Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2199486_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 28-05-2020
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Sagsnr.: 2006150
Dok. nr.: 1211843
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 982 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 982:
”Vil
ministeren i forbindelse med den bebudede covid-19-app redegøre for, hvorfor
der fra regeringens side ikke lægges op til at vælge en decentral model, f.eks. den
såkaldte DP3T-løsning eller Google-Apple-løsningen, som vælges i flere andre
europæiske lande?”
Svar:
I starten af april offentliggjorde regeringen, at der som led i genåbningen af Danmark
skal lanceres en app til smittesporing. Efterfølgende har Apple og Google annonceret,
at de i fællesskab arbejder på at udvikle en teknologi, der kan understøtte decentral
dataopbevaring til smitteopsporing.
I forbindelse med arbejdet med at udvikle appen har regeringen nedsat et Advisory
Board, som består af forskere, sikkerhedseksperter og medlemmer fra Dataetisk Råd.
Medlemmerne af Advisory Boardet vurderer, at decentral opbevaring af data er ud-
tryk for best practice i forhold til privacy by design, og at teknologien, som Apple og
Google arbejder på at udvikle, vil være mest effektiv i forhold til smitteopsporing.
Derfor ønsker regeringen at indarbejde Google/Apples løsning for decentral opbeva-
ring i den danske app til smittesporing.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Line Cecilie Høj Rosenkrands