ansvarlig, lider som følge af, at

afsenderens oplysning i luftfragtbrevet angående godset ikke har

det foreskrevne indhold eller i øvrigt er urigtig eller ufuldstændig.

§ 100.

Såfremt ikke andet godtgøres, gælder luftfragtbrevet som

bevis for befordringsaftalens indgåelse, for godsets modtagelse og

for vilkårene for befordringen.

Stk. 2.

Luftfragtbrevets angivelser af godsets vægt, dimensioner,

indpakning og styktal anses som rigtige, hvis ikke andet bevises.

Andre oplysninger i luftfragtbrevet om godsets mængde,

rumindhold eller tilstand gælder derimod ikke som bevis mod

befordreren, medmindre denne i afsenderens nærværelse har

undersøgt rigtigheden af disse og har bekræftet dette ved påtegning

på luftfragtbrevet eller angivelsen angår godsets synlige tilstand.

Ret til at råde over godset og udlevering af godset

§ 101.

Mod opfyldelse af sine forpligtelser efter befordringsaftalen

kan afsenderen, såfremt det kan ske uden skade for befordreren

eller andre afsendere, råde over godset ved at tage det tilbage på

afgangs- eller bestemmelsesflyvepladsen, standse det i tilfælde af

landing undervejs, lade det udlevere på bestemmelsesstedet eller

undervejs til en anden end den i luftfragtbrevet angivne modtager

eller kræve det tilbagesendt til afgangsflyvepladsen. Afsenderen

skal dog erstatte de dermed forbundne omkostninger. Kan

afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks underrette

afsenderen herom.

side 24

Befordring med luftfartøj

Anvendelsesområde

§ 90.

Bestemmelserne i dette bilag gælder for befordring med

luftfartøjer mellem Danmark og lande, der ikke har tilsluttet sig

Montrealkonventionen af 28. maj 1999 om indførelse af visse

ensartede regler for international luftbefordring, men som har

tilsluttet sig Warszawakonventionen af 12. oktober 1929 om

international luftbefordring med senere ændringer, jf. dog § 90 a,

stk. 2, i kapitel 9.

Stk. 2.

Medmindre andet er anført, refererer henvisningerne i dette

bilag til bilagets bestemmelser.

§ 90 a.

Bestemmelserne gælder befordring med luftfartøj af

passagerer, rejsegods eller gods, når befordringen udføres mod

betaling. Udføres befordringen af et lufttrafikforetagende, kommer

loven ligeledes til anvendelse, selv om befordringen er vederlagsfri.

§ 91.

Bestemmelserne finder ikke anvendelse på postbefordring.

Stk. 2.

Bestemmelserne om befordringsdokumenter i §§ 92-98

finder ikke anvendelse på befordring, der udføres under usædvanlige

forhold og falder uden for normal udøvelse af luftfartsvirksomhed.

Befordringsdokumenter

§ 92.

Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, der

skal indeholde angivelse af

afgangssted og bestemmelsessted,

mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet

og bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen

eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention

eller loven i reglen begrænser befordrerens ansvar for

personskade og for tab af eller skade på rejsegods.

Stk. 2.

Såfremt ikke andet godtgøres, gælder billetten som bevis

for befordringsaftalens indgåelse og for vilkårene for befordringen.

Stk. 3.

Er billet ikke udstedt, eller har den ikke det foreskrevne

indhold, eller er den gået tabt, er befordringsaftalen dog gyldig. Er

passageren med befordrerens samtykke kommet om bord i

luftfartøjet, uden at billet er udstedt, eller indeholder billetten ikke

den i stk. 1, nr. 3, nævnte oplysning, kan befordreren ikke påberåbe

sig bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 111.

§ 93.

Ved befordring af indskrevet rejsegods skal rejsegodsbevis

udstedes. Såfremt rejsegodsbeviset ikke er hæftet sammen med

eller indføjet i en passagerbillet, der opfylder de i § 92, stk. 1,

fastsatte krav, skal det indeholde angivelse af

afgangssted og bestemmelsessted,

mindst et aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet

og bestemmelsesstedet ligger i samme stat og et eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

at befordringen kan være underkastet Warszawakonventionen

eller en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention

eller loven i reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af

eller skade på rejsegods.

Stk. 2.

Såfremt ikke andet godtgøres, gælder rejsegodsbeviset som

bevis for, at rejsegodset er indskrevet, og for vilkårene for

befordringen.

Stk. 3.

Er rejsegodsbevis ikke udstedt, eller har det ikke det

foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er befordringsaftalen

dog gyldig. Har befordreren modtaget rejsegodset, uden at

rejsegodsbevis er udstedt, eller indeholder beviset ikke den i stk.

1, nr. 3, nævnte oplysning, og det heller ikke er vedhæftet eller

indføjet i en passagerbillet, der indeholder den i § 92, stk. 1, nr. 3,

nævnte oplysning, kan befordreren ikke påberåbe sig bestemmelsen

om ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.

Bilag 1

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 2.

Udfører befordreren afsenderens ordrer, uden at det til

denne tilbageleverede eksemplar af luftfragtbrevet forevises, er

befordreren ansvarlig for skade, som derved måtte påføres rette

indehaver af luftfragtbrevet, dog med regres til afsenderen.

Stk. 3.

Afsenderens ret ophører samtidig med, at modtagerens ret

indtræder efter § 102. Nægter modtageren at tage imod fragtbrevet

eller godset, eller kan den pågældende ikke træffes, genindtræder

afsenderen i sin ret til at råde over godset.

§ 102.

Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan

modtageren, bortset fra de i § 101 nævnte tilfælde, kræve, at

befordreren udleverer luftfragtbrevet og godset til modtageren mod

betaling af de skyldige beløb og mod opfyldelse af de

befordringsvilkår, der er angivet i luftfragtbrevet.

Stk. 2.

Befordreren skal, så snart godset er kommet frem,

underrette modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.

§ 103.

Indrømmer befordreren, at godset er gået tabt, eller er det

ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle være kommet frem,

kan modtageren gøre de af fragtaftalen flydende rettigheder

gældende mod befordreren.

§ 104.

Enhver aftale, der indeholder afvigelser fra bestemmelserne

i §§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet.

§ 105.

Afsenderen er forpligtet til at give de oplysninger og til at

vedlægge luftfragtbrevet de dokumenter, som er nødvendige til

opfyldelse af told-, accise- eller politiforskrifter, forinden godset

kan udleveres til modtageren. Afsenderen er ansvarlig over for

befordreren for skade, som måtte følge af, at disse oplysninger eller

dokumenter mangler, er ufuldstændige eller ikke er

forskriftsmæssige, medmindre befordreren eller dennes folk har

gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelse.

Stk. 2.

Befordreren er ikke pligtig at undersøge, om disse

oplysninger og dokumenter er rigtige eller fuldstændige

Befordrerens ansvar

§ 106.

Bliver en passager dræbt eller lider den pågældende skade

på legeme eller helbred som følge af en begivenhed, der er indtruffet

om bord i et luftfartøj eller under indstigning eller udstigning, er

befordreren ansvarlig derfor.

§ 107.

Bliver indskrevet rejsegods eller gods beskadiget eller går

det tabt som følge af en begivenhed, der er indtruffet inden for den

tid, hvor det er i befordrerens varetægt enten på flyveplads eller

om bord i luftfartøj eller på et hvilket som helst andet sted, når

landing sker uden for flyveplads, er befordreren ansvarlig derfor.

Stk. 2.

Omfatter befordringsaftalen også befordring til lands eller

til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller

omladning, formodes enhver rejsegodset eller godset tilføjet skade

at være indtruffet inden for den i stk. 1 angivne tid, hvis ikke andet

bevises.

§ 108.

For skade, som følger af forsinkelse ved luftbefordring af

passagerer, indskrevet rejsegods eller gods, er befordreren ansvarlig.

§ 109.

Befordreren er fri for ansvar, såfremt den pågældende

beviser, at den pågældende selv og dennes folk har taget alle

nødvendige forholdsregler for at undgå skaden, eller at dette ikke

har været muligt for dem.

§ 110.

Beviser befordreren, at den skadelidte ved egen skyld har

medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde.

§ 111.

Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for

hver enkelt begrænset til 16.600 særlige trækningsrettigheder

(SDR), jf. stk. 5. Aftale kan dog træffes om en højere

ansvarsgrænse. Transport- og energiministeren kan bekendtgøre

generelle aftaler om højere ansvarsgrænser.

Stk. 2.

Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods er

befordrerens ansvar begrænset til 17 SDR pr. kg. Har passageren

eller afsenderen ved godsets aflevering til befordreren særligt

angivet den interesse, der er forbundet med godsets udlevering på

Ikraft: 2019-01-01

bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte være

fastsat, gælder det angivne beløb som grænse for befordrerens

ansvar, medmindre passageren eller afsenderen beviser, at det

overstiger passagerens eller afsenderens virkelige interesse. I

tilfælde af tab, beskadigelse eller forsinkelse af en del af det

indskrevne rejsegods eller gods eller af noget, som måtte være

indeholdt deri, omfatter den vægt, der vil være at tage i betragtning

ved fastsættelsen af det beløb, hvortil befordrerens ansvar er

begrænset, kun den samlede vægt af de pågældende stykker gods.

Såfremt tabet, beskadigelsen eller forsinkelsen forringer værdien

af andre stykker gods, som omfattes af samme rejsegodsbevis eller

luftfragtbrev, skal også den samlede vægt af dette gods medregnes

ved fastsættelsen af ansvarsgrænsen.

Stk. 3.

For genstande, som passagererne beholder i deres egen

varetægt, er befordrerens ansvar begrænset til 332 SDR for hver

passager.

Stk. 4.

De i nærværende paragraf foreskrevne ansvarsgrænser skal

ikke være til hinder for, at retten kan tilkende sagsøgeren erstatning

for sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke, såfremt den tilkendte

erstatning, bortset fra sagsomkostninger, ikke overstiger det beløb,

som befordreren skriftligt måtte have tilbudt sagsøgeren inden 6

måneder efter den begivenhed, som var årsag til skaden, eller

forinden retssag blev anlagt, såfremt dette skete senere.

Stk. 5.

Ved SDR menes de særlige trækningsrettigheder, som

anvendes af Den internationale Valutafond. Ved erstatningssøgsmål

skal omregning af SDR til danske kroner foretages efter kursen på

den dag, der afsiges dom.

§ 112.

Forbehold, der tilsigter at fritage befordreren for ansvar

eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i § 111, er

ugyldige.

Stk. 2.

Ved godsbefordring gælder det i stk. 1 anførte dog ikke

forbehold for tab eller beskadigelse, der hidrører fra godsets egen

beskaffenhed eller fejl ved godset.

§ 113.

De i § 111 fastsatte ansvarsgrænser skal ikke finde

anvendelse, såfremt det bevises, at befordreren selv eller dennes

folk under udførelsen af deres tjeneste har forårsaget skaden, enten

med forsæt eller groft uagtsomt, vidende om, at skade sandsynligvis

ville blive forårsaget.

§ 114.

Sagsøges befordrerens folk for skade, de har forårsaget

under udførelsen af deres tjeneste ved en mindre grad af uagtsomhed

end den i § 113 anførte, må summen af de erstatningsbeløb, som

pålægges dem og befordreren, ikke overstige den for befordreren

fastsatte ansvarsgrænse.

§ 115.

Modtages indskrevet rejsegods eller gods uden forbehold

fra modtagerens side, formodes godset at være udleveret i god stand

og i overensstemmelse med befordringsdokumentet, hvis ikke andet

bevises.

Stk. 2.

Er godset beskadiget eller delvis gået tabt, skal meddelelse

derom gives til befordreren umiddelbart efter, at skaden er opdaget,

og senest inden 7 dage for rejsegods og 14 dage for gods regnet

fra modtagelsen. Ved forsinkelse skal meddelelse derom afgives

inden 21 dage fra den dag at regne, da godset blev stillet til rådighed

for modtageren.

Stk. 3.

Meddelelsen skal ske ved påtegning på

befordringsdokumentet eller ved en skrivelse, der afsendes inden

fristens udløb.

§ 116.

