Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del
Offentligt
2189765_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-05-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2005506
Dok. nr.: 1188591
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21.april 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 956 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 956:
Kan ministeren bekræfte, at det lovforslag, der udmønter den nationale handleplan
mod børns og unges rygning, definerer elektroniske cigaretter som tobaksvarer på
trods af de fælles europæiske regler, som forudsætter, at tobaksvarer skal indeholde
tobak?
Svar:
Lovforslaget, der udmønter den brede politiske aftale om national handleplan mod
børn og unges rygning, ændrer ikke på definitionen af en elektronisk cigaret.
Definitionen af en elektronisk cigaret er fastsat i § 2, nr. 1 og 3, i lov om elektroniske
cigaretter m.v., jf. lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter m.v., som
ændret ved § 2 i lov nr. 1558 af 18. december 2018.
Således er en elektronisk cigaret med nikotin defineret som et produkt, der kan an-
vendes til forbrug af nikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et så-
dant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden pa-
tron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller
genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller
genlades med engangspatroner.
Herudover er en elektronisk cigaret uden nikotin defineret som et produkt, der kan
anvendes til forbrug af en ikkenikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele
af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning
uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsfor-
brug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfylde-
lig tank eller genlades med engangspatroner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye