Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2148701_0001.png
Pensionistrabatter i DOT
Opdatering februar 2019
Notat
For Movia, DSB og Metroselskabet
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0002.png
Kolofon
Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Dato: 26. februar 2019
Kontakt
Incentive, Holte Stationsvej 14, 1., 2840 Holte
T. 61 333 500, M. [email protected]
incentive.dk
Incentive | 2
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
Indholdsfortegnelse
1
2
INDLEDNING OG BAGGRUND
RESULTATER
2.1
2.2
2.3
Hovedprincipper for nye pensionistrabatter
Resultater
Følsomhedsanalyser
4
5
5
5
11
3
METODE
3.1
3.2
3.3
Datagrundlag
Adfærdseffekter
Øvrige antagelser
13
13
14
16
Incentive | 3
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
1 Indledning og baggrund
Den 15. januar 2017 trådte Takst Sjælland i kraft. Reformen medførte en omfattende
harmonisering af takster og produkter i den kollektive trafik øst for Storebælt. Bortset fra
enkelte ændringer
1
blev en reform af taksterne for pensionister udskudt til en fase 2. Det
betyder, at DOT-området for pensionistkortenes vedkommende fortsat er opdelt i de tre hidtidige
takstområder S, V og H.
Parterne i DOT-samarbejdet har siden arbejdet videre med de fremtidige pensionistrabatter, og
der er enighed om at omlægge pensionistrabatterne til primært at være tilknyttet
billetprodukter på rejsekort; både enkeltrejser og periodeprodukter. Der er lagt op til, at den
eksisterende rabatmodel for enkeltbilletter fastholdes.
I den forbindelse har Incentive bistået parterne med at estimere konsekvenserne ved forskellige
konkrete udformninger af fremtidige pensionistrabatter i den kollektive trafik øst for Storebælt.
Vi har i februar 2019 opdateret beregningerne med de nyeste tilgængelig data.
I kapitel 2 beskriver vi hovedresultaterne af analysen, mens vi i kapitel 3 beskriver den
overordnede metode. Beregningerne er yderligere dokumenteret i en Excelbaseret
beregningsmodel, som er tilgængelig for selskaberne.
1
Pensionistrabatterne i det tidligere Movia S blev omrlagt til at lægge tæt op ad systemerne i Movia V og H, og man
indførte en generel pensionistrabat på 25% for enkeltbilletter på mere end 3 zoner til erstatning for DSB’s 65-billet.
Incentive | 4
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2 Resultater
I dette kapitel beskriver vi hovedprincipperne for reformen af pensionistrabatterne i DOT samt
konsekvenserne for selskaber og passagerer ved at gennemføre reformen.
Vi bemærker, at resultaterne er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til,
hvordan kunderne vil reagere, når man laver en markant ændring i produktudbuddet. Der er
desuden en vis usikkerhed om rejsefrekvensen på pensionistkort i dag. Vi har derfor sidst i
kapitlet gennemført nogle følsomhedsberegninger for at illustrere konsekvenserne af denne
usikkerhed.
2.1 Hovedprincipper for nye pensionistrabatter
Analysen beskriver konsekvenserne ved at omlægge pensionistrabatter i DOT efter følgende
hovedprincipper:
·
De eksisterende periodekort for pensionister til rejser internt i hvert af de tidligere
takstområder (Movia H, V og S) afskaffes.
·
Der bliver indført en generel kundetyperabat for pensionister på billetprodukter på
rejsekort, det vil sige på både enkeltrejser og periodeprodukter. På enkeltrejser gives
rabatten i tillæg til de eksisterende rabatter på rejsekort og ydes både i peak og i off-
peak, mens periodeprodukterne vil have samme gyldighed som almindelige
periodeprodukter til voksne og børn, og der vil således ikke være spærretid.
De eksisterende pensionistrabatter på enkeltbilletter fortsætter uændret. Pensionister vil således
fortsat kunne købe enkeltbilletter med 25% rabat for rejser på mere end 3 zoner. Vi forudsætter
desuden, at kriterierne for at opnå pensionistrabat som udgangspunkt ikke ændres.
