Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2142219_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
29. januar 2020
2019-7506
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. december 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 152:
Hvilken rolle har staten i godkendelser af udvidelser af Københavns Lufthavn?
Svar:
Københavns Lufthavn er underlagt en omfattende national og international
regulering, hvilket blandt andet skyldes lufthavnens rolle som stor internatio-
nal lufthavn og som kritisk national infrastruktur. I det følgende skitseres de
reguleringsmæssige rammer for kapacitetsudvidelser af Københavns Lufthavn.
Lov om luftfart (Luftfartsloven)
Luftfartsloven fastlægger de overordnede rammer for civil luftfart i Danmark,
som alle lufthavne og flyvepladser i Danmark er omfattet af. Luftfartsloven
hører under transportministerens ressort.
Flyvesikkerhedsmæssigt er Københavns Lufthavn desuden omfattet af EU-
lovgivning, idet lufthavnen certificeres efter flyvepladsforordningen (EU-
forordning 139/2014). Sikkerhedsrelaterede ændringer skal godkendes af Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsen i henhold til flyvepladsforordningen.
Det følger desuden af luftfartslovens § 55, stk. 1, 1. pkt., at der ud over en sik-
kerhedsrelateret godkendelse kræves særlig tilladelse til at indrette og drive en
flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden. Denne tilla-
delse har karakter af en driftstilladelse. Til væsentlige ændringer af en flyve-
plads kræves desuden en tilladelse efter § 55, stk. 1, 2. pkt. Ved ”væsentlige
ændringer” skal i denne sammenhæng bl.a. forstås større fysiske ændringer
af
flyvepladsens centrale bygninger og anlæg, som samlet set må forventes at på-
virke afviklingen af flytrafik på flyvepladsen i større grad, eller som må forven-
tes at påvirke flyvepladsens omgivelser og samfundet i væsentlig grad.
Der findes desuden en række bestemmelser i luftfartsloven, som er gældende
for flyvepladser af vital betydning for Danmarks nationale og internationale
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvilken rolle staten har i godkendelser af udvidelser af Københavns Lufthavn, til transportministeren
2142219_0002.png
Side 2/4
trafikforbindelser, hvilket omfatter Københavns Lufthavn. Heraf fremgår det,
at det selskab, som driver lufthavnen, skal gennemføre den udbygning af luft-
havnen, som er nødvendig for at fremme og sikre afviklingen af lufttrafikken til
og fra Danmark. Selskabet skal sikre, at lufthavnen til en enhver tid opfylder
Danmarks behov for nationale og internationale trafikforbindelser ved at kun-
ne tilbyde den nødvendige kapacitet for afvikling af lufttrafikken.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn med den løbende tilpasning af
kapacitet. Kapacitetstilsynet gennemføres som et dokumentbaseret tilsyn, hvor
kapacitetsbehovet, eksisterende kapacitet og planer for udbygning af kapacitet
vurderes inden for en række dimensionerende områder, herunder banesystem,
flystandpladser, terminalområder, security, paskontrol, bagage mv. Luftfarts-
selskaber og handlingsselskaber høres som en del af tilsynet.
Formålet med bestemmelserne i luftfartsloven og Trafik-, Bygge- og Boligsty-
relsens kapacitetstilsyn er således at sikre, at lufthavnen løbende tilpasser og
udbygger kapaciteten under hensyntagen til Danmarks behov for tilgængelig-
hed og almene hensyn.
Lov om udbygning af København Lufthavn (Udbygningsloven)
Lov om udbygning af Københavns Lufthavn, lovbekendtgørelse 252 af 9. april
1992, er en såkaldt rammelov, der hører under transportministerens ressort.
Den er afgrænset til at regulere arealanvendelse i lufthavnen på et overordnet
niveau herunder definition af arealanvendelse. Det fastlægges blandt andet i
udbygningsloven, at udbygning af terminalanlæg skal ske i lufthavnens nordaf-
snit, hvor der er god adgang til kollektiv transport.
Hvis Københavns Lufthavn ønsker at foretage udvidelser eller ændringer af
lufthavnen, som ikke kan rummes inden for udbygningsloven, vil det kræve, at
der foretages en ændring af loven.
