Luftfartsloven (LBKG 2017 1149)
Ikraft: 2019-01-01
Lovbekendtgørelse 2017-10-13 nr. 1149
om luftfart
som ændret ved L 2018-06-08 nr. 731 og L 2018-12-27 nr. 1706
Fremtidige lovændringer: L 1997-12-29 nr. 1114
I. CIVIL LUFTFART
Kap. 1. Indledende bestemmelser
§ 1.
Luftfart inden for dansk område skal finde sted i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov og de med
hjemmel i loven udfærdigede forskrifter, medmindre andet følger
af EF-forordninger.
§ 1a.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
sådanne forskrifter, som er nødvendige for at gennemføre de af
Den Europæiske Union udstedte direktiver om luftfart, eller som
er nødvendige for at anvende de af Den Europæiske Union udstedte
forordninger på luftfartsområdet.
§ 2.
Luftfart inden for dansk område kan kun finde sted med
luftfartøj, som har:
a)
dansk nationalitet eller
b)
nationalitet i fremmed stat, med hvilken der er sluttet
overenskomst om ret til sådan fart, eller
c)
særlig tilladelse af transport-, bygnings- og boligministeren.
Stk. 2.
Tilladelse som nævnt i stk. 1, litra c, skal gøres afhængig af
sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævet for at
sikre, at luftfarten foregår på betryggende måde, eller som i øvrigt
findes nødvendige af almene hensyn. Tilladelsen kan når som helst
tilbagekaldes.
§ 3.
Når hensynet til den offentlige sikkerhed eller militære grunde
kræver det, kan transport-, bygnings- og boligministeren bestemme,
at adgangen til luftfart inden for visse områder indskrænkes eller
forbydes.
Stk. 2.
Når den offentlige sikkerhed kræver det, eller der ellers
foreligger ganske særlige omstændigheder, kan transport-, bygnings-
og boligministeren bestemme, at adgangen til luftfart inden for hele
riget midlertidigt indskrænkes eller forbydes.
§ 4.
Loven gælder også for luftfart med dansk luftfartøj uden for
dansk område, medmindre andet fremgår af lovens indhold, eller
medmindre den strider mod fremmed ret, som efter overenskomst
med fremmed stat eller i øvrigt ud fra almindelige
retsgrundsætninger skal finde anvendelse.
Stk. 2.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter
overenskomst med en fremmed stat fastsætte, at nærmere angivne
bestemmelser i loven, herunder straffebestemmelser, skal finde
anvendelse på luftfart med luftfartøj, der er registreret i den
pågældende stat, men som er overladt til en dansk bruger.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter
overenskomst med en fremmed stat fastsætte, at nærmere angivne
bestemmelser i loven ikke skal finde anvendelse på luftfart med
luftfartøj, der er registreret i Danmark, og som er overladt til en
udenlandsk bruger.
§ 5.
For så vidt angår de i kap. 9 indeholdte bestemmelser om
befordring med luftfartøjer, gælder med hensyn til
anvendelsesområde alene de i §§ 90, 90 a, 90 b og 91 i samme
Copyright © 2020 Karnov Group Denmark A/S
kapitel fastsatte begrænsninger, medmindre andet måtte følge af
overenskomst med fremmed stat.
Kap. 2. Registrering, nationalitet og mærkning
Nationalitetsregistrering
§ 6.
Der føres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som
registreringsmyndighed
et
register
over
luftfartøjer
(nationalitetsregister).
Stk. 2.
Angående registrering af rettigheder over luftfartøjer gælder
lov nr. 135 af 31. marts 1960.
§ 7.
Et luftfartøj kan kun registreres i Danmark,
1)
når det har dansk ejer og ejeren er bosat eller hjemmehørende
i Danmark eller i en stat, hvor den pågældende på grund af
sin nationalitet ikke kan være registreret ejer af et luftfartøj,
2)
når luftfartøjet er ejet af EU- eller EØS-statsborgere eller
EU- eller EØS-selskaber mv. (juridiske personer), i det
omfang disse er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs
regler, eller
3)
når luftfartøjet er ejet af en person, der har fast bopæl i
Danmark, og luftfartøjet benyttes med udgangssted i
Danmark.
Stk. 2.
Som dansk ejer anses
1)
den danske stat og institutioner, som styres af staten,
2)
danske kommuner,
3)
danske statsborgere,
4)
stiftelser med sæde i Danmark, hvis ledelse udelukkende
består af danske statsborgere eller personer, der er omfattet
af stk. 1, nr. 2 og 3,
5)
foreninger og lignende sammenslutninger med sæde i
Danmark, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er danske
statsborgere eller personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og
3,
6)
aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, når
det overvejende antal deltagere er danske statsborgere eller
personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, og selskabet er
undergivet disse deltageres fulde kontrol, og
7)
aktieselskaber, som udelukkende har dansk bestyrelse og
direktion med sæde i Danmark.
Stk. 3.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan i særlige
tilfælde tillade, at et luftfartøj, der overvejende benyttes med
udgangssted i Danmark, registreres, selv om betingelserne i stk. 1
ikke er opfyldt.
§ 8.
Luftfartøj, som er registreret i en fremmed stat, må ikke
registreres her i landet, medmindre det slettes af den fremmede
stats register og alle indehavere af i fartøjet registrerede rettigheder,
som efter overenskomst med fremmed stat skal anerkendes her i
landet, samtykker i overførelsen, eller rettighederne er faldet bort
ved en stedfunden retsforfølgning.
§ 9.
Et luftfartøj kan kun registreres, når det har
luftdygtighedsbevis, som er udstedt eller godkendt af Trafik-,
side 1