2.2 Resultater
Provenuneutrale kombinationer af rabatter
Figur 1 nedenfor viser forskellige kombinationer af rabatsatser for pensionister på billetprodukter
på rejsekort, som vil være provenuneutrale for selskaberne på lang sigt.
Figuren viser blandt andet, at man kan indføre en rabat på enkeltrejser på rejsekort på ca. 52%,
hvis man ikke yder rabat på periodeprodukter, og samtidig opnå provenuneutralitet for
selskaberne på lang sigt. Eller at man alternativt kan indføre en rabat på enkeltrejser på
rejsekort på knap 40%, hvis man samtidig yder 45% rabat på periodeprodukter på rejsekort.
Incentive | 5
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0006.png
Figur 1
Provenuneutrale kombinationer af rabatsatser på billetprodukter på rejsekort på lang sigt
55%
Rabatsats på enkeltrejser på rejsekort
50%
45%
40%
35%
30%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Rabatsats på periodeprodukter på rejsekort
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Ved provenuneutralitet på lang sigt. Estimat er behæftet med usikkerhed, jf. følsomhedsanalyserne i afsnit 2.3.
Provenukonsekvenser ved tre konkrete scenarier
I det følgende ser vi på konsekvenserne ved tre konkrete scenarier, som er udformet i
samarbejde med Metroselskabet, DSB og Movia:
·
·
·
Scenarie 1: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 40% rabat på enkeltrejser på
rejsekort
Scenarie 2: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 37,5% rabat på enkeltrejser på
rejsekort
Scenarie 3: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 35% rabat på enkeltrejser på
rejsekort.
På kort sigt vil scenarierne give en estimeret provenukonsekvens for selskaberne på mellem -4
mio. kr. og 6 mio. kr., mens selskaberne vil opnå en estimeret provenustigning på 13-23 mio. kr.
på lang sigt, jf. tabel 1.
Forskellen på kort og lang sigt knytter sig her alene til, at passagererne erfaringsmæssigt på kort
sigt reagerer kraftigere på prisstigninger end på prisfald. Omvendt forventer vi på lang sigt, at
passagererne reagerer lige kraftigt på prisstigninger og prisfald. Når vi ændrer priserne betydeligt
for mange passagerer, vil vi derfor forvente at se en mere negativ indvirkning på selskabernes
økonomi på kort sigt end på lang sigt.
Incentive | 6
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0007.png
Tabel 1
Samlede provenukonsekvenser fra pensionistrejser ved tre konkrete scenarier
Heraf off-peak-
kompensation
16
Mio. kr. pr. år
Provenu i dag
Samlet omsætning
356
Heraf passagerindtægter
339
Scenarie 1: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 40% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
-4
13
-15
1
11
13
Scenarie 2: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 37,5% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
1
18
-11
5
12
13
Scenarie 3: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 35% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
6
23
-7
9
12
14
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed, jf. følsomhedsanalyserne i afsnit 2.3.
Kolonnen ”Samlet omsætning” kan afvige fra
summen af delelementerne på grund af afrunding.
Omlægningen af rabatterne vil medføre, at pensionisterne i langt højere grad anvender
enkeltrejser på rejsekort frem for periodeprodukter. Der vil derfor blive udbetalt mere off-peak-
kompensation til selskaberne fra staten.
På kort sigt vil nogle af scenarierne give et provenutab for DSB på op mod 5 mio. kr., jf. tabel 2.
På lang sigt vil reformen give de enkelte selskaber en provenugevinst på mellem 2 og 11 mio. kr.
Incentive | 7
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0008.png
Tabel 2
Selskabernes provenukonsekvenser ved tre konkrete scenarier
Mio. kr.
Provenu i dag
Movia
122
DSB
187
Metroselskabet
47
I alt
356
Scenarie 1: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 40% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
1
5
-5
6
1
2
-4
13
Scenarie 2: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 37,5% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
2
7
-2
9
1
3
1
18
Scenarie 2: 25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 35% på enkeltrejser på rejsekort
Ændring på kort sigt
Ændring på lang sigt
4
9
0
11
2
3
6
23
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed, jf. følsomhedsanalyserne i afsnit 2.3.