Planlovgivning
Inden for rammerne af udbygningsloven udgør det underliggende plangrund-
lag yderligere bestemmelser for anvendelsesmulighederne for områderne i Kø-
benhavns Lufthavn. Planloven hører under Erhvervsministeriet, som varetager
ansvaret for landsplandirektiver, mens kommunerne i henhold til planloven er
ansvarlig myndighed for kommuneplaner og lokalplaner. Idet Københavns
Lufthavn er af national interesse, overtog staten, ved det daværende Miljø- og
Energiministerium (nu Erhvervsministeriet), planlægningskompetencen fra
Tårnby og Dragør Kommune og forestod udarbejdelsen af den lokalplan, der
blev vedtaget i 1997, og som fortsat er gældende for Københavns Lufthavn i
dag.
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvilken rolle staten har i godkendelser af udvidelser af Københavns Lufthavn, til transportministeren
2142219_0003.png
Side 3/4
Det er Dragør og Tårnby Kommune, som er myndighed for den løbende admi-
nistration inden for rammerne af den gældende planlovgivning, hvilket består i
at behandle lufthavnens løbende ansøgninger om dispensation fra bestemmel-
serne i lokalplanen, at meddele landzonetilladelser samt at udarbejde eventuel-
le dellokalplaner.
Det fremgår af lokalplanens formål, at de planmæssige rammer for lufthavnens
udvikling– under hensyntagen til det omgivende miljø
skal have en fleksibili-
tet, der muliggør en løbende tilpasning til fremtidens krav til en moderne stor-
lufthavn, herunder blandt andet tilpasning til ny flyteknologi, internationale
normer og krav samt servicetilbud til luftfartsselskaber og passagerer.
Såfremt der foretages en ændring af udbygningsloven, skal der efterfølgende
laves en revision af det underliggende plangrundlag.
Miljøgodkendelse
Lufthavne som virksomhedstype er omfattet af et miljøgodkendelseskrav. Det
betyder, at lufthavnes anlæg og drift er beskrevet i en miljøgodkendelse, og at
disse ikke må ændres væsentligt, uden at der foretages en støjkonsekvensvur-
dering. På baggrund af støjkonsekvensvurderingen tages stilling til, om æn-
dringen forudsætter en ny miljøgodkendelse. Normalt er det beliggenheds-
kommunen, der er miljømyndighed for flyvepladser og lufthavne, men i tilfæl-
det Københavns Lufthavn er Miljøstyrelsen myndighed for den del af aktivite-
ten, der vedrører flytrafik og luftforurening. Tårnby Kommune er myndighed
for øvrige miljøforhold.
Miljøgodkendelsen tager udgangspunkt i en støjberegning. Som forudsætnin-
ger for støjberegningen ligger en trafikprognose kombineret med de krav til
baneanvendelse, der fremgår af AIP Denmark
1
. Desuden indgår støjafskærm-
ning og placering af byggeri som centrale forudsætninger. AIP Denmarks krav
om banebenyttelse og maksimal støjbelastning i natperioden vurderes at være
så centrale forudsætninger for støjberegningen, at de er skrevet ind i miljøgod-
kendelsen som vilkår. Øvrige vilkår omfatter fx en række specifikke støjgræn-
ser, hvis overholdelse lufthavnen skal føre tilsyn med samt krav om, at Køben-
havns Lufthavn udarbejder en årsrapport, der redegør for støjbelastning, bane-
brug, flytyper mv.
Den seneste miljøgodkendelse er udstedt i 2014 og er baseret på en beregning
af den forventede støj fra flytrafikken i 2020. I beregningen er der taget højde
for den forventede udbygning af lufthavnen med nye rulleveje og bygninger.
Danmark har gennem sin tiltrædelse af Chicago-konventionen (ICAO, Annex 15)
forpligtet sig til at stille flyveoperationelle informationer om dansk luftrum mv. til
rådighed for luftfarten. Disse stilles af Naviair til rådighed i AIP Denmark (Aero-
nautical Information Publication).
1
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvilken rolle staten har i godkendelser af udvidelser af Københavns Lufthavn, til transportministeren
2142219_0004.png
Side 4/4
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht