TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. februar 2020
2020-1186
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 316:
Vil ministeren oplyse, om regeringen i forbindelse med kommende lovgivning
vil stille krav til kommunerne om at sikre ordnede forhold for parkering ved
udlejning af cykler på linje med de relevante krav, der påtænkes stillet i forbin-
delse med udlejning af el-løbehjul med henblik at undgå kaotisk henstilling på
fortove og andre steder?
Svar:
Regeringen forventer at fremsætte et forslag til ændring af bl.a. vejloven i marts
måned, hvor der netop stilles krav til placering af udlejningscykler, ligesom der
af forslaget fremgår nye håndhævelsesværktøjer til kommunerne.
Det følger af forslaget, at udlejningscykler, som er kendetegnet ved ikke at være
udlejet fra et fast forretningssted, skal stå parkeret i dertil indrettet infrastruk-
tur, når de står placeret med henblik på at stå til rådighed for udlejning. Det vil
typisk være i cykelstativer. Såfremt udlejningscyklerne ikke står parkeret i der-
til indrettet infrastruktur, vil kommunerne, hvis lovforslaget vedtages, få
hjemmel til straks at kunne fjerne udlejningscyklerne. Lovforslaget skal være
med til at sikre, at udlejningscykler ikke flyder på fortove m.v. til gene for tra-
fiksikkerheden og fremkommeligheden.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht