TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. november 2019
2019-6346
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. oktober 2019 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 32:
Vil ministeren tage initiativ til - i første omgang - at opdatere den strategiskun-
dersøgelse vedrørende en motorvejsforbindelse over Lillebælt, bl.a. med hen-
blik på en vurdering af hvornår en parallelforbindelse over Lillebælt vil være
rentabel? Der henvises til, at Transportministeriets/Vejdirektoratets seneste
strategiske undersøgelse vedrørende motorvejskapaciteten over Lillebælt tilba-
ge i december 2013 konkluderede, at der først vil være kritisk trængsel på mo-
torvejsforbindelsen over Lillebælt hen mod 2040. På den baggrund blev det på
daværende tidspunkt konkluderet, at en parallelforbindelse over Lillebælt med
åbningsår 2030 ikke vil være samfundsøkonomisk rentabel. Siden er trafikken
steget væsentlig mere end forudsat, og i Vejdirektoratets statusrapport ”Stats-
vejnettet 2019” fra august 2019 er det nu konstateret (rapportens s. 95), at der
vil være kritisk trængsel på motorvejsbroen over Lillebælt senest i 2030.
Svar:
I forhold til spørgsmålet om trafikvækst har jeg forhørt mig hos Vejdirektora-
tet, som oplyser, at væksten på Lillebæltsbroen i perioden 2010-2018 har været
på godt 30 pct., hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 4 pct. eller
omkring 2.500 køretøjer pr. døgn om året.
Flere forhold har haft betydning for trafikvæksten de seneste år. Den gamle
Lillebæltsbro har været under renovering og delvist lukket i perioden 2018-
2019. Al trafik over Lillebælt har derfor skullet afvikles over den nye Lillebælts-
bro. Derudover åbnede den udbyggede strækning mellem Middelfart og Nørre
Aaby i 2014, hvilket har medført en stor stigning i trafikken i korridoren over
Fyn.
Trafikken forventes fortsat at vokse de kommende årtier, men ikke med samme
hastighed som de seneste år. Vejdirektoratet forventer, at væksten i trafikken
frem mod 2030 vil være under 2 pct. om året. Denne prognose er baseret på, at
vejnettet kun udbygges med besluttede og finansierede projekter. Åbningen af