Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2020
J nr.
2020-389
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål 256
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet af formanden, Jeppe
Bruus (S), på udvalgets vegne.
Spørgsmål 256
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af transportsektorens drivhusgasudlednin-
ger der kommer fra den nationale færgetransport? Om muligt bedes ministeren
også opgøre det i forhold til den samlede nationale og internationale søtransport
(inkl. krydstogtsskibe) ind og ud af Danmark.
Svar
Som det fremgår af den seneste indberetning til FN (april 2019) fordelte drivhus-
gasudledningerne fra transportsektoren sig i 2017 som vist i nedenstående tabel.
Den nationale drivhusgasudledning fra transport blev således opgjort til 13,2 mio.
tons CO
2
-ækvivalenter.
I FN-indberetningerne indgår udledningerne fra national færgefart under
”National
skibsfart”
uden at være opgjort separat. Til nedenstående tabel er der derfor ind-
hentet supplerende oplysninger hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,
Aarhus Universitet, som har udarbejdet drivhusgasopgørelsen til FN.
Som det fremgår af tabellen udgjorde drivhusgasudledningen fra national færgefart
1,9 pct. af drivhusgasudledningen fra national transport i 2017.
I forhold til den samlede udledning fra national og international skibsfart opgjort på
baggrund af brændstof solgt i Danmark udgjorde udledningen fra national færgefart
11,8 pct. i 2017. Da opgørelserne til FN er baseret på brændstof solgt i Danmark vil
udledninger fra den internationale skibstransport til Danmark (inkl. krydstogtsskibe)
for størstedelens vedkommende stamme fra brug af brændstof, der ikke er købt i
Danmark.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2