TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke konkrete tiltag Sverige, Norge, Holland og Tyskland har gennemført for understøtte en grøn omstilling af transportsektoren, til transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Dato 2. oktober 2020

J. nr. 2020

–

324

Sverige

Det svenske Infrastrukturdepartementet henviser til rapporten

’Allmän miljö

og naturvård’ 20,

som er udarbejdet i forbindelse med Sveriges finanslovspro-

ces for 2020, herunder Bilag 2

–

Klimatredovisningen

–

som indeholder en

redegørelse over de seneste års vedtagne tiltag for at fremme den grønne om-

stilling/nå de klimapolitiske mål, jf. følgende læsevejledning:

Afsnit 2 omhandler indenrigstransport. Dog er indenrigsfly omtalt i afsnit 4.1.6.

Det oplyses, at indenrigstransport står for ca. 1/3 af Sveriges totale udslip af

drivhusgasser. Vejtrafikken står for 93 pct. af udslippet, heraf 67 pct. fra per-

sonbiler. I rapporten omtales konkrete bevilgede tiltag samt udredninger, der

kan føre til tiltag. Nedenfor er omtalt allerede vedtagne tiltag.

Tiltag vedr fossilfri og energieffektive køretøjer (afsnit 2.1.2)

Bonus-malus-system for lette køretøjer

Ændrede beskatningsregler for tjenestebiler

Elbuspræmie

Kuldioxidkrav (EU)

Tiltag vedr. vedvarende biobrændstoffer og elektrificering (afsnit

2.1.4)

Særlige lempelige skatteregler for biobrændstof

Brændselsskifte

–

øge biobrændstof

Skovprogram

–

sikring af tilgang af national biomasse

Miljøinformation om brændstof

Støtte til produktion af biobrændstof

Forbedrede muligheder for private ladestationer

Støtte til 4 statslige innovationsclustre vedr. 1) flydende biogas, 2)

bæredygtigt flybrændsel, 3) etanol, 4) demonstration af transport-

effektive løsninger vedr. elektrificeret urban godstransport

Pilotprojekt vedr. elveje

Tiltag vedr. et transporteffektivt samfund (afsnit 2.1.6)

Bymiljøaftale om bæredygtige godstransportløsninger i byer

Miljøkompensation til godsoperatører på jernveje

Veje, som kan tage tungere gods (BK4)

Liberalisering vedr. miljøzoner

Støtte til elkøretøjer

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, hvilke konkrete tiltag Sverige, Norge, Holland og Tyskland har gennemført for understøtte en grøn omstilling af transportsektoren, til transportministeren

Side 2/9

Yderligere tiltag (afsnit 2.3)

Præmie for ellastbiler og andre miljølastbiler samt eldrevne ar-

bejdsmaskiner

Forlængelse af ordning om ”Økobonussystem” for

overflytning af

godstransport fra vej til søtransport

Udbygning af ladestationer

Midler til nattog til europæiske byer

Tiltag vedr. mindskede udslip fra fly (afsnit 4.1.6)

Forskningsstøtte vedr. udvikling af vedvarende flybrændstof

Bilag 2

–

Klimatredovisningen er vedlagt. Ambassaden i Stockholm oplyser, at

rapporten er udarbejdet forud for finanslovsprocessen for 2020. Der kan såle-

des

være enkelte af de analyser, som er omtalt i ”Klimatredovisningen”, som på

nuværende tidspunkt kan have resulteret i konkrete tiltag.

Norge

Vejtransport

Tilslutningen til el-biler i Norge har været stor de sidste tyve år, og Norge har

gennem skattefordele gjort elbiler attraktive for nordmændene gennem frita-

gelse af årlig vejafgift, importskat og registreringsafgift. Derudover er det gen-

nem statslig investeringsstøtte via Enova kommet hurtigopladestandere for

hver 50 km på centrale hovedveje i Norge. Der er også indført en statslig regel

om, at elbilejerne maksimum skal betale 50 pct. af normalprisen for kørsel på

betalingsveje, parkering og færger. Tidligere var disse tjenester gratis for elbi-

ler.

