Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2152779_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. februar 2020
2020-1158
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 308:
Vil ministeren være positiv overfor, at billetprisen i et kommende nattog
fastlægges således, at prisen
evt. i en opstartsperiode - kan konkurrere på lige
vilkår med en tilsvarende flybillet således, at nattogsbilletter prissættes med de
samme skatte- og afgiftsniveauer som en tilsvarende flyrejse, og at denne
difference dækkes ved et statsligt tilskud for at sikre en reel klimakonkurrence
mellem fly og tog? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at fly stort set opererer skatte-
og afgiftsfrit i forhold til tog.
Svar:
Det er korrekt, at luftfart og dermed flybilletter i det store hele er fritaget for
afgifter. Flyselskaber betaler således som udgangspunkt ikke moms, ligesom
flybrændstof er fritaget for afgifter. Denne afgiftsfritagelse på brændstof under-
streger behovet for, at vi reducerer CO2-udledningen for flysektoren. Der er
flere forskellige muligheder, hvorpå vi kan sikre en mere bæredygtig luftfart,
men helt centralt er, at vi skaber de rette incitamenter til den grønne omstilling
af luftfarten. Regeringen har derfor indgået et klimapartnerskab med luftfarts-
sektoren, som skal komme med anbefalinger til, hvordan vi mindsker udled-
ningen fra flytransporten. Jeg ser frem til resultatet af partnerskabets arbejde.
For så vidt angår sammenligningen af støtte og afgifter mellem jernbane- og
luftfartssektorerne, skal det bemærkes, at togtrafikken modsat flytrafikken er
støttet direkte af staten. DSB modtager således et offentligt tilskud på i størrel-
sesordenen 4 mia.kr. gennem den årlige kontraktbetaling, og modsat flysekto-
ren betaler staten for både anlæg og vedligehold af baneinfrastrukturen. Her-
udover bliver togoperatører godtgjort for mineralolieafgiften såvel som elafgif-
ten på kørestrøm.
Det er endnu for tidligt at sige noget om konkrete priser og køreplaner for et
kommende nattogsprodukt. Dette vil afhænge af en lang række faktorer, som
nærmere vil være behandlet i Trafikverkets kommende rapport.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om ministeren vil være positiv overfor, at billetprisen i et kommende nattog fastlægges således, at prisen – evt. i en opstartsperiode - kan konkurrere på lige vilkår med en tilsvarende flybillet således, at nattogsbilletter prissættes med de samme skatte- og afgiftsniveauer som en tilsvarende flyrejse, og at denne difference dækkes ved et statsligt tilskud for at sikre en reel klimakonkurrence mellem fly og tog, til transportministeren
2152779_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht