Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2152766_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 21. februar 2020
J. n r. 2020-1184
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 312:
Virksomheden Veggerby Sport & Kultur, som tidligere har tjent mange penge
på at have eneret på at arrangere private cykelløb på Storebæltsforbindelsen,
sælger på sin hjemmeside billetter til et nyt cykelløb på Storebæltsforbindelsen
den 5. september 2020 for 1.500 kr. pr. stk. Vil ministeren oplyse, om ministe-
ren har givet tilladelse til gennemførelsen af dette løb, om ministeren har givet
tilladelse til andre cykelløb på Storebæltsforbindelsen, og hvor stort et antal cy-
kelløb på Storebæltsforbindelsen ministeren agter at give tilladelse til, såfremt
der måtte komme flere ansøgninger?
Svar:
Det er Sund & Bælt, der administrerer ansøgninger om afvikling af motionsløb
og motionscykelløb på Storebæltsforbindelsen i henhold til selskabets admini-
strationspraksis. Af denne administrationspraksis fremgår det blandt andet, at
henset til forbindelsens afgørende betydning for det danske transportsystem er
det udgangspunktet for denne praksis, at afholdelsen af løb ikke bør påvirke
forbindelsen i mere end 1-2 dage om året.
Det fremgår endvidere, at i det omfang der modtages flere ansøgninger, end
hvad der kan imødekommes, vil ansøgninger blive prioriteret under hensynta-
gen til, hvor mange borgere der vil få glæde af adgang til Storebæltsforbindel-
sen under arrangementet i forhold til de trafikale effekter ved afholdelsen af
motionsløb.
I vurderingen af en ansøgning tager Sund & Bælt hensyn til tidspunktet for
løbsafviklingen, som skal fastlægges under grundig hensyntagen til trafiksik-
kerheden, trafikbelastningen på Storebæltsforbindelsen under såvel forbere-
delse og afvikling af arrangementet som under genetablering til normal drift
samt hensyntagen til sikkerheden for deltagerne.
Sund & Bælt har oplyst mig, at der, ud over det omtalte løb, er givet tilladelse til
to andre motionscykelløb til afvikling i hhv. 2021 og 2022.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om ministeren har givet tilladelse til gennemførelsen af et cykelløb på Storebæltsforbindelsen den 5. september 2020, til transportministeren
2152766_0002.png
Si de 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht