Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2147075_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
6. februar 2020
2020-323
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 245:
Vil ministeren oplyse, hvordan Transport- og Boligministeriet har fulgt op på
anbefalingerne i rapporten ”Mobility
-as-a-Service. Strukturel analyse af digital
infrastruktur”, der er udarbejdet af QVARTZ (den 14. maj 2018) på foranled-
ning af ministeriet?
Svar:
Den af QVARTZ udførte analyse af Mobility as a Service (MaaS) blev igangsat
og gennemført under min forgænger. Med afsæt i analysen blev der den 19.
december 2018 fremsat et lovforslag om ændring af lov om trafikselskaber med
det formål at fremme digitale mobilitetstjenester (MaaS-tjenester).
Lovændringen, lov nr. 206, blev vedtaget af et enigt Folketing den 28. februar
2019. Med denne er der lagt op til at fremme digitale mobilitetstjenester ad to
veje. For det første sammenlægges funktionerne på rejsekortet og rejseplanen,
således at passagerne ét sted kan planlægge, booke og betale for den samlede
rejse.
For det andet stiller loven krav om, at de offentlige trafikvirksomheder skal
stille udvalgte data samt enkeltbilletter og periodekort til rådighed for tredje-
part med det formål at muliggøre markedets adkomst til at udvikle digitale
mobilitetstjenester samtidig med, at de offentlige trafikvirksomheders trans-
porttilbud vil kunne nå bredere ud gennem flere salgskanaler.
Lovændringen trådte i kraft pr. 1. juli 2019. Der er dog i loven taget forbehold
for, at ikke alle de i loven anførte udviklingsopgaver kan ventes implementeret
fra ikrafttrædelsesdatoen. Hensynet bag dette har været at sikre, at udviklingen
af en digital tjeneste sker på et fagligt og forretningsmæssigt oplyst og fornuf-
tigt grundlag.
I forlængelse af lovændringen har ministeriet fået foretaget en ekstern analyse
af mulige udviklingsspor for videreudvikling af rejsekort- og rejseplansystemet
hen imod en digital mobilitetstjeneste. Deloitte har i samarbejde med Incentive
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om, hvordan Transport- og Boligministeriet har fulgt op på anbefalingerne i rapporten Mobility-as-a-service. Strukturel analyse af digital infrastruktur, til transportministeren
2147075_0002.png
Partners og Strueense & Co. udført analysen, der blev oversendt til Transport-
udvalget og offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 17. december 2019.
Afsættet for analysen har dels været at hjælpe de offentlige trafikvirksomheder
godt på vej med implementeringen af loven, dels at imødekomme krav om
yderligere belysning af de økonomiske forhold fra KL og Danske Regioner i
høringen over lovforslaget.
I analysen skitseres dels de tekniske udviklingsbehov i forbindelse med etable-
ring af en digital mobilitetstjeneste, dels økonomiske forhold relateret dertil,
herunder estimering af udviklings-, implementerings- og driftsomkostninger.
For så vidt angår de tekniske udviklingsbehov tjener analysen som
en ”fase 1-
analyse”
med det formål at skitsere
mulige udviklingsveje hen imod den udvik-
lingsopgave, der nu ligger foran det fælles selskab Rejsekort & Rejseplan A/S,
der blev oprettet 1. juli 2019.
Næste fase varetages således af selskabet og dets bestyrelse, der skal have valgt
og tilrettelagt det konkrete og systemspecifikke spor for udviklingen af den
digitale mobilitetstjeneste
en MaaS-app. Ministeriet vil følge denne udvikling
tæt, herunder gennem den statslige post i bestyrelsen for Rejsekort & Rejseplan
A/S.
Si de 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht