Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2196354_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPIKDB/MPH
Sagsnr.: 2005949
Dok. nr.: 1206163
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 980 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålene
er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Bøje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 980:
”Vil i istere udarbejde e liste over de fejl, der er begået i hå dteri ge af Covid-
19 af både regeringen såvel som myndighederne ud fra ministerens vurdering? Rede-
gørelsen bedes indeholde de fejl, ministeren vurderer, der er begået i hele forløbet
fra Danmark fik kendskab til covid-19-virussens eksistens i Kina til og med i dag (27/4-
20). Der bedes ikke om en udtømmende forklaring og redegørelse for de begåede
fejl, e udelukke de o e liste ger e opsat i pu ktfor .”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at COVID-19 har sat Danmark og det danske sundhedsvæsen på
en hidtil uset prøve. Myndighederne har et stort fokus på at bremse og afbøde konse-
kvenserne af spredningen af COVID-19. I denne situation har den nyeste viden og lø-
bende evaluering og justering af indsatsen stor betydning for de beslutninger, der
skal tages både lokalt, nationalt og globalt.
Regeringens tilgang til COVID-19 er, at vi hellere skal handle i dag end at fortryde i
morgen. Denne tilgang og den hurtige nedlukning af Danmark i marts har gjort, at vi i
dag har smitten under kontrol i Danmark. Samtidig står vi i en situation, som kan æn-
dre sig fra dag til dag, og hvor vi fortsat er på ubetrådt land. Det betyder, at vi kom-
mer til at begå fejl, men at vi selvfølgelig skal lære af disse fejl, så vi fremover kan
agere hurtigere, bedre og mere præcist i mødet med en så omfattende sundheds-
krise.
Fra regeringens og myndighedernes side tages der løbende tiltag for at tilpasse ind-
satsen. Et af de tiltag er etableringen en ny styrelse under Justitsministeriet, så vi i
fremtiden er bedre rustet til at håndtere pandemier, bl.a. med tilstrækkelige værne-
midler og tilgængelighed af tests og isolationsfaciliteter. Oprettelsen af styrelsen er
udsprunget af erfaringerne med håndtering af COVID-19, der viser, at der er behov
for en konsistent og tværgående koordination og understøttelse af myndighedernes
indsatser i Danmark. Udmøntningen af den offensive teststrategi, smitteopsporing-
sindsatsen og bedre muligheder for selvisolation forudsætter en massiv understøt-
telse i forhold til bl.a. logistik, forsyningssikkerhed og praktisk drift. Der er samtidig
behov for, at sundhedsmyndighederne i en sådan situation kan fokusere på de sund-
hedsfaglige kerneopgaver.
SUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om en liste over de fejl, der er begået i håndteringen af Covid-19 af både regeringen såvel som myndighederne ud fra ministerens vurdering, til sundheds og ældreministeren
Der består en vigtig opgave i at evaluere og sikre, at vi har lært af de valg, der er truf-
fet under COVID-19. Tiden til den opgave er dog ikke kommet endnu, da krisen des-
værre ikke er ovre. Som nævnt tidligere er smitten under kontrol, og der er bred poli-
tisk opbakning til regeringens plan for genåbning, men lige nu skal vi fokusere på, at
den gode udvikling og kontrollen over epidemien fortsætter.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Inga Bohn
Side 2