Med ’Nasjonal Transportplan 2018-2029’ blev målsætningen, at alle solgte

personbiler, lettere varevogne og bybusser fra 2025 skal være nulemission. Fra

2030 vil dette også gælde for tunge varevogne, 75 pct. af langdistancebusser og

50 pct. af lastbiler. Elbiler udgør i dag omkring 10 pct. af den totale personbil-

park i Norge.

Jernbanetransport

Ambitionen for Norges regering er, at jernbanetransporten skal spille en vigtig

rolle for at løse klimaudfordringerne samt være et konkurrencedygtigt alterna-

tiv til persontransporten for langt flere gældende for især byområderne. Udslip

fra jernbanedriften stammer hovedsageligt fra forbrænding af diesel på de ikke-

elektrificerede banestrækninger. Omkring 85 procent af togtransporten i Norge

(regnet i togkilometer) drives elektrisk, resten benytter diesel. Udslip fra jern-

banen i Norge udgør under 0,3 pct. af de totale transportudslip. Ifølge

’Natsjo-

nal transportplan 2022-2033: Godstransport

–

et oppdatert kunnskapsgrunn-

lag’ vurderes det, at tiltag inden for transporteffektivisering af godstransport vil

føre til reducerede omkostninger, men også et reduceret klimagasudslip for en

Side 3/9

givet transportmængde. Disse tiltag handler om at anvende modulvognstog og

bruge længere godstog og at indfase nye teknologiske muligheder gennem Eno-

va og Polit-T, som kan forbedre og udjævne forskellene mellem transportmid-

lerne med hensyn til miljø-og klima samt transportsikkerhed.

Flytransport

Norges indbyggertal er spredt ud i hele landet, og det er derfor centralt at ind-

byggerne og erhvervsfolk kan transportere sig rundt i landet med fly. Den nor-

ske regering vil gå forrest for at fremme mere miljøvenlig luftfart. I 2016 blev

en norsk lufthavn den første internationale lufthavn i verden, som gjorde det

muligt for alle flyselskaber at bruge biobrændstof. I 2020 har Norge sat krav

om at 0,5 pct. af alt flybrændstof, der bruges civilt, skal være biobrændstof.

Ambitionen for 2030 er at komme op på 30 pct. Der undersøges også mulighe-

derne for elektrificering af norsk luftfart. Derudover betaler store dele af inden-

rigsflyrejserne CO2-afgift, og flyrejser inden for EØS er omfattet af EU's kvote-

system. Dog er rejser mellem Norge og ikke-EØS-lande ikke omfattet af CO2-

afgiften.

Søfart

Søfart, fiskeri og opdræt er vurderet til at være det område med næststørst mu-

lighed for reduktion af udslip. Norge har et maritimt erhvervsliv, som er godt

egnet til at bidrage til mindre udslip fra sektoren. For eksempel består det nor-

ske vejnet af omkring 200 færger, og om følge af offentlige krav til nul- og lav-

udslipsteknologi i færgeudbud er flere af færgerne nu del- eller helelektriske.

Hvis teknologien udvikler sig i tråd med forventningerne, vil de fleste færger

bruge lav- og nuludslipsløsninger inden 2030. Teknologien vil også være aktuel

i andre skibstyper som hurtigbåde og supplyfartøjer.

Holland

I den nederlandske klima- og energiaftale fra 2019 har regeringen fastlagt mål-

sætninger for reducering af CO2 samt tiltag til at nå disse mål. I denne aftale

findes et generelt afsnit om målsætninger for mobilitets- og transportsektoren.

Man sigter mod at reducere CO2-udledning i denne sektor med 7 mio. ton i

2030. Tiltagene til at nå målet er i første omgang blevet foreslået af diverse

parter inden for mobilitets- og transportsektoren.

Kerneelementerne for at nå reduktionsmålet er:

- Elektrificering af biler, varevogne, scootere og godstransport.

