TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. december 2019
2019-7341
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. november 2019 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 127
Vil ministeren på baggrund af den tekniske gennemgang om forsøgsprojektet
med selvkørende busser i Aalborg Kommune uddybe sine overvejelser om,
hvordan man kan minimere barriererne for at få igangsat flere forsøgsprojekter
med selvkørende køretøjer, herunder inddragelse af erfaringer fra andre lande,
brug af erfagrupper m.v., samtidig med at der er et fortsat fokus på trafiksik-
kerhed?
Svar:
Der er ingen tvivl om, at selvkørende biler kommer til at spille en stor rolle i det
fremtidige mobilitetssystem. Forsøgsprojekter med selvkørende biler
–
som det
i Aalborg Kommune
–
er vigtige, da de giver konkrete erfaringer med selvkø-
rende teknologi. Samtidig er det - som anført i spørgsmålet - vigtigt, at der er
fokus på sikkerheden, når der udføres forsøg med selvkørende biler.
I forhold til udvalgets spørgsmål kan jeg oplyse, at Vejdirektoratet og Færdsels-
styrelsen netop har udarbejdet en evaluering om de forvaltningsmæssige erfa-
ringer med administrationen af ansøgninger under forsøgsordningen. Evalue-
ringen blev sendt til TRU’s orientering 10. oktober 2019.
Evalueringen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af interviews med de
danske aktører på området. I evalueringen er der også foretaget nabotjek af
forsøgsordningerne for selvkørende biler i Sverige, Norge og Holland med hen-
blik på at sammenligne deres forsøgsordninger med den danske.
I evalueringen identificerer Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen en række ud-
fordringer, som indtil videre har præget godkendelsesprocessen. Vejdirektora-
tet og Færdselsstyrelsen konkluderer bl.a., at flere konkrete erfaringer med
forsøgsordningen og et styrket vejledningsmateriale vil føre til bedre ansøg-
ningsmateriale og en lettere ansøgningsproces.
På den baggrund anbefaler Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen bl.a., at der
bør udarbejdes et styrket, skriftligt vejledningsmateriale til ansøgerne, og at der