Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2144093_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. februar 2020
2020-885
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Andreas Steenberg (RV) og Martin Lidegaard (RV).
Spørgsmål nr. 295:
Transportministeren nævnte i TV avisen kl.18.30 den 19. januar 2020, at en
eventuel Kattegatforbindelse vil skulle udenom Natura 2000-områder m.v. Vil
ministeren oplyse, om tilsvarende kriterie gælder for planlægningen af Ring 5-
transportkorridoren?
Svar:
Vejdirektoratet gennemfører i øjeblikket forundersøgelser, som skal bidrage
med et generelt overblik over påvirkninger ved både Ring 5 og en fast forbin-
delse over Kattegat. Forundersøgelserne vil således blandt andet give en ide
om, hvorvidt det er teknisk muligt og hensigtsmæssigt at undgå Natura 2000-
områderne.
For både Ring 5-undersøgelserne og en fast forbindelse over Kattegat gælder, at
det er vanskeligt at komme udenom at påvirke de udpegede Natura 2000-
områder. Ved Natura 2000-områder skal der tages højde for en eventuel indi-
rekte påvirkning, afledt af et projekt. Det vil sige, at det også skal undersøges,
om projektet kan medføre en påvirkning indenfor et Natura 2000-område,
selvom linjeføringen ligger udenfor
eksempelvis ved påvirkninger på Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag, dvs. de arter og naturtyper, som områ-
derne er udpeget for at beskytte, støjafledte påvirkninger eller lignende. Det vil
dog først være i en eventuel senere VVM-proces, at der gennemføres mere de-
taljerede vurderinger i henhold til Habitatdirektivets bestemmelser.
Såfremt undersøgelser viser, at det er nødvendigt at placere et projekt inden for
et Natura 2000-område, vil det også blive vurderet, om placeringen vil medføre
en væsentlig påvirkning på områdets udpegningsgrundlag. Hvis der er tale om
en væsentlig påvirkning, lægger jeg vægt på, at der arbejdes for en løsning, som
i størst muligt omfang minimerer eventuelle skadelige konsekvenser for Natura
2000-området og udpegningsgrundlaget i dette.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om / MFU spm. om Ring 5-transportkorridoren skal udenom Natura 2000-områder m.v., til transportministeren
2144093_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Benny Engelbrecht