TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om, hvordan offentlige myndigheder og instanser anvender, definerer og afgrænser begreberne ekspropriation, erstatning og kompensation, til justitsministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Transportudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Henrik Overgaard Mor-

sing

2019-0032/41-0114

1332848

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-

gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 9. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Carsten Kis-

smeyer (V).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 191: MFU spm. om, hvordan offentlige myndigheder og instanser anvender, definerer og afgrænser begreberne ekspropriation, erstatning og kompensation, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan offentlige myndigheder og instanser

anvender, definerer og afgrænser begreberne ekspropriation, erstatning og

kompensation? Ministerens redegørelse bedes indeholde en forklaring af,

hvordan begreberne i praksis anvendes og bør anvendes efter gældende lov

og retspraksis.”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til eks-

propriations i medfør af grundlovens § 73 og til retten til fuldstændig erstat-

ning efter denne bestemmelse. Det bemærkes, at det følgende gør sig gæl-

dende, uanset hvilken offentlig myndighed, f.eks. staten, en region eller en

kommune, der foretager ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.

Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-

dom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og

mod fuldstændig erstatning.”

Grundlovens § 73 indebærer, at ekspropriation kun kan finde sted med

hjemmel i lov. Hvis der er hjemmel i lov til at foretage ekspropriation, op-

stiller § 73 de yderligere krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af

hensyn til almenvellet, og at der betales fuldstændig erstatning.

Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være

opfyldt for, at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grund-

lovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”,

som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være

ekspropriativt (der skal være tale om ”afståelse”).

Det er almindeligt antaget, at ejendomsbegrebet skal forstås bredt, og at be-

stemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret til fast ejendom eller bestemte

fysiske genstande. Det omfatter alle rettigheder, der efter deres karakter ska-

ber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og

virke. Det omfatter således ikke blot den egentlige ejendomsret, men også

f.eks. begrænsede rettigheder (herunder brugs- og panterettigheder), for-

dringsrettigheder og næringsrettigheder.

Det er ikke i sig selv afgørende, om rettigheden er stiftet på privatretligt el-

ler

offentligretligt grundlag. En tilladelse, der er meddelt af en offentlig myn-

dighed (f.eks. en tilladelse til at drive næringsvirksomhed), kan således også

være beskyttet af grundloven.

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et ekspropriativt

indgreb (at der skal være tale om ”afståelse”), bemærkes det, at ikke ethvert

indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, har karakter af

ekspropriation.

Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten – uden at der fore-

ligger ekspropriation – kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er be-

skyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almin-

delige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden

over, hvad de ejer, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Pe-

ter Germer (1973), side 405, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 454.

Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgs-

målet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et

samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen,

a.st., side 412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291

f., og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 459 ff.

Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, pe-

ger man navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt

eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets

intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om

indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny el-

ler på en tilintetgørelse af denne råden.

Som eksempler på mere sikre tilfælde af, hvornår der foreligger afståelse ef-

ter grundlovens § 73, kan nævnes en situation, hvor fast ejendom skal over-

føres til det offentlige til brug for anlæg af en ny vej eller et andet offentligt

anlæg. Som anført af Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 455, er man her

i den klassiske ekspropriationssituation.

Hvis et indgreb i en ejendomsret omfattet af grundlovens § 73 udgør eks-

propriation, fremgår det af grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., at der skal beta-

les fuldstændig erstatning. Det er fastslået i retspraksis, at erstatningen som

udgangspunkt skal udmåles til det afståedes værdi i handel og vandel, men

at erstatningen i konkrete tilfælde kan beregnes som genanskaffelsesvær-

dien eller brugsværdien, hvis forholdene tilsiger det.

Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at begrebet kompensation ikke

omtales i grundlovens § 73. Bestemmelsen stiller som nævnt krav om, at der

ydes fuldstændig erstatning i tilfælde af ekspropriation.