Kolonnen ”I alt” kan afvige fra summen af de
enkelte selskaber på grund af afrunding.
Passagerkonsekvenser ved tre konkrete scenarier
I det følgende ser vi på konsekvenserne for passagererne ved de førnævnte scenarier for
fremtidige pensionistrabatter.
Tabel 3, tabel 5 og tabel 7 viser de absolutte passagerkonsekvenser, hvor prisændringerne er
opgjort i kr. pr. rejse, mens tabel 4, tabel 6 og tabel 8 viser de relative passagerkonsekvenser,
hvor prisændringerne er opgjort i procent. Bemærk at kategorierne i tabellerne med hhv.
relative og absolutte passagerkonsekvenser ikke direkte kan sammenlignes. Eksempelvis er en
prisstigning pr. rejse på 30 kr. ikke nødvendigvis det samme som en prisstigning på 200%. I alle
tabeller har vi opgjort ændringen både for antal rejser og for antal berørte borgere.
Som det fremgår af tabellerne, medfører reformen betydelige prisændringer for mange
passagerer, hvor mange passagerer vil få store prisstigninger, og andre vil få store prisfald.
Samlet set vil passagererne dog betale omtrent det samme som før reformen, jf. tabel 1.
Incentive | 8
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0009.png
Tabel 3
Scenarie 1 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 40% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Absolutte passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 30 kr. eller mere
Prisstigning 20 kr. til 30 kr.
Prisstigning 10 kr. til 20 kr.
Prisstigning 2 kr. til 10 kr.
Uændret (+/- 2 kr.)
Prisfald 2 kr. til 10 kr.
Prisfald 10 kr. til 20 kr.
Prisfald 20 kr. til 30 kr.
Prisfald 30 kr. eller mere
Antal rejser
130.000
750.000
2.560.000
5.210.000
15.810.000
4.920.000
1.070.000
610.000
440.000
%-fordeling
0%
2%
8%
17%
50%
16%
3%
2%
1%
Antal borgere
0
2.000
8.000
15.000
50.000
96.000
20.000
12.000
10.000
%-fordeling
0%
1%
4%
7%
23%
45%
10%
6%
5%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
Tabel 4
Scenarie 1 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 40% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Relative passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 200% eller mere
Prisstigning 100% til 200%
Prisstigning 50% til 100%
Prisstigning 2% til 50%
Uændret (+/- 2%)
Prisfald 2% til 15%
Prisfald 15% til 30%
Prisfald 30% til 50%
Prisfald 50% eller mere
Antal rejser
2.130.000
2.030.000
4.490.000
11.140.000
90.000
4.580.000
610.000
6.360.000
70.000
%-fordeling
7%
6%
14%
35%
0%
15%
2%
20%
0%
Antal borgere
6.000
6.000
13.000
33.000
4.000
13.000
14.000
122.000
3.000
%-fordeling
3%
3%
6%
15%
2%
6%
6%
57%
1%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
Incentive | 9
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0010.png
Tabel 5
Scenarie 2 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 37,5% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Absolutte passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 30 kr. eller mere
Prisstigning 20 kr. til 30 kr.
Prisstigning 10 kr. til 20 kr.
Prisstigning 2 kr. til 10 kr.
Uændret (+/- 2 kr.)
Prisfald 2 kr. til 10 kr.
Prisfald 10 kr. til 20 kr.
Prisfald 20 kr. til 30 kr.
