Side 1 af 3
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A den 8.
oktober 2019
Samrådsspørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorfor den socialdemokratiske regering ikke fastholder at ville
gennemføre alle de vejprojekter, som Socialdemokratiet i valgkampen lovede at ville
gennemføre, når der faktisk er flertal for at gennemføre alle disse projekter, hvis blot regeringen
vil støtte det?
Besvarelse
Tak for spørgsmålet.
Som bekendt sad vi jo her for lige præcis 7 uger siden til et
samråd, der også handlede om projekterne i den blå
investeringsplan. Spørgeren konkluderede dengang, at han ikke
følte, at samrådet havde givet de nødvendige svar og ønskede
derfor seancen gentaget.
Jeg stiller mig naturligvis til rådighed for udvalget som
Folketingets forretningsorden foreskriver, men jeg må
indrømme, at jeg finder det en anelse mærkværdigt, at vi nu
skal have yderligere et samråd om sagen. Det tror jeg ikke, at ret
mange andre end spørgeren kan se meningen med.
Jeg holdt mig til en kort besvarelse ved det seneste samråd. Det
vil jeg også gøre i dag. Så skulle der være mulighed for, at
spørgeren kan få besvaret alle sine spørgsmål.