- Hurtigere implementering af lademuligheder for el-biler og smart char-

ging.

- Mere fokus på brug af biobrændstoffer som midlertidig løsning for tung

vejtransport samt skibs- og luffart. Løsning på længere sigt er brug af

grøn brint.

Side 4/9

Fremme brug af cykling, skattemæssige tiltag og forbedring af infra-

struktur.

Promovere delebiler, energivenlig kørestil, vælge de rette bildæk.

Mange af disse tiltag er i deres forberedende fase eller er langsomt igangsat.

Hvert år (omkring november) offentliggøres en rapport om fremgangen inden

for alle sektorer ift. de fastsatte reduktionsmål.

Nedenfor følger eksempler på tiltag og mål per transportområde.

Vejtransport

Halvdelen af udledning af CO2 i sektoren udgøres af personbiler. Ifølge NL er

det mest effektive og billigste instrument at sætte ambitiøse CO2-standarder

for alle slags køretøjer. Elektrificering og at motivere befolkningen til at gen-

nemtænke deres mobilitetsvaner til fx at tage cyklen eller toget til arbejde er

vigtige elementer omstillingen i vejtransporten.

Hvad angår elektrificering var der i juni 2020 227.906 el-biler og 903 el-busser

på de nederlandske veje. I juli 2020 fandtes der 34.529 offentlige opladnings-

punkter, 25.406 semi-offentlige, 1.462 hurtig-opladningspunkter og 132.000

private opladningspunkter.

Vedr. smart/anderledes mobilite, har en række arbejdsgivere forenet sig og

deler best practices for at fremme bæredygtig mobilitet. De sigter mod at ned-

bringe CO2-udledning fra transport til/fra arbejde med 50 pct. i 2030 ift. 2016.

Dette er et mål, som regeringen bakker op om.

De store byer lancerer i forbindelse med omstillingen og forbedring af luftkvali-

teten miljøzoner i deres centrum, der omfatter lastbiler, biler og scootere.

Jernbanetransport

I 2016 lancerede den nederlandske jernbaneorganisation ProRail en bæredyg-

tighedsstrategi frem til 2030. Følgende mål kan fremhæves:

- Al energi, der indkøbes, er pt. grøn, og der sigtes mod, at al energi til

eget forbrug produceres via solcellepaneler på tagene af togstationer,

halvtage og støjskærme i 2030.

- Forbedre energieffektiviteten i 2030 med 30 pct. ift. 2015, hvor man

havde et energiforbrug på 1.350 terajoule. Bl.a. ved at introducere led-

lys, smarte lyssystemer, der lyser mindre, når der ikke er rejsende i

nærheden samt applikation i tog, der understøtter togføreren i at køre

energivenligt.

- Sigter mod at være CO2-neutral i 2030. Hvor dette ikke er muligt, kom-

penseres der.

Flytransport

Inden for luftfart har man også sat sig klare mål. For eksempel sigtes der mod,

at indenrigs flytrafik i 2050 ikke udleder CO2. 14 pct. af flybrændstofferne, der

Side 5/9

påfyldes i NL i 2030, skal være bæredygtige, og i 2050 skal denne procentsats

ligge på 100 pct.

Ministeriet for Infrastruktur og Vandmanagement har indgået et samarbejde

med erhvervslivet og videnskabelige institutter for at fremme innovation inden

for luftfarten for at nå disse mål. Handlingsplanen Hybrid Elektrisk Flyvning

sigter mod at blive internationalt toneangivende ved at fremme innovative tek-

nologier, infrastruktur og lovgivning, der stimuler transitionen til bæredygtig

luftfart.

Søfart

Inden for den maritime sektor (især indenrigssejlads) arbejder NL for en over-

gang til mere bæredygtige brændstoffer. Man søger at motivere sektoren vha.

diverse subsidier (endnu ikke lanceret) til renere skibsmotorer, lovforslag til

afskaffelse af elafgift, offentligt-privat samarbejde, der fremme vidensdelingen,

oplysningskampagner om kommende (miljø)lovgivning og teknologisk udvik-

ling.

Tyskland

Baggrund

Den tyske forbundstag vedtog den 19. december 2019 en national klimalovgiv-

ning, som har til formål at sikre indfrielsen af målet om en CO2-reduktion på

55 pct. i 2030 (ift. 1990). Klimapakken indeholder samlet set ca. 60 tiltag, der

har hovedfokus på reduktion af CO2-udledningen inden for transportsektoren

og i bygninger. Der er tale om en bred vifte af støtteprogrammer, adfærdsregu-

lerende afgifter og lempelser, der skal begunstige klimavenlig adfærd.

Derudover fremlagde forbundsregeringen d. 3. juni 2020 en konjunkturpakke,

der har til formål at understøtte den økonomiske genopretning i kølvandet på

Covid-19. En række af tiltagene i konjunkturpakken har samtidig til formål at

understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Endelig har forbundsregeringen d. 10. juni 2020 fremlagt en national brintstra-

tegi, som også skal bidrage til den grønne omstilling i Tyskland. Strategien in-

debærer øremærkning af sammenlagt 9 mia. euro til produktion og import af

brint, som fortrinsvist skal være baseret på vedvarende energi og sikre CO2-

reduktion i bl.a. transportsektoren og industrien.

Generelt

CO2-pris

Som en del af klimapakken indføres en ny CO2-prissætning i form af en afgift

på brændstof i bl.a. transportsektoren på 25 euro pr. ton CO2 med gyldighed

fra den 1. januar 2021. Beløbet vil stige gradvist til 55 euro pr. ton i 2025. Der

Side 6/9

forventes hermed en stigning i prisen for benzin og diesel fra 2021 på hen-

holdsvis 7 og 8 eurocent pr. liter. Herefter forudses en stigning på 1,5 eurocent

årligt frem til 2025, hvorefter prisudviklingen vil være markedsbaseret (inden

for rammerne af et CO2-certifikatshandelssystem).

Reduktion af elafgiften (PSO) med henblik på elektrificering af transportsek-

toren

Forbundsregeringen har besluttet at sænke elafgiften (PSO) fra pt. 6,76 euro-

cent pr. kWh til 6,5 cent i 2021 og med yderligere 0,5 cent pr. kWh til 6 cent i

2022. Hensigten er bl.a. at skabe bedre forudsætning for elektrificering af sek-

torer med et højt forbrug af fossilt brændsel, herunder særligt transport- og

boligsektoren. Forbundsregeringen stiller i den sammenhæng omfattende mid-

ler til rådighed for at stabilisere hhv. sænke PSO, hvilket hænger sammen med,

at der alternativt ville være udsigt til en omfattende stigning i PSO (som følge af

det store konjunkturbetingede fald i engrosprisen på el-børsen, der øger finasi-

eringsbehovet forbundet med de garanterede VE-tariffer). Midlerne til PSO-

reduktionen kommer dels fra indtægterne fra CO2-afgiften og dels som et ele-

ment i konjunkturpakken. I forbindelse med lanceringen af konjunkturpakken

blev udgiften estimeret til i alt 11 mia. euro for årene 2021 og 2022.

Vejtransport

Personbiler

Som en del af konjunkturpakken har forbundsregeringen fremsat en plan for,

at ejerafgiften for personbiler i højere grad skal beregnes ift. CO2-udledningen

for at skabe incitament til lavere udledning. Fra den 1. januar 2021 vil bereg-

ningsgrundlaget for ejerafgiften primært være baseret på CO2-udledning pr.

kilometer med en trinvis stigning for køretøjer med en udledning på over 95 g.

CO2 pr. km.

Derudover har forbundsregeringen lavet en række mindre tiltag, der har til

formål at understøtte brugen af delebiler, herunder parkeringspladser, der er

forbeholdt disse biler.

