Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2141965_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
29. januar 2020
2020 - 344
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 260:
Hvad kan ministeren oplyse om tidspunktet for påbegyndelse af forhandlinger-
ne om infrastrukturplanen, herunder planen for igangsætning af 3. Limfjords-
forbindelse?
Svar:
Regeringen
og nu også et bredt flertal i Folketinget - har en ambitiøs målsæt-
ning om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent.
Regeringen føler sig forpligtet af målsætningerne på klimaområdet og mener,
at vi er nødt til at se vores infrastrukturinvesteringer i sammenhæng med den-
ne indsats.
Når vi udlægger de næste mange års investeringer, skal vi således tage højde for
indsatsen i forbindelse med klimahandlingsplanerne. Derfor er det også nød-
vendigt, at vi er længere i processen med klimahandlingsplanen, før vi kan på-
begynde de brede forhandlinger i Folketinget om en ny langsigtet infrastruk-
turplan.
Udfordringerne med kapaciteten over Limfjorden og Limfjordsforbindelsernes
betydning for regionen er velkendte. Det er derfor også min forventning, at 3.
Limfjordsforbindelse vil indgå i drøftelserne om en ny infrastrukturplan på
linje med andre gode projekter. Derfor har regeringen også videreført den op-
datering af VVM-undersøgelsen fra 2011, som VLAK-regeringen sammen med
DF igangsatte i 2019.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht