TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. marts 2020
2020-1186
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 313:
Vil ministeren på baggrund i DSB's oversigt over stationer og perronhøjder
oplyse, hvad der er regeringens plan og tidshorisont for, at perronhøjderne på
de forskellige stationer tilpasses fremtidens eltog samt dobbeltdækkervogne
med henblik på styrkelse af handicappede og bevægelseshæmmede passagerers
adgang til togene?
Svar:
Det har længe været kendt - også under den tidligere regering - at flere statio-
ner har perroner, der afviger fra standardhøjden på 55 centimeter. Dette er
derfor ikke en ny udfordring.
Hvordan vi kan styrke tilgængeligheden på jernbanen, vil jeg lade indgå i de
kommende forhandlinger om en ny infrastrukturplan. Med hvilken indsats
tilgængeligheden skal styrkes, vil i sidste ende være et prioriteringsspørgsmål
og afhænge af, hvad der kan findes opbakning til i Folketinget. I den forbindel-
se har jeg noteret mig Venstres interesse vedrørende disse forhold, hvilket jeg
synes er positivt.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht