Trafikale konsekvenser af hastigheds-
nedsættelse på landeveje
TRU-spørgsmål 287
Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt det vil have at nedsætte hastigheden på lan-
deveje til 70 km/t., hvor der ikke er cykelsti langs vejen og/eller hvor bebyggelsen er
spredt? Ministeren bedes redegøre for effekten på hhv.:
a. Trafikarbejdet for person- og varebiler på landeveje.
b. Den årlige CO2-udledning til og med 2030, i 2040 og 2050.
c. Antallet af trafikdræbte og antallet af alvorlige personuheld.
Hvis der ikke findes registrering af cykelstier langs landeveje, bedes spørgsmå-
let besvaret for en generel nedsættelse til 70 km/t.
Vejdirektoratets vurdering
Et konkret svar på spørgsmålet forudsætter, at der gennemføres egentlige trafikale be-
regninger med den såkaldte Landstrafikmodel, hvilket umiddelbart ligger ud over,
hvad der kan gennemføres i denne sammenhæng såvel tidsmæssigt som ressource-
mæssigt. Det bemærkes, at der er et begrænset antal beregningsmaskiner til rådighed
og at deres kapacitet aktuelt anvendes til igangværende trafikale analyser af andre in-
frastrukturprojekter besluttet af Folketinget.
Følgende svar baserer sig derfor på Vejdirektoratets eksisterende viden og generelle er-
faringer inden for området. Det er i forbindelse med besvarelsen ikke nærmere overve-
jet, hvordan en lavere hastighedsgrænse kan håndhæves.
a. En af konsekvenserne ved at nedsætte hastigheden på landevejene vil, ligesom
på motorvejene, være, at det tager længere tid for bilisterne at komme frem.
Det forventes, at en del af bilisterne vil forsøge at finde alternative ruter på an-
dre dele af vejnettet, som eksempelvis motorveje og byveje. En konsekvens af
den lavere hastighed må også forventes at være et fald i det samlede antal af
kørte ture i bil.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450