Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del
Offentligt
2124265_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. december 2019
2019 - 7297
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. november 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU. alm. del.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 123:
Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med reglerne for tilladelse
til offentlig servicetrafik (OST-tilladelse) at sælge disse i forbindelse med et salg
af vognmandsvirksomheden, vogne, medarbejder m.v.? Ministeren bedes ud-
dybe, i hvilke tilfælde det eventuelt ville kunne forekomme og under hvilke
forudsætninger.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Tilladelser
til offentlig servicetrafik (OST-tilladelser) blev udstedt i henhold til
den tidligere taxilov LBK nr. 107 af 30. januar 2013 af Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen. Det fulgte af lovens § 2, stk. 5, at det var en betingelse for, at man
kunne få udstedt en OST-tilladelse, at man som ansøger havde kontrakt om
udførelse af offentlig servicetrafik for et trafikselskab omfattet af lov om trafik-
selskaber. Styrelsen bemærker i den forbindelse, at tilladelserne blev udstedt
med en gyldighed på 10 år, men at kontrakter indgået med et trafikselskab om
udførelse af offentlig servicetrafik typisk indgås for en periode på mellem 1 og 5
år. Der er ikke et udnyttelseskrav til OST-tilladelser, og såfremt en virksomhed
ikke indgår en ny kontrakt med et trafikselskab, vil virksomhedens tilladelser
blive såkaldte skuffetilladelser. Såfremt virksomheden efterfølgende igen ind-
går en kontakt, vil tilladelserne igen kunne udnyttes af virksomheden
i det
omfang tilladelserne fortsat er gyldige.
Efter 1. januar 2018 har der ikke været mulighed for at udstede OST-tilladelser,
idet den nye taxilov her trådte i kraft og ophævede den tidligere taxilov. Det
følger dog af den nye lovs overgangsbestemmelser, at tilladelser, udstedt i hen-
hold til den tidligere lovgivning, bevarer deres gyldighed frem til de udløber.
OST-tilladelser blev udstedt til virksomheder, og tilladelserne skulle
og skal
fortsat - udnyttes af den, som har opnået tilladelserne, og kan ikke overgå til
andre. Idet tilladelserne blev udstedt til virksomheder, vil tilladelserne således
TRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om det er i overensstemmelse med reglerne for tilladelse til offentlig servicetrafik (OST-tilladelse) at sælge disse i forbindelse med et salg af vognmandsvirksomheden, vogne, medarbejder m.v., til transportministeren
2124265_0002.png
bevare deres gyldighed efter et eventuelt salg af virksomheden, der er indeha-
ver af tilladelserne. Tilladelserne vil fortsat kunne udnyttes af den virksomhed,
som har fået tilladelserne udstedt. Styrelsen skal ikke godkende virksomheds-
overdragelser, men såfremt et salg el.lign. medfører en ændring af, hvem der er
ansvarlig leder i virksomheden, skal denne person godkendes af Færdselssty-
relsen.
Styrelsen bemærker i øvrigt, at tilladelserne fortsat alene giver ret til at udføre
offentlig servicetrafik med et trafikselskab, og OST-tilladelser kan således ikke
anvendes til at udføre andre typer af erhvervsmæssig persontransport.
Det følger af overgangsbestemmelserne i taxiloven, at OST-tilladelser som ud-
gangspunkt ikke kan ombyttes før 1. januar 2021, men såfremt tilladelserne
udløber inden udgangen af 2020, kan tilladelsen dog ombyttes til en tilladelse
til erhvervsmæssig persontransport, såfremt ansøgeren opfylder kravene her-
for. Disse tilladelser vil alene blive udstedt med en gyldighedsperiode frem til
udgangen af 2021.
Styrelsen kan oplyse, at der i alt er 30 gyldige OST-tilladelser, som udløber i
perioden 1. januar 2018
31. december 2020, og som dermed kan ombyttes
inden 1. januar 2021. Disse tilladelser kan efter ombytning anvendes til taxikør-
sel, limousinekørsel og kørsel for offentlige myndigheder.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht