TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2020
2020-346
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 263:
Hvordan ser ministeren på tidsfaktoren, hvis et forslag om tunnel under Guld-
borgsund skulle realiseres, jf. artiklen ”Tunnelforslag med ny banegård” bragt
på folketidende.dk den 7. januar 2020?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S og Banedanmark,
der oplyser følgende:
”Såfremt der skal udføres en jernbanetunnelløsning, vil dette kræve en fornyet
VVM-proces med tilhørende supplerende geotekniske og marine undersøgel-
ser. Herunder skal det vurderes, hvilke konsekvenser en jernbanetunnel vil
have på Natura 2000-området omkring Guldborgsund. Denne proces forventes
at tage 1-2 år. Dette forudsætter en beskrivelse af projektet herunder metode-
valg samt dimensionsgivende forudsætninger for en tunnel.
Dernæst vil der skulle gennemføres en anlægs- og projekteringsfase som ud fra
et helt foreløbigt skøn forventes at tage i størrelsesordenen 6-7
år.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht