TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. december 2019
2019-7395
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. november 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 135:
Vil ministeren redegøre for, hvilket hensyn der varetages, når alle fysiske
personer med direkte eller indirekte ejerskab til et kørselskontor uanset
andel af ejerskab eller grad af indflydelse på selskabet - skal være
bosiddende i EU/EØS?
Svar:
Af taxilovens § 3, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at en virksomhed for at få udstedt
en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, skal have en ejerkreds, som
har bopæl i EU eller EØS.
Videre følger det af taxilovens § 5, stk. 2, nr. 2, at en virksomhed ligeledes skal
have en ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS, for at få udstedt en tilladelse
til at drive kørselskontor.
Det fremgår af bemærkningerne til de to bestemmelser,
at: ”Virksomheden
skal
have en ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS. Ved indgivelse af en ansøg-
ning, skal der således afgives oplysninger om, hvor ejerkredsen har bopæl. Der
sikres således mulighed for at føre tilsyn med personer med væsentlige interes-
ser samt bestyrelses- og direktionsmedlemmer, jf. § 3, stk. 6, i virksomheder,
som drives i selskabsform.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht