Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2141367_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2020
2020-346
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 265:
Vil ministeren redegøre for de støjhindrene tiltag, der forventes gennemført i
forbindelse med at Frederik IX`s bro skal opgraderes til to spor?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S og Banedanmark,
der oplyser følgende:
”Afklaringen af, hvor der skal opstilles støjskærme, er sket i forbindelse med
udarbejdelsen af miljøredegørelsen for projektet. Den forelå i oktober 2012 og
indgår i grundlaget for anlægs- og driftsloven for projektet.
Som en del af projektet er der gennemført støjberegninger på hele anlægs-
strækningen, som skal vise støjbelastningen med den jernbanetrafik, der for-
ventes, når Femern Bælt-tunnelen er åbnet. På grundlag af beregningerne ud-
føres der som led i gennemførelsen af jernbanelandanlægget støjdæmpning i
henhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64,0 dB (som døgn-
middelværdi) samt en maksimalværdi på 85,0 dB.
Støjdæmpningen udføres ved opsætning af støjskærme på strækninger med
stor boligtæthed suppleret med facadeisolering af boliger langs skærmstræk-
ninger, hvor støjbelastningen overskrider den vejledende grænseværdi selv
med en støjskærm. Der foretages facadeisolering af boliger langs de øvrige dele
af strækningen, som er berørt af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænse-
værdier.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht