TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. marts 2020
2019-7567
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. december 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 168:
Med henvisning til ministerens brev til borgmester Kasper Glyngø af 29. august
2019 samt vejlovens § 45 vil ministeren tilkendegive, om han finder det rime-
ligt, at boligejere stavnsbindes i deres bolig tæt på motorvej E45, mens der i
forbindelse med projektet ”Togbro over Vejle Fjord” for længst er foretaget
statsligt opkøb af et større antal ejendomme, selvom der endnu ikke er fundet
finansieringen til dette projekt?
Svar:
Projektet vedr. en jernbaneforbindelse over eller under Vejle Fjord er en del af
den politiske aftale bag Togfonden DK. Togfondsprojekterne er udmøntet i lov
om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række jernbanes-
trækninger på hovedbanen og regionalbanerne
1
(herefter projekteringsloven).
Projekteringsloven indeholder i alt 10 forskellige projekter. Dette adskiller sig
fra ministeriets andre projekteringslove, hvor der sædvanligvis alene beskrives
ét enkelt projekt. Det er således usædvanligt, at Folketinget med en enkelt pro-
jekteringslov igangsætter undersøgelser af flere projekter på én gang. Dermed
berøres en meget stor gruppe af borgere, idet der undersøges flere alternative
linjeføringer på hvert projekt med den konsekvens, at borgerne alt andet lige
risikerer at blive stavnsbundet til deres ejendomme i større omfang.
Aftaleparterne bag Togfonden DK besluttede i den politiske aftale bag Togfon-
den DK, jf. Bilag II til projekteringsloven, at give adgang til at i gangsætte frem-
rykkede ekspropriationer på et tidligere tidspunkt end normalt:
’’De nye anlæg i Timemodellen kræver ekspropriation af privat ejendom. Det
præcise omfang heraf vil blive fastsat i forbindelse med VVM-
undersøgelserne. Parterne lægger imidlertid vægt på, at de potentielt berørte
beboere opnår størst mulig tryghed. Derfor er parterne enige om, at der i
Lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderin-
ger af en række jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne
1