Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2173696_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
2. april 2020
2020-323
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra udvalget.
Spørgsmål nr. 241:
Vil ministeren oplyse, hvilke incitamenter der er for at anvende kombinerede
transportformer ift. transport af gods.
Svar:
Fordelen ved kombineret transport er, at hovedparten af transportafstanden
tilbagelægges via enten tog eller skib, hvilket alt andet lige er billigere pr. tilba-
gelagt kilometer. Dette giver incitament til at anvende kombineret transport,
når godset skal transporteres over lange afstande og specielt, hvis der er tale
om lavværdivarer, der er forholdsvist tunge (bulkgods).
Et andet incitament for at anvende kombineret transport er, at den infrastruk-
turafgift, der skal betales for passage af Storebæltsbroen, er markant lavere pr.
enhed for godstog sammenlignet med lastbiler.
For internationale transporter, der går via Tyskland, betaler lastbiler Maut-
afgift. Denne kan undgås ved at benytte kombineret transport.
En kombineret transport kræver i de fleste tilfælde en for- og eftertransport i
begge ender. Dette fører til en række håndteringsomkostninger i begge ender,
blandt andet løft mellem transportformer. Derudover er den gennemsnitlige
pris pr. kørt kilometer med lastbil høj for de korte for- og eftertransporter.
For kombinerede transportformer er udfordringen desuden, at anvendelsen af
flere transportformer gør transportkæden mere kompleks. Dette gør, at leve-
ringstiderne som regel er længere og mere ufleksible.
På grund af den mindre fleksibilitet i de kombinerede transportformer skal der
i de fleste tilfælde være en vis besparelse i forhold til vejtransport, før private
aktører ønsker at benytte kombineret transport.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvilke incitamenter der er for at anvende kombinerede transportformer ift. transport af gods, til transportministeren
2173696_0002.png
Side 2/2
Jeg vil desuden henvise til publikationen ”Fremme af gods på Bane” af Trafik-
og Byggestyrelsen fra 2016, der kan findes på linket:
Fremme af gods på bane,
TBST 2016
Heri beskrives konkurrenceforholdet mellem gods på vej og bane, herunder
mulighederne for, at flere i fremtiden vælger kombineret transport via bane i
stedet for vejtransport. Det er i vidt omfang de samme problemstillinger, der
gør sig gældende for kombineret transport via skib.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht