Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2006129
Dok. nr.: 1195073
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 997 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 997:
”
I forlængelse af svaret på L 158, spm. 38, vil ministeren så redegøre for, om ministe-
ren finder, at den fastsatte hjemmel i lov om ændring af lov nr. 208 af 17. marts 2020
om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme og forskellige
andre love, § 12 c, er tilstrækkelig til at kunne fastsætte bestemmelsen i bekendtgø-
relse om besøgsrestriktioner på plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser samt sy-
gehuse og klinikker i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-
19), § 5, stk. 2, om at forbud eller restriktioner efter § 5, stk. 1, kan omfatte såvel fæl-
lesarealer og udearealer som den del af boligen, som beboeren selv råder over? Der
henvises i den forbindelse til reglerne om besøgsrestriktioner i servicelovens kapitel
24, §§ 137 a-137 d, som blev vedtaget ved lov nr. 627 af 14. juni 2011 om ændring af
lov om social service. I lovforslaget (L 166 af 16. marts 2011) er det anført under pkt.
2 om lovforslagets baggrund, at udgangspunktet for lovforslaget er borgerens ret til
selv at bestemme over egen bolig og grundsætningen om den personlige friheds
ukrænkelighed, som fremgår af § 71 i grundloven. Man fandt det således afgørende,
at der skal være en klar lovhjemmel, når man vil regulere forhold i den del af boligen,
som beboeren selv råder over. Med loven blev der bl.a. skabt en klar hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen alene kan træffe afgørelse om besøgsrestriktioner i den del af
boligen, som beboeren selv har råderet over, i et begrænset omfang, når beboeren
modtager hjælp og støtte efter serviceloven.”
Svar:
Med lov nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af lov om foranstaltninger mod smit-
somme og andre overførbare sygdomme vedtog et enigt Folketing bl.a., at sundheds-
og ældreministeren kan fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besø-
gendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser her-
til, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet, jf. § 12 c. Bestemmelsen er senest ændret ved lov nr. 359
af 4. april 2020, således at der også kan fastsætte regler om forbud mod eller restrik-
tioner for besøgendes adgang til plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder
og botilbud m.v.. Det fremgår herudover af § 12 c, at regler fastsat i medfør af denne
bestemmelse kan fravige anden lovgivning.
Der skelnes ikke i epidemiloven mellem fællesarealer og den del af boligen, som bor-
geren selv råder over, og muligheden for udstede forbud mod eller restriktioner for
besøgendes adgang til plejehjem m.v. gælder således hele det område, som udgør
det pågældende plejehjem m.v.