Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2152792_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
21. februar 2020
2020-1158
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 310:
Vil ministeren være positiv overfor at undersøge mulighederne for at etablere
et samarbejde med Norge og Sverige om en samlet nattogsstrategi sydpå, så det
bliver lettere at få gode og bæredygtige tilbud fra diverse operatører i årene
fremover?
Svar:
Jeg er enig i den overordnede ambition om at fremme tilvæksten af klimavenli-
ge nattog mellem Skandinavien og det øvrige Europa. Og jeg har sammen med
min svenske og tyske kollega etableret en arbejdsgruppe, som arbejder med et
oplæg til en samlet plan for netop dette. De norske myndigheder følger ifølge
mine oplysninger Trafikverkets udredning fra sidelinjen, men deltager altså
ikke direkte i det igangværende arbejde. Jeg vil dog ikke afvise at involvere
Norge på et senere tidspunkt, hvis der er norsk interesse for det.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht