Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2124245_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
DEPA RTEMENTET
Dato:
11. december 2019
[j.n r.]
Hen v en delse
Mi a Josi assen
Pressechef
Tel efon 72267075
m i [email protected]
www.trm.dk
Bopælskrav udgår af taxiloven
Transportminister Benny Engelbrecht har i dag holdt et møde med
transportordførerne bag taxiloven, hvor det blev aftalt at droppe det krav,
som taxiloven stiller til, at ejerkredsen af taxiselskaber skal have bopæl i EU
eller EØS, idet kravet er i strid med EU-retten.
___
Taxiloven, som et bredt flertal i Folketinget står bag (S, SF, RV, V, K, DF, LA),
indeholder et krav om, at ejerkredsen af et taxiselskab skal have bopæl i EU
eller EØS for at kunne få en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport eller
til at drive et kørselskontor. Efter rådgivning fra Kammeradvokaten står det nu
klart, at den del af lovgivningen er i strid med EU-retten vedrørende kapitalens
fri bevægelighed og den frie etableringsret.
-
Jeg noterer mig, at kravet er i strid med EU-retten. Derfor skal vi
have ændret den gældende lov, siger transportminister Benny
Engelbrecht.
Da EU-retten har forrang for dansk ret, er der en pligt til at undlade at anvende
bestemmelser i national ret i det omfang, de strider mod EU-retten.
Færdselsstyrelsen vil fra og med i dag undlade at håndhæve et bopælskrav til
ejere af taxiselskaber, ligesom der nu vil blive udarbejdet et lovforslag til
ændring af taxiloven, så bopælskravet udgår af loven. Dette har ikke betydning
for overholdelse af de øvrige krav i taxiloven
herunder krav om god skik og
overenskomster.