Elbiler

Klimapakken indeholder en række tiltag rettet mod øget elektrificering af

transportområdet. Den tyske regering lægger særlig vægt på udbygningen af

opladnings-infrastruktur til elbiler med en målsætning om 1 mio. opladere in-

den 2030, herunder på alle tankstationer. Udbygningen skal ske inden for

rammerne af en masterplan, som udformes i dialog med energisektoren og

bilindustrien. Som en del af denne plan er der blevet lavet et nationalt kontrol-

center, der skal promovere udviklingen af opladnings-infrastruktur i hele Tysk-

land. Målsætningen vil desuden blive støttet igennem en række programmer

Side 7/9

bl.a. med fokus på fælles opladningsmuligheder i etageejendomme og på ar-

bejdspladser. I private hjem vil installationen blive støttet med en fradragsord-

ning.

Derudover har forbundsregeringen en målsætning om at forøge af antallet af

eldrevne personbiler til 10 mio. i 2030. Forbundsregeringen og bilindustrien

nåede i november 2019 til enighed om at øge det aktuelle tilskud til elbiler (un-

der en listepris på 40.000 euro) fra tidligere 4.000 euro til 6.000 euro. For

biler med en listepris over 40.000 euro fastsattes tilskuddet til 5.000 euro.

Forbundsregeringen estimerede i den forbindelse, at tilskudsændringen vil føre

til et øget salg af elbiler i størrelsesordenen 650.000 til 700.000. Branchen vil

finansiere halvdelen af tilskuddet. Derudover nåede man til enighed om at øge

antallet af opladere fra pt. 21.100 til 50.000 inden for de næste to år. I forbin-

delse med konjunkturpakken i juni 2020 besluttede forbundsregeringen, at

staten vil fordoble sin andel af tilskuddet til elbiler med en ny ”innovations-

præmie”. Dette betyder, at statens støtte til en el-bil

med en listepris på 40.000

euro fordobles fra 3.000 euro til 6.000 euro. Innovationspræmien gælder indtil

udgangen af 2021. Udgiften for disse tiltag i forbindelse med konjunkturpakken

forventes at ligge på i alt ca. 2,2 mia. euro. Derudover stilles der i alt 2,5 mia.

euro til rådighed til opladningsinfrastruktur samt forskning i battericeller og e-

mobilitet.

I forbindelse med konjunkturpakken har forbundsregeringen desuden planlagt,

at den nuværende ordning, hvor elbiler fritages for betaling af ejerafgift i 10 år,

skal forlænges til også at gælde for biler registeret i perioden fra den 31. de-

cember 2025 til den 31. december 2030.

Forbundsregeringen har desuden lanceret et bonusprogram for bilproducen-

terne i 2020 og 2021, der har til formål at fremme investeringer i nye teknolo-

gier, processer og produktionsudstyr. Forbundsregeringen regner med, at dette

vil koste 1 mia. euro i 2020 og 1 mia. euro i 2021.

Lastbiler

Ud over personbiler har forbundsregeringen planer om, at lastbiler med alter-

native motorer skal betale mindre vejafgift end konventionelle lastbiler. Rege-

ringen har desuden planer om at lancere et støtteprogram til bl.a. el-busser og

moderne lastbiler, som skal afhjælpe luftforureningen i byerne. Støttepro-

grammet udløber i slutningen af 2021, og den samlede udgift forventes at blive

1,2 mia. euro.

Brintinfrastruktur

Udbygningen af den tyske brintinfrastruktur fortsættes med åbningen af op til

15 stationer om året frem til 2021. Efter planen skal Tyskland ved udgangen af

Side 8/9

2021 have kapacitet til at betjene 60.000 brintdrevne personbiler og 500 brint-

drevne erhvervskøretøjer.

Cykelinfrastruktur

Den tyske regering vil investere yderligere 900 mio. euro i udbygning af cykel-

infrastruktur for at støtte trafiksikkerhed og styrke rammebetingelserne for

cyklisme generelt. Hermed bruges i alt 1,4 mia. euro på cykelinfrastruktur i

perioden 2020-2023. Pengene skal bruges til at udbygge og forbedre cykelstier

både i by- og landområder samt udbygge muligheder for cykelparkering. Her-

udover vil forbundsregeringen forbedre cyklisternes rammebetingelser gennem

forskellige lovændringer, f.eks. med forhøjede bøder for parkering på cykelstier

og ændring af færdelsforordningen, så det bliver nemmere at oprette cykelzo-

ner. Derudover har forbundsregeringen lavet en række lovændringer, der skal

gøre det mere sikkert at færdes som cyklist, herunder fastsættelsen af en mini-

mumsafstand ved overhaling.

Jernbanetransport

Forbundsregeringen og Deutsche Bahn har siden lanceringen af klimapakken i

november 2019 flere gange oplyst, at de ønsker at investere massivt i den tyske

jernbaneinfrastruktur. I forbindelse med klimapakken annoncerede de, at de

sammen vil udbygge skinneinfrastrukturen med investeringer på 86 mia. euro

frem mod 2030. Udover at investere i skinnenettet har de desuden planer om,

at der skal være forbindelser på de store hovestrækninger hvert 30. minut, og

at der skal investeres i bl.a. signalbokse og stationer. Investeringerne har yder-

ligere til formål at muliggøre mere godstogstransport. I januar 2020 oplyste

forbundsregeringen og Deutsche Bahn, at de planlagde at investere 11 mia. euro

yderligere. Da konjunkturprogrammet blev fremlagt i juni indeholdt det desu-

den 5 mia. euro til Deutsche Bahn til investeringer i infrastrukturen og som

kompensation for tabte indtægter i forbindelse med Covid-19.

Den tyske regering har desuden indført en række skatte- og afgiftsmæssige

incitamenter, der gælder pr. 1. april 2020, og som har til hensigt at motivere

flere til at skifte til brug af togtransport. Dette inkluderer bl.a. en lempelse af

momsen fra 19 pct. til 7 pct. på togbilletter til længere afstande. Priserne på

togbilletter vil dermed falde med ca. 10 pct. Herved forventes et øget passager-

antal, og provenuet herfra vil kunne benyttes til yderligere modernisering af

skinneinfrastrukturen.

Flytransport

For flytransporten planlægges en række afgiftsstigninger, der har til hensigt at

øge brugen af mere klimavenlige transportmidler. Afgiften på flybilletter til

europæiske destinationer stiger med 5,53 euro til 13,03 euro. På mellemlange

strækninger op til 6.000 kilometer planlægges en stigning fra 9,58 euro til

Side 9/9

33,01 euro. Derudover planlægges det, at afgiften på fjerne destinationer skal

ligge på 59,43 euro, hvilket vil være 17,25 euro mere end hidtil.

Forbundsregeringen har desuden besluttet at give støtte til investeringer i fly,

der udleder 30 pct. mindre CO2. Den forventede omkostning for dette støtte-

program ligger på 1 mia. euro.

Søfart

Forbundsregeringens målsætning er at øge andelen af indenlandsk transport,

som sker ad vandvejen bl.a. ved at videreudvikle støtten til bæredygtig moder-

nisering af skibe til varetransport. Forbundsregeringen har i forbindelse med

sit konjunkturprogram i juni 2020 meldt ud, at der planlægges et støttepro-

gram til en mere bæredygtig skibsfart med en forventet udgift for staten på 1

mia. euro.

Offentlig transport

Den 5. november 2019 besluttede forbundsregeringen at øge det årlige statslige

tilskud til kommunal transportfinansiering fra 332 millioner euro i 2019 til ca.

665 millioner euro i 2020 og 1 mia. euro fra 2020. En yderligere stigning er

planlagt pr. 2025 til 2 milliarder euro. Fra 2026 vil dette beløb stige med 1,8

pct. årligt. Finansieringen vil være med særlig vægt på regional skinneinfra-

struktur samt biogas-, brint- og eldrevne busser. Derudover er der sat en række

modelprojekter i værk med billigere offentlig transport efter forbillede fra den

østrigske hovedstad Wien (de såkaldte 365 euro årskort).