Gives meddelelse om skaden ikke inden de i § 115 fastsatte

frister, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet, medmindre

befordreren har handlet svigagtigt.

§ 117.

Erstatningssøgsmålet skal anlægges ved retten enten på

det sted, hvor befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har

den forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet

afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.

side 25

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

Stk. 2.

I tilfælde af, at befordringen omfattes af

Warszawakonventionen, kan erstatningssøgsmål kun anlægges ved

dansk domstol eller en domstol i en stat, som har tiltrådt nævnte

konvention.

§ 118.

Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette bilag

bortfalder, såfremt sag ikke er rejst inden 2 år regnet fra luftfartøjets

ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da luftfartøjet

skulle være ankommet, eller da befordringen blev afbrudt.

§ 119.

Skal en befordring, der efter befordringsaftalen er at anse

som en befordring, udøves af flere efter hinanden følgende

befordrere, er enhver af dem, når den pågældende modtager

passagererne, det indskrevne rejsegods eller godset, ansvarlig for

den del af befordringen, som det påhviler den pågældende at udføre.

Stk. 2.

Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods kan

afsenderen tillige holde sig til den første befordrer og den, som er

berettiget til dets udlevering, til den sidste, selv om skaden eller

forsinkelsen er indtruffet, medens godset var i en anden befordrers

varetægt. Er herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de solidarisk.

Befordring, der udføres af en anden befordrer end den, der

har indgået befordringsaftalen

§ 119 a.

Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder, hvor

befordringen helt eller delvis udføres af en anden befordrer end

den, der har indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at

dette er sket uden sidstnævntes samtykke.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 119 c, 119 e og 119 f gælder kun den

del af befordringen, der udføres af en anden befordrer end den, der

har indgået befordringsaftalen.

§ 119 b.

Ved anvendelse af reglerne i dette bilag anses såvel den,

der har indgået befordringsaftalen, som den, der udfører

befordringen, som befordrere, den førstnævnte, for så vidt angår

hele befordringen, og den sidstnævnte, for så vidt angår den del af

befordringen, den pågældende udfører.

§ 119 c.

Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger

og undladelser af den anden befordrer eller af dennes folk under

udøvelsen af deres tjeneste anses at have samme virkning som

førstnævnte befordrers egne handlinger og undladelser. Den, der

udfører befordringen, kan dog ikke herved pådrages ansvar ud over

de i § 111 fastsatte grænser.

Stk. 2.

Har den befordrer, der har indgået befordringsaftalen,

påtaget sig forpligtelser, der går videre end den pågældendes

forpligtelser efter dette bilag, eller har passagerer eller afsendere

efter § 111, stk. 2, 2. punktum, særligt angivet interessen i godsets

udlevering, er dette uden virkning i forhold til den, der udfører

befordringen, medmindre denne har givet sin godkendelse.

§ 119 d.

Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette bilag gives

til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden

befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning,

hvis de gives til den befordrer, der har indgået befordringsaftalen.

§ 119 e.

Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to

befordrere og deres folk, må ikke overstige det højeste

erstatningsbeløb, som kan pålægges en af befordrerne. Hver enkelt

er kun ansvarlig indtil den ansvarsgrænse, der gælder for den

pågældende.

§ 119 f.

Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af

befordrerne eller imod dem begge, anlægges enten ved en ret, der

efter § 117, stk. 1, er kompetent med hensyn til søgsmål mod den,

der har indgået befordringsaftalen, eller ved retten på det sted, hvor

den, der udfører befordringen, bor eller har sit hovedkontor.

Bestemmelsen i § 117, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Sagsøges en af befordrerne, og vil denne, dersom den

pågældende taber sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan

førstnævnte befordrer tilstævne den anden befordrer uden hensyn

til de almindelige regler om værneting for at gøre kravet gældende

Ikraft: 2019-01-01

over for den anden befordrer under sagen. Bestemmelserne i

retsplejelovens kapitel 34 finder tilsvarende anvendelse.

Sammensat befordring

§ 120.

Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med

andet befordringsmiddel, gælder lovens bestemmelser kun

luftbefordringen.

Stk. 2.

Vilkårene for de andre befordringsmåder kan optages i

luftbefordringsdokumentet.

Andre bestemmelser

§ 121.

Ugyldige er forbehold i befordringsaftalen og aftaler forud

for skaden, hvorved parterne fraviger bestemmelserne om den lov,

der skal anvendes, eller om værnetinget.

Stk. 2.

Voldgiftsaftaler forud for skaden er kun gyldige med hensyn

til godsbefordring og kun, for så vidt voldgiften skal foretages på

et af de steder, der er lovligt værneting efter § 117, og sagen, for

så vidt den omfattes af Warszawa-konventionens bestemmelser,

skal afgøres i overensstemmelse med disse. Omfattes befordringen

af bestemmelserne i Guadalajarakonventionen af 18. september

1961 om international luftbefordring, der udføres af en anden

befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen, kræves

endvidere, at sagen skal afgøres i overensstemmelse med disse

bestemmelser. For så vidt angår befordring, der udføres af en anden

befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen, skal

voldgiften foretages på et af de steder, der er lovligt værneting efter

§ 119 f.

§ 122.

Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget uden

for riget eller angår international luftbefordring, er det, for så vidt

angår de i § 92, stk. 1, nr. 3, § 93, stk. 1, nr. 3, og § 97, nr. 3,

foreskrevne

meddelelser,

tilstrækkeligt,

det

befordringsdokumentet fremgår, at befordringen kan være

underkastet Warszawakonventionens bestemmelser, og at disse

bestemmelser i reglen begrænser befordrerens ansvar for den i den

pågældende bestemmelse omhandlede befordring.

§ 123

Ved Warszawakonventionen forstås i denne lov den i

Warszawa den 12. oktober 1929 afsluttede overenskomst om

international luftbefordring, således som denne er ændret ved den

i Haag den 28. september 1955 undertegnede protokol.

§ 124.

Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse på

international luftbefordring, som udføres i henhold til reservation

foretaget i overensstemmelse med tillægsprotokol til artikel 2 i

Warszawakonventionen af 12. oktober 1929 eller med artikel XXVI

i Haagprotokollen af 28. september 1955.

§ 125.

Så længe Warszawakonventionen af 12. oktober 1929 er

gældende i forholdet mellem Danmark og andre stater, som har

tilsluttet sig denne overenskomst, men som ikke har ratificeret eller

tiltrådt Haagprotokollen af 28. september 1955, skal dog de i lov

nr. 123 af 7. maj 1937 om befordring med luftfartøj indeholdte

bestemmelser fortsat have gyldighed for befordringsaftaler, som

afsluttes efter nærværende lovs ikrafttræden, og som falder ind

under Warszawakonventionen af 12. oktober 1929. Bestemmelserne

i § 114 finder tilsvarende anvendelse i de nævnte tilfælde. Det

samme gælder bestemmelserne i §§ 119 a-119 f og § 121, stk. 2,

2. og 3. punktum. Endvidere finder bestemmelserne i § 112, stk.

2, anvendelse, for så vidt angår befordring, der udføres af en anden

befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen. Når der i §§

114 og 119 a-119 f henvises til bestemmelser i dette bilag, anvendes

i stedet de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 123 af 7. maj 1937.

Stk. 2.

For de befordringsaftaler, der omhandles i stk. 1, 1.

punktum., gælder følgende ansvarsbegrænsninger i stedet for dem,

der er angivet i § 22 i lov nr. 123 af 7. maj 1937:

ved skade på passagerer: 8.300 SDR,

ved skade på indskrevet rejsegods eller gods: 17 SDR,

side 26

Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)

ved skade på rejsegods, der ikke er overgivet i befordrerens

varetægt: 332 SDR.

Stk. 3.

Ved SDR forstås den i § 111, stk. 5, omhandlede

regningsenhed.

Ikraft: 2019-01-01

§ 126.

Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, § 121, stk. 2, 2. og 3.

punktum., og § 126, stk. 1, gælder kun, i det omfang, de er

forenelige med traktatmæssige forpligtelser over for stater, der ikke

har ratificeret eller tiltrådt Guadalajarakonventionen af 18.

september 1961 om international luftbefordring, der udføres af en

anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.

side 27