Prisfald 30 kr. eller mere
Antal rejser
250.000
960.000
2.230.000
14.930.000
6.090.000
4.920.000
1.260.000
500.000
360.000
%-fordeling
1%
3%
7%
47%
19%
16%
4%
2%
1%
Antal borgere
1.000
3.000
7.000
44.000
21.000
96.000
24.000
10.000
8.000
%-fordeling
0%
1%
3%
21%
10%
45%
11%
5%
4%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
Tabel 6
Scenarie 2 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 37,5% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Relative passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 200% eller mere
Prisstigning 100% til 200%
Prisstigning 50% til 100%
Prisstigning 2% til 50%
Uændret (+/- 2%)
Prisfald 2% til 15%
Prisfald 15% til 30%
Prisfald 30% til 50%
Prisfald 50% eller mere
Antal rejser
2.560.000
2.540.000
3.540.000
11.140.000
90.000
4.580.000
610.000
6.360.000
60.000
%-fordeling
8%
8%
11%
35%
0%
15%
2%
20%
0%
Antal borgere
8.000
7.000
10.000
33.000
4.000
13.000
14.000
122.000
3.000
%-fordeling
4%
3%
5%
15%
2%
6%
6%
57%
1%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
Incentive | 10
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0011.png
Tabel 7
Scenarie 3 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 35% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Absolutte passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 30 kr. eller mere
Prisstigning 20 kr. til 30 kr.
Prisstigning 10 kr. til 20 kr.
Prisstigning 2 kr. til 10 kr.
Uændret (+/- 2 kr.)
Prisfald 2 kr. til 10 kr.
Prisfald 10 kr. til 20 kr.
Prisfald 20 kr. til 30 kr.
Prisfald 30 kr. eller mere
Antal rejser
250.000
960.000
2.230.000
14.930.000
6.090.000
4.920.000
1.260.000
500.000
360.000
%-fordeling
1%
3%
7%
47%
19%
16%
4%
2%
1%
Antal borgere
1.000
3.000
7.000
44.000
21.000
96.000
24.000
10.000
8.000
%-fordeling
0%
1%
3%
21%
10%
45%
11%
5%
4%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
Tabel 8
Scenarie 3 (25% rabat på periodeprodukter på rejsekort og 35% rabat på enkeltrejser på rejsekort).
Relative passagerkonsekvenser
Prisændring pr. rejse
Prisstigning 200% eller mere
Prisstigning 100% til 200%
Prisstigning 50% til 100%
Prisstigning 2% til 50%
Uændret (+/- 2%)
Prisfald 2% til 15%
Prisfald 15% til 30%
Prisfald 30% til 50%
Prisfald 50% eller mere
Antal rejser
2.560.000
2.540.000
3.540.000
11.140.000
90.000
4.580.000
610.000
6.360.000
60.000
%-fordeling
8%
8%
11%
35%
0%
15%
2%
20%
0%
Antal borgere
8.000
7.000
10.000
33.000
4.000
13.000
14.000
122.000
3.000
%-fordeling
4%
3%
5%
15%
2%
6%
6%
57%
1%
Kilde: Incentives beregninger.
Note: Estimat behæftet med usikkerhed. Afrundet til hele tusinder.
2.3 Følsomhedsanalyser
Resultaterne, der er præsenteret i det foregående afsnit, er behæftet med usikkerhed.
Usikkerheden knytter sig bl.a. til, hvordan kunderne vil reagere, når man laver en markant
ændring i produktudbuddet, jf. afsnit 3.2. Der er desuden en vis usikkerhed om rejsefrekvensen
på pensionistkort i dag, jf. afsnit 3.3.
Incentive | 11
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0012.png
Vi har derfor gennemført en række følsomhedsberegninger for at undersøge konsekvenserne ved
at ændre på antagelserne omkring overflytningen fra pensionistkort til andre billettyper og
rejsefrekvensen på pensionistkort.
Vi har også beregnet, hvad det betyder for selskabernes provenu, hvis afskaffelsen af
pensionistkortet udløser et ekstraordinært fald i kortholdernes rejser på 5% ud over det fald, der
fanges af priselasticiteten, jf. afsnit 3.2. Vi har gennemført denne følsomhedsanalyse, fordi der
er usikkerhed om, hvordan kunderne vil reagere, når man erstatter et fastprisprodukt med
gyldighed i et større område (pensionistkortet) med et produkt, hvor man betaler for hver enkelt
rejse, og hvor prisen afhænger af rejselængden (rejsekortet).
Resultaterne af følsomhedsanalyserne er vist i tabel 9 nedenfor. Tabellen viser den samlede
provenuændring for selskaberne som helhed i scenarie 1. Følsomhedsberegninger for de øvrige
scenarier giver et lignende billede og er ikke vist her.
Provenukonsekvensen for selskaberne som helhed er mellem 3 mio. kr. og 21 mio. kr. i de
forskellige følsomhedsscenarier på lang sigt. På kort sigt er provenukonsekvensen mellem -14
mio. kr. og 2 mio. kr.
Tabel 9
Følsomhedsanalyser for ændringen i selskabernes samlede provenu, scenarie 1, mio. kr.
Kort sigt
Centralt skøn
0% overflytning til kontantbillet (centralt skøn: 1%)
1
5% overflytning til kontantbillet (centralt skøn: 1%)
2
77% overflytning til enkeltrejser på rejsekort (centralt skøn: 67%)
3
57% overflytning til enkeltrejser på rejsekort (centralt skøn: 67%)
3
Lang sigt
13
12
18
17
9
3
21
2
-4
-4
0
0
-7
-11
2
-14
Rejsefrekvens på pensionistkort 25 rejser pr. måned (centralt skøn: 28)
Rejsefrekvens på pensionistkort 31 rejser pr. måned (centralt skøn: 28)
5% ekstraordinært fald i rejser på pensionistkort
Kilde: Incentives beregninger.
1
Overflyttes i stedet ligeligt til enkeltrejser på rejsekort og periodeprodukter på rejsekort.
2
Tages ligeligt fra enkeltrejser på rejsekort og periodeprodukter på rejsekort.
3
Overflytningen til periodeprodukter på rejsekort ændres tilsvarende. Overflytningen til kontantbillet fastholdes på 1%.
Incentive | 12
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
3 Metode
I dette kapitel beskriver vi, hvordan vi overordnet har estimeret konsekvenserne ved at
reformere pensionistrabatterne i Østdanmark. Vi har lagt os op ad den modeltilgang og de
generelle antagelser, som vi benyttede til at estimere konsekvenserne af Takst Sjælland-
reformen.
Vi beskriver datagrundlaget bag analysen i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 beskriver vi, hvordan vi har
beregnet kundernes adfærdseffekter, mens vi i afsnit 3.3 beskriver en række øvrige antagelser.
Beregningerne er yderligere dokumenteret i en Excelbaseret beregningsmodel, som er tilgængelig
for selskaberne.
3.1 Datagrundlag
Rejser og indtægter
Følgende billettyper indgår i beregningsmodellen:
·
·
·
·
·
Pensionistkort i Movia H, V og S (modtaget fra Movia)
Rejser med periodekort, voksen, blandt 65+ årige i Movia H (estimeret på baggrund af
RHU)
Rejser med rabatterede enkeltbilletter, pensionist (modtaget fra DSB)
Enkeltrejser med rejsekort, kundetype pensionist i Østdanmark (modtaget fra Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen)
Enkeltrejser med rejsekort, kundetype voksen, for rejsende på 65 år og derover samt
førtidspensionister i Østdanmark (estimeret på baggrund af særudtræk fra Bus & Tog
Rejsedata).
Vi har kun medtaget rejser på periodekort voksen i det tidligere Movia H-område. Det skyldes, at
det alene er her, at der er spærretid på pensionistkortet i myldretiden. Rejsende på 65 år og
derover med et pendlingsbehov i myldretiden kan derfor ikke bruge et periodekort i Movia H. De
må i stedet købe et almindeligt periodekort.
I de øvrige områder er der ikke spærretid på pensionistkortet, og man må derfor antage, at kun
meget få 65+ årige køber et ikke-rabatteret periodekort.
For enkeltrejser på rejsekort og enkeltbilletter har vi modtaget data for antal rejser opdelt på
rejselængde (antal zoner). For rejser med pensionistkort har vi opdelt rejserne på zonelængde
baseret på interviewdata fra RHU.
I tabel 10 herunder viser vi antallet af solgte pensionistkort i 2018, og i tabel 11 viser vi det
samlede antal rejser foretaget af pensionister.
Incentive | 13
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0014.png
Tabel 10
Solgte pensionistkort i 2018
Korttype
3 zoner
Alle zoner
Kilde: Movia.
Note: Pensionistkortene er gyldige i 3 måneder.
Movia H
18.392
258.057
Movia S
1.308
562
Movia V
5.932
2.067
Tabel 11
Rejser foretaget af pensionister. 2018-data
Antal rejser
Pensionistkort 3 zoner
Pensionistkort alle zoner
Rejsekort (enkeltrejser)
Enkeltbillet
Periodekort (alle billetmedier)
I alt
2.209.000
22.152.000
6.337.000
178.000
606.000
31.482.000
Kilde: Movia, DSB, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Incentive-estimater baseret på RHU og data fra Bus & Tog Rejsedata.
Priser
Vi har indhentet de gældende pris- og rabatsatser for 2019 opdelt på zonelængde fra DOTs
hjemmeside.
3.2 Adfærdseffekter
Overflytning mellem produkter
I alle scenarierne afvikles det eksisterende pensionistkort. I samarbejde med arbejdsgruppen har
vi gjort en række antagelser om, hvilke produkter rejserne på pensionistkort bliver overflyttet
til.
Vi antager, at 1% af rejserne bliver overflyttet til enkeltbillet, hvor der gives 25% pensionistrabat
ved rejser på mindst 4 zoner.
De resterende 99% fordeler vi på enkeltrejser på rejsekort og periodeprodukter på rejsekort, hvor
der ligeledes gives pensionistrabat (afhængig af scenarie). Break-even-punktet for, hvor mange
rejser man skal gennemføre, for at det kan betale sig at købe et periodeprodukt frem for at købe
enkeltrejser på rejsekort, afhænger af det aktuelle scenarie. Hvis der ikke gives pensionistrabat
på periodeprodukter, men til gengæld en højere rabat på enkeltrejser på rejsekort, så break-
even-punktet bliver relativt højt, så vil det kun kunne betale sig for få pensionister at købe et
Incentive | 14
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0015.png
periodeprodukt. Hvis der omvendt gives pensionistrabat på periodeprodukter og en lavere
pensionistrabat på enkeltrejser på rejsekort, så vil det kunne betale sig for flere at købe et
periodeprodukt på rejsekort.
På baggrund af pensionistkortholderes selvoplyste rejsefrekvens i RHU estimerer vi, for hvor
mange af rejserne det vil kunne betale sig at købe et periodeprodukt.
2
Vi estimerer, at 67% af
rejserne vil blive overflyttet til enkeltrejser på rejsekort, og at 32% vil blive overflyttet til
periodeprodukter. De resterende 1% overflyttes som nævnt til enkeltbillet.
Reformen gør det markant mere attraktivt at rejse på rejsekort frem for enkeltbillet for
pensionister. Vi antager derfor, at halvdelen af de eksisterende enkeltbilletter for pensionister
overflyttes til rejsekort.
Antagelserne om overflytning mellem produkter er behæftet med betydelig usikkerhed, og vi har
derfor gennemført et antal følsomhedsanalyser, jf. afsnit 2.3.
Priselasticitet
Vi tager udgangspunkt i tilgangen fra Takst Sjælland-beregningsmodellen for at estimere,
hvordan passagererne reagerer på prisændringer. Vi tager udgangspunkt i, at pensionistrejserne
overordnet kan kategoriseres som fritidsrejser. Vi anvender derfor en relativt høj priselasticitet
på -0,6 på lang sigt, jf. tabel 12. På kort sigt er der erfaringer for, at passagererne reagerer
kraftigere på prisstigninger end på prisfald. Vi anvender derfor asymmetriske priselasticiteter på
kort sigt.
Tabel 12
Anvendte priselasticiteter
Kort sigt
Elasticitet ved prisstigning
Elasticitet ved prisfald
Kilde: Baseret på Takst Sjælland-beregningsmodellen, fritidsrejser.
Lang sigt
-0,6
-0,6
-0,7
-0,5
Der er en særlig usikkerhed knyttet til, at man ved den skitserede reform laver en markant
ændring af produktudbuddet, hvor man erstatter et fastprisprodukt med gyldighed i et større
område (pensionistkort) med et produkt, hvor kunden betaler for hver enkelt rejse, og hvor
prisen afhænger af rejselængden (rejsekort). Vi har derfor gennemført en følsomhedsanalyse for
at undersøge konsekvensen af, at reformen skulle udløse et ekstraordinært fald i kortholdernes
rejser på 5% ud over det fald, der fanges af priselasticiteten, jf. afsnit 2.3.
2
Vi nedjusterer den selvoplyste rejsefrekvens med en faktor for at tage højde for, at den oplyste rejsefrekvens i
gennemsnit er højere end den faktiske rejsefrekvens, jf. afsnit 3.3.
Incentive | 15
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
2148701_0016.png
3.3 Øvrige antagelser
Fordeling af provenukonsekvenser på selskaber
Vi har fordelt provenukonsekvenserne på de tre selskaber i DOT-området afhængig af rejsens
længde, jf. tabel 13. Fordelingsnøglen er baseret på indtægtsfordelingen af rejser på rejsekort i
Østdanmark.
Tabel 13
Fordeling af provenukonsekvenser på selskaber
Antal zoner
2
3
4
5
6
7
8
9
10
…
Movia
52%
33%
23%
24%
16%
11%
7%
8%
7%
…
DSB
26%
50%
73%
73%
81%
87%
91%
90%
90%
…
Metroselskabet
22%
17%
4%
3%
3%
2%
2%
2%
3%
…
Kilde: Incentive baseret på analyse af rejsekortdata i Østdanmark.
Note: I beregningsmodellen fortsætter tabellen op til 30 zoner. Fordelingen er næsten den samme for alle rejselængder på 8
zoner og derover.
Rejsefrekvens
Der er en vis usikkerhed knyttet til, hvor ofte de solgte pensionistkort bliver benyttet til at
foretage rejser.
Ifølge pensionistkortholdernes egenoplyste rejsefrekvens i rejsehjemmelundersøgelsen (RHU)
gennemfører den gennemsnitlige respondent svarende til 100 rejser i kollektiv trafik i løbet af
kortets gyldighedstid på 3 måneder. Denne rejsefrekvens må formodes at være højere end det
faktiske gennemsnitlige antal rejser på pensionistkort. Dels fordi højfrekvente rejsende med
større sandsynlighed optræder i RHU, fordi de rejser oftere. Dels fordi de oplyste rejser også
dækker rejser på andre typer rejsehjemmel, eksempelvis rejsekort i spærretiden. Endelig er der
usikkerhed, som knytter sig til, at det er svært for respondenterne at svare korrekt på denne
type spørgsmål.
Vi har derfor i stedet beregnet det totale antal rejser, der gennemføres på pensionistkort i det
tidligere Movia H ifølge RHU, og divideret dette med antallet af solgte pensionistkort i samme
område. Denne beregning giver en lavere gennemsnitlig rejsefrekvens på 85 i løbet af 3 måneder,
svarende til godt 28 rejser pr. måned.
Incentive | 16
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om, hvad beløbet er på de økonomiske omfordelinger, som DOT planlægger gennemført, til transportministeren
For rejser på almindelige periodekort har vi på baggrund af RHU estimeret en rejsefrekvens på 45
rejser pr. måned. Det er i tråd med Takst Sjælland-beregningerne, hvor vi antog en rejsefrekvens
på 44 rejser pr. måned.
Off-peak-rabat og kompensation
Generelt er omtrent halvdelen af alle enkeltrejser på rejsekort gennemført i off-peak. Trafik-,
Bygnings- og Boligstyrelsen har gennemført en analyse, som viser, at dette også er tilfældet for
enkeltrejser på rejsekort med kundetype pensionist i Østdanmark.
Vi antager derfor, at de rejsende får en gennemsnitlig off-peak-rabat på ca. 10%, svarende til en
rabat på 20% for ca. halvdelen af deres rejser.
Udfasningen af pensionistkortet betyder, at der bliver gennemført markant flere enkeltrejser på
rejsekort. Der bliver derfor også givet mere off-peak-rabat, hvilket betyder, at selskaberne får
ret til mere off-peak-kompensation fra staten. Vi har forudsat, at der er tilstrækkelige midler til
rådighed i den statslige pulje til at finansiere den øgede off-peak-kompensation.
